0
registrerede
443
gæster og
132
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E
|
Til Musiker
Vi har vist ikke helt samstemmende opfattelse af, hvad et beviskrav på en internetdebat nødvendigvis implicerer. Du skriver:
"Det er rigtigt, at du har fremlagt en overvældende mængde copy and paste materiale, men dine kopiers problem er (for nu at udtrykke det urbant), at de ikke beviser andet, end at de omhandler emnet uden at verificere dine påstande."
Der er nu ikke tale om en overvældende mængde materiale, men blot hvad jeg fandt var et rimeligt minimum for at kunne dokumentere min påstand om, at EU officielt tilstræber etableringen af et mutikulturelt fællesskab.
At der nødvendigvis må være tale om copy-and-paste, da jeg jo ikke er ophavsmanden til officielle retsakter udfærdiget af EU myndigheder siger vel sig selv. Det samme gør sig gældende for de samfundsvidenskabelige undersøgelser jeg henviser til og ganske kort citerer fra samt giver et link til.
jeg må afvise din påstand: "at det fremlagte materiale alene omhandler emnet men ikke mine påstande". Lad mig her opsummere og udhæve de sætninger fra originaldokumenterne som direkte bekræfter min påstand.
Fra EUs retsakter:
"...samfundsforvaltningsprocesser, der kan fremme borgernes deltagelse og samarbejdet mellem offentlige og private aktører, forskning med henblik på udvikling af en fælles forståelse og respekt for Europas mangfoldighed og fælles træk for så vidt angår kultur, religioner, kulturarv, institutioner og retssystemer, historie, sprog og værdier som de byggestene, der udgør vores europæiske multikulturelle identitet og arv."
"... Fællesskabsforanstaltninger i forbindelse med informationsindhold bør fremme Fællesskabets flersproglige og multikulturelle særpræg."
"... Programmets generelle mål bidrager til at udvikle EU's politikker, navnlig anerkendelse af Europas kulturelle, multikulturelle og sproglige mangfoldighed, fremme af social samhørighed ..."
Det første citat indeholder en beslutning om fremme af borgernes deltagelse ... med henblik på udvikling af en fælles forståelse og respekt for Europas mangfoldighed ... der er de byggestene der udgør vores europæiske multikulturelle identitet og arv.
Her siges det altså klart, at den europæiske arv og identitet er multikulturel og at den skal fremmees og udvikles.
Det andet citat bekræfter, at fællesskabet skal træffe foranstaltninger der fremmer dets flersproglige og multikulturelle særpræg.
Det sidste citat taler om et generelt opstillet mål om udvikling af EUs politikker, navnlig anerkendelse af Europas kulturelle, multikulturelle og sproglige mangfoldighed.
Hvis ikke dette tilsammen er udtryk for, at fællesskabet helt officielt i dokumenter med retskraft tilstræber en udvikling mod et multikulturelt samfund, hvad skulle retsakterne da ellers være udtryk for?
Fra den samfundsvidenskabelig forskning:
"... På den ene side vil projektet dokumentere og analysere den vision om multikulturalisme, der har udviklet sig i den Europæiske Union i løbet af de sidste 15-20 år, ..."
" ... Projektet er baseret på avisdebatter, internetkilder og partiprogrammer omhandlende multikulturalisme og migrant-kulturer i de tre lande, og det vil diskutere de nationale holdninger til multikulturalisme i et komparativt perspektiv. Det vil også behandle spørgsmålet om, i hvilken grad den europæiske vision om multikulturalisme kan siges at være gældende for de tre lande. ..."
I det første citat lægges det således til grund, at der er udviklet en vision om multikulturalisme i Unionen gennem de seneste 15 - 20 år.
I det andet citat indikeres det, at der nok er forskelle i medlemslandene omkring holddningerne til multikulturalisme, men at der eksisterer en europæisk vision om mutikulturalisme gentages også her.
Hvis jeg forstår kritikken af den dokumentation som her er fremført korrekt, så må opponentens påstand vel være den, at der ikke findes nogen officiel vision i Unionen om at realisere en multikulturel samfundsmodel.
Såfremt dette er korrekt, så skal jeg venligst anmode min opponent om at dokumentere denne påstand i mindst samme omfang som jeg har gjort. Altså ved henvisning til officielle EU dokumenter (retsakter) og politisk neutral samfundsvidenskabelig forskning.
Når opponenten så har løftet sin bevisbyrde kan vi fortsaætte dialogen. Indtil det sker betragter jeg indvendingerne mod den dokumentation jeg har fremlagt som rent retorisk.
Mit modkrav til opponenten med en tilsvarende bevisførelse for den kontradiktoriske påstand er hvad der forstås ved debatmæssig reprocitet, og er den ikke til stede hvad angår beviskravene, er der ikke tale om seriøs saglig debat, men blot om løse udokumnenterede meninger eller tom retorik.
Endelig giver du udtryk for, at jeg ikke selv lever op til reciprrocitetskravet og anfører herom:
"Det er sgu meget smukt, når du skriver, at debatniveauet stiler krav om reciprocitet med hensyn til gyldighed i fremført dokumentation og til debattonen, men du lever ikke op til det – og det vil jeg gerne bevise gennem henvisninger til dine indlæg – et bevis, der er fremført af andre i indlæg, som du overlegent blot har betegnet som ad hominem indlæg, hvorefter du meget bekvemt undlader at reagere yderligere."
Enhver har da selvfølgelig lov til at give sine meninger til kende uden at underbygge dem på nogen som helst måde eller ledsaget af nogen som helst dokumentation. Det er faktisk det mest almindelige her på debatten. Mange af mine indlæg indeholder ingen dokumentation for det jeg hævder eller mine vurderinger om et eller andet sagsforhold. Så det behøver du såmænd ikke spilde tiden på at bevise. Det er en tilståelsessag.
Hvis ellers et indlæg er sobert og ikke fyldt med angreb på meddebattører, personfnidder og ad hominem, så ser jeg intet problem med den type indlæg.
Reciprociteten kommer først ind i billedet når en opponent udbeder sig nærmere begrundelse og dokumentation for noget som påstås. En sådan opfordring reagerer jeg altid positivt på, såfremt der er tale om en seriøs debattør som ikke krydrer sine indlæg med uvedkommende personfnidder.
Det er da muligt at jeg ikke altid kan løfte bevisbyrden. Det er endda muligt, at når jeg undersøger sagen nærmere finder ud af, at jeg slet ikke havde dækning for at hævde det jeg hævdede. I sådanne tilfælde erkender jeg, at jeg tog fejl og ændrer holdning. Det er vel hvad god debat drejer sig om? Hvad skulle den ellers handle om? Egotrip måske?
Nu har du så fået muligheden for at bevise, at din påstand om, at jeg ikke har løftet bevisbyrden i forhold til min påstand om, at EUs officielle politiske målsætning er at skabe et multikultirelt fællesskab ikke var varm luft og ren politisk retorik. Du skal blot fremlægge en ligeså fyldestgørende og lødig dokumentation for din påstand som jeg har gjort for min.
Quid pro quo!
Så jeg venter spændt på resultatet.
Hilsen
Ipso Facto
|
|
|
|