|
0
registrerede
85
gæster og
226
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: ISLAMS KVALITETER
|
Hej Arne!
Der findes givetvis pacifistiske retninger inden for sufi-islam (de ægte mystikere) som fortolker jihad som en åndelig indre anstrengelse for at gøre det gode, og som tager afstand fra vold under enhver form.
Disse "ægte" sufi-retninger kan kendes på, at deres tilhængere af main stream islam betragtes som apostater, altså muslimske kættere, hvorfor de forfølges og undertrykkes af både sunni og shia muslimer.
Som så meget andet anvendes også myten om de fredelige sufier i et politisk øjemed for at få europæerne til at se på islam med mildere øjne.
Det må ikke glemmes, at de europæiske befolkninger de seneste årtier har været udsat for et bevidst forsøg på historieforfalskning, misinformation og indoktrinering kombineret med trusler iblandet talrige myter om det fredelige og tolerante islam.
Især "den andalusiske myte" har været et virksomt middel for at få tvivlere til at tro på, at det virkelig er muligt, at opbygge et fredeligt og tolerant multikulturelt samfund - et Eurabia - idet man fremholder denne spanske myte som et lysende eksempel.
Jeg har tidligere skrevet et længere indlæg om den andalusiske myte og andre folkeopdragende indoktrinerende propadandatiltag eurokraterne har taget i anvendelse, som jeg bringer i et selvstændigt indlæg efter dette.
I relation til sufiernes fredelighed blot dette ekstrakt fra min kritik af den andalusiske myte:
"... Også filmmediet tages flittigt i anvendelse for at indoktrinere os til at tro på myten om det fredelige tolerante islam og de barbariske blodige korsfarere, f.eks. i Ridley Scotts "Kingdom of Heaven".
Middelalderens muslimer er i filmen opsat på fredelig sameksistens, mens de kristne kun kommer og ødelægger det hele med deres onde, hvide imperialisme. I filmen sejrer muslimerne og giver sågar de kristne frit lejde til at vende tilbage til Europa. Endelig opfinder Ridley Scott et langhåret "peace-and-love" foretagende ved navn "Broderskabet af Muslimer, Jøder og Kristne". En slags fiktiv, middelalderlig "Blå Stue dialog-gruppe".
Saladin er filmens helt. Han skåner storsindet de kristne. I virkeligheden halshuggede han dem. Virkelighedens Saladin var langtfra den "peace-and-love" multikulturalist, som Vestens langhårede kulturfabrikanter vil gøre ham til. Efter sejren over korsfarerne i slaget ved Hattin 4. juni 1187 beordrede han samtlige kristne fanger halshugget. Sekretæren Imad ed-Din fortæller: "Saladin gav ordre til, at de skulle halshugges. Med ham var en gruppe lærde og sufier; hver af dem tryglede om at få lov til at halshugge en af dem og trak sit sværd og rullede skjorteærmerne op. Saladin sad frydefuldt smilende på sin stol, de vantro udtrykte sort fortvivlelse".
Samme år erobrede Saladin Jerusalem og havde her planlagt en massakre på alle kristne i byen. At han alligevel afstod herfra skyldtes mere militære hensyn end religiøst storsind.
Filmen får i en anmeldelse i Sunday Telegraf fra 2004 disse kontante borgerlige ord med på vejen af professor i korstogshistorie Jonathan Riley-Smith:
"Det er virkelig en lortefilm! Overhovedet ikke historisk korrekt. Den fremstiller muslimer som forfinede og civiliserede, og korsridderne er alle brutale barbarer. Den har intet med virkeligheden at gøre".
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
