|
0
registrerede
174
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Dobbelttydig islam
|
Hej Bogger.
Udfra et vis perspektiv giver meget af det du skriver rigtig meget mening, men udfra et andet perspektiv giver det egentligt ikke særlig meget mening.
De mennesker som bliver kaldt, ja, "voldelige muslimer", de tager vel egentligt udgangspunkt i en fordømmende tankegang.
Så har vi de mennesker som ønsker fred i verden, men disse mennesker oplever jeg har den samme fordømmende tankegang. De skjuler det bare lidt bedre, og pakker det lidt ind i demokratiske holdninger osv.
Du skriver:
"Man kan ikke både elske og hade syndere på samme tid"
Så spørger jeg, kan man have en fredelig tankegang og på samme tid fordømme?
Når vi taler om hvordan forskellige religioner bekæmper hinanden, så oplever jeg, at det tit glemmes at prøve at forstå hvad der egentligt ligger tilgrund for menneskets handlinger. Ofte så dømmer vi frem for at ville forstå. Og ofte har mennesket en meget udfredelig fortolkning af tingene.
Ja mange mennesker bliver slået ihjel pga det trossystem mennesket praktiserer. Hvad kan vi gøre ved det? Og forstår vi hvad dette trossystem indeholder?
Som jeg ser det, så bygger dette trossystem på ideer om at angreb er vejen til menneskets frelse. Og fortolkninger som udspringer fra dette trossystem ser også altid angreb, og dermed er den retfærdige reaktion altid vrede og fordømmelse. Og indenfor dette trossystem, der har vi også vores forsvarsmekanismer, fortrængning, forvrængning og projektion. Og indenfor dette trossystem har vi følelserne af skyld, had og frygt.
Når mennesket er fanget ind i dette trossystem, så ser vi den verden hvor alle mere eller mindre kæmper for at overleve. Mennesker forsvare det de identificerer sig med, deres kultur, deres land, deres religion, deres politiske overbevisninger osv osv. Det er altid andres skyld at vi ikke har fred.
Mennesker her i Danmark føler sig truet af de voldelige muslimer, men vi ønsker fred og demokrati. Vi ønsker fred for de mennesker som bliver forfulgt, og på overfladen ser det ud som om vi har stor medfølelse for dem vi ser som ofre, for de voldelige religiøse mennesker. Men ofte står vi med fredens uskyldige rose i den ene hånd, og i den anden hånd står vi med fordømmelsens skarpe sværd, klar til at hugge løs hvis vi virkelig føler os truet.
Hvem kan sige sig fri fra ikke at praktisere dette trossystem?
Hvem kan ærligt sige at han/hun virkelig kun ønsker fred, og at denne fred kun kan kommer fra en fuldstændig fredelig tankegang?
Hvis vi ser på menneskets bevidsthed i et meget større perspektiv end vi normalt gør, og vi kan forstå bevidsthed som noget kollektivt, så giver det meget mening, at det vi tænker er det vi styrker i mennesket. Hver gang vi reagerer på ufredelige tanker i vores sind, ja, så forstærker vi blot det trossystem jeg lige har prøvet at beskrive.
Hvis vi antager at det oprindelig budskab Jesus, Buddha, Krishna og Muhammed formidlede til vores verden, var et budskab som kun omhandlede, kærlighed, tilgivelse, glæde og fred, og dette budskab så kom en tur igennem menneskets ego´s trossystem, så ser vi det vi kalder religioner, hvor vi kun ser små fragmenter af det oprindelige.
Identificerer vi os med egoet, så ser vi dette trossystem i religionerne, og vi vil også selv være viklet ind i det. Vi ser det vi ønsker at se, for på den måde kan vi forstærke vores selv-opfattelse, eller det vi identificerer os med.
Men når vi virkelig spørger os selv, hvad sandhed og kærlighed virkelig er, hvilket svar kommer der så fra vores eget indre? Hvis vi helt stille blot er åbne overfor det svar der kommer, hvilket svar er det så der kommer? Er der fordømmelse og had i svaret? Eller er der en mildhed og kærlighed som ord end ikke kan udtrykke? Ønsker vi virkelig at finde svaret og dele det med vores medmennesker?
Når vi siger vi ønsker fred i verden, er vi så altid fulstændig oprigtige? Eller ønsker vi blot at skjule vores mørke sider i os selv, og så se dem i vores medmennesker?
Jeg ved fra mig selv, at det ikke altid er helt nemt at være fuldstændig ærlig overfor sig selv. Det er ikke altid nemt at erkende hvad ens motiver og hensigter egentligt er. Men så snart man blot får prikket hul på ballonen, så finder man ud af, at det slet ikke er så farligt. 
Så vil der nok være nogen som siger: Skal vi blot lade det stå til, at religiøse fanatiker render rundt og slår andre mennesker ihjel? Nej, det skal vi ikke, men hvis vi virkelig ønsker fred, så må vi se på vores egen tankegang først. Og når vi formår at se på os selv og andre mennesker med fred, kærlighed og tilgivelse, så vil vi også se at verden ændre sig helt i overenstemmelse med vores sindstilstand. Det kræver blot lidt åndelig-disciplin. Og gevinsten ved at gå helhjertet ind i en fredelig og kærlig åndelig-discipline, den er helt ubeskrivelig.
Hvad tænker du Bogger, at der er løsningen på de tilsyneladende problemer mennesket står med?
Har de ideer vi har haft og ført ud i livet, virket indtil nu?
Kærligst Jan.
|
|
|
|
