|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
54
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: EU-KOMMISSIONEN FORESLÅR AT INDFØRE SHARIA I E
|
Kære Kristian Pedersen!
Det er muligt at Pederses glød er ved at gå ud, men jeg er knapt nok kommet rigtigt igang ;)
Men jeg kan forstå, at du i mellemtiden har ændret holdning i forhold til din tidligere opfattelse, hvor du henstillede til Ole Bjørn at holde kæft med hans konstante og uvedkommende personfnidder, hvorefter I nu er blevet forbrødrede, hvilket vel må glæde enhver debattør, da mængden af uvedkommende personfnidder fra Ole Bjørns gavmilde hånd derved, alt andet lige, må blive mindre.
Du mener, at jeg drager alt for vidtgående konklusioner ud fra mit kildemateriale og henviser til Ilskov-Jensen:
”Prøv med andre ord at forholde dig til politiske realiteter i stedet for vedholdende at bevæge dig på disinformationens og insinuationens overdrev. Du kunne med fordel lære af Henrik Ilskov-Jensens måde at omgås kilder på.”
Nu har Pedersen vel ikke eneret på at definere hvad der er politiske realiteter og hvad der er fri fantasi. Dog sætter jeg Ilskov-Jensen meget højt som en både saglig og seriøs debattør, der aldrig er forfaldet til personoverfald eller ad hominem, til forskel fra blandt andre Pedersen selv.
Men aktuelt er Ilskov-Jensens kilde blot morgenradioavisen på P1 kl. 8.00 den 17. september, hvilket rent kildemæssigt vel ikke er særligt troværdigt?
Men du har da ret i, at Ilskov-Jensen i diskussionsoplæget her ikke sætter signalerne fra Kommissionen om en mere positiv indstilling til retspluralismen ind i en overordnet vurdering af, hvad målsætningen mon er for denne nye statsdannelse, der hverken synes at ville sætte grænser indadtil eller udadtil.
De eneste perspektiver Ilskov-Jensen trækker frem er den generelle tendens vi har set gennem den seneste halve snes år med at ligestille dele af sharia med europæiske retstraditioner, specielt i England, hvorefter Ilskov-Jensen konkluderer, at EU forsøger at føre enten muslimerne eller de etniske europæere bag lyset:
"Spørgsmålet er derfor, om det er muslimerne eller de af os ikke-muslimer, som er modstandere af retspluralismen, som EU-Kommissionen forsøger at føre bag lyset med sine dobbeltydige ord...?
Jeg tror så afgjort det sidste, for jeg kan ikke forestille mig, at EU-Kommissærerne opfatter muslimerne og deres ledere som DUMME, eller at Kommissionen bevidst stiler imod at tirre muslimerne ved at holde dem for nar...
Under alle omstændigheder siger jeg: STOL ALDRIG PÅ TVETUNGET TALE!"
Faktisk anser jeg Kristian Pedersen som en mester i tvetunget tale, hvilket vel blot er hvad man kan forvente af en glat jurist, der har gjort karriere som EU-lobbyist for interesseorganisationer i Bruxelles.
Det er vel næppe helt uden grund at Pedersen, ifølge ham selv, blev kendt under øgenavnet ”den grå eminence”?
Om Bat Ye’ors tese om EURABIA er den bedst mulige til at forklare den markante omlægning af de udenrigspolitiske relationer til landene i Den Arabiske Liga, til USA og til Israel på, kan ingen selvfølgelig være absolut sikker på.
Man kan undre sig over, at Europa lige pludselig vrimler med muslimer som kræver særbehandling og løbende af EU-systemet bliver tildelt stadig flere særrettigheder og en særlig retsbeskyttelse som andre etniske og religiøse mindretal ikke nyder samtidig med, at kritik af islam bliver sidestillet med og straffes som racisme. I flere EU lande er det forbudt at kritisere eller demonstrere mod indvandringspolitikken og islamiseringen af samfundene. Forrige år i Bruxelles blev en mindehøjtidelighed 9. september med en demonstration mod islamiseringen forbudt, og flere af de fredelige demonstranter fra en række europæiske lande som var mødt op anholdt ret så brutalt.
Hvad er forklaringen på de fundamentale forandringer der et sket med det europæiske kulturelle og politiske paradigme siden 1973? Er de mange omfattende og gennemgribende forandringer i samfundene gennemført på god demokratisk vis, eller er de i et vist omfang lusket igennem bag ryggen på Europas befolkninger? Fremmer EU reelt demokrati eller er det blot smukke ord på et stykke papir som man hiver frem ved højtidelige lejligheder som når EU fejrer sig selv på EU-dagen?
Det er blandt andet sådanne spørgsmål Eurabia-tesen giver en konsistent forklaring på som ydermere er veldokumenteret og troværdig.
Hvis et klart flertal af de europæiske vælgere ønsker en udvikling fra et statsforbund til en forbundsstat med et endnu tættere samarbejde med landene i den Arabiske Liga og palæstinenserne samt distance til USA og Israel så er der demokratisk set intet at bebrejde eurokraterne, for så er det blot almenviljen der manifesteres på disse områder.
Når EU aktuelt er i krise så er det netop fordi de befolkninger som overhovedet er blevet spurgt, og det er ret få, i de senere år i stadig stigende omfang afviser den udvikling som projekt Eurabia er overordnet betegnelse for. Denne kløft af mistillid mellem hvad befolkningerne kræver og hvad eurokraterne ønsker er voksende, og et flertal synes nu at være af den overbevisning, at de politiske magthavere forsøger at lokke, true og misinformere befolkningerne for at få den store politiske vision om Eurabia opfyldt. Det er også i den kontekst jeg forstår Ilskov-Jensens afsluttende advarsel: "STOL ALDRIG PÅ TVETUNGET TALE!"
Kristian Pedersen mener, at jeg i stedet for at give en overordnet vurdering af udviklingen i EU ”skulle koncentrere dig om at underbygge de teser og postulater, som du fortsætter med at fremsætte, som om det var dit job at fremstille EU som et galehus, hvor Ministerrådets medlemmer lumskeligt ligger på lur for at få lejlighed til at begå højforræderi."
Det er jo hårde ord som dog savner dækning, idet hverken undertegnede eller Bat Ye’or taler om konspiration eller at nogen skulle have begået højforræderi. En helt latterlig og usaglig påstand som står i stærk kontrast til min begrundelse for at tage Eurabia-tesen under saglig kritik behandling:
Men selvfølgelig kan Eurabia-tesen kritiseres som alle andre historiske teser kan det. Da ingen har gidet gøre sig anstrengelsen med selvstændig kritisk analyse eller blot at grave en saglig kritik frem, har jeg selv gjort det og lader kritikken bære dette diskussionsoplæg.
Det er imidlertid et faktum her på debatten, at der blot er to debattører som har begrundet deres vurderinger eller påstande om EU med at henvise til originale kilder. Pedersen og undertegnede. Hverken Ilskov-Jensen, filosoffen Henrik Gade Jensen hvis kritik af Eurabia-tesen jeg citerede, Ole Bjørn, Ransom eller nogen som helst andre har henvist til så meget som ét eneste originaldokument.
Debattøren Ransom, som ikke selv henviste til nogen kilder overhovedet for hans egne holdninger, stillede 11 konkrete kritiske spørgsmål, som jeg blev opfordret til at besvare samt fremlægge den officielle dokumentation som svaret måtte bygge på.
Jeg accepterede ubetinget udfordringen og gav en udførlig og veldokumenteret begrundelse for min besvarelse af spørgsmålet om at den officielle EU-politik er at skabe et multikulturelt samfund med islam som en stærk komponent.
Derefter ”orkede” min opponent af en eller anden ikke nærmere oplyst grund ikke at fortsætte dialogen, hvilket dog ikke forhindrede ham i at hælde en spand lort i hovedet på mig. Jeg ved ikke hvilke fordomme Ransom lider af, men saglighed synes ikke at være en af dem.
Så for at tilbagevise Pedersens usaglige beskyldninger mod mig for blot at postulere ting og ikke underbygge dem med saglige argumenter og troværdige kilder, tillader jeg mig at begrunde en afvisning af Pedersens påstand ved at citere noget af den dokumentation jeg underbyggede min besvarelse af Ransoms første spørgsmål med:
"Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring (1720/2006)(*)
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4, og 150, stk. 4, …
... Borger i Den Europæiske Union: i forbindelse med det udvidede EU's fremtidige udvikling behandles spørgsmålet om, hvordan man giver de europæiske borgere en følelse af demokratisk »ejerskab« og aktiv deltagelse, effektiv og demokratisk samfundsforvaltning på alle niveauer, herunder økonomisk og juridisk samfundsforvaltning og civilsamfundets rolle samt innovative samfundsforvaltningsprocesser, der kan fremme borgernes deltagelse og samarbejdet mellem offentlige og private aktører, forskning med henblik på udvikling af en fælles forståelse og respekt for Europas mangfoldighed og fælles træk for så vidt angår kultur, religioner, kulturarv, institutioner og retssystemer, historie, sprog og værdier som de byggestene, der udgør vores europæiske multikulturelle identitet og arv.
... 13) Fællesskabsforanstaltninger i forbindelse med informationsindhold bør fremme Fællesskabets flersproglige og multikulturelle særpræg.
... 3. Programmets generelle mål bidrager til at udvikle EU's politikker, navnlig anerkendelse af Europas kulturelle, multikulturelle og sproglige mangfoldighed, fremme af social samhørighed og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder og seksuel orientering samt bæredygtig udvikling. … (Mine udhævninger).
.... Akademiet for migrationsstudier i Danmark (ADID), der blandt andet undersøger årsager, former for organisering og konsekvenser af mobilitet i en global og europæisk kontekst. Et af disse projekter hedder: ”Et multikulturelt Europa - en analyse af den europæiske vision om"multikulturalisme" og dens relation til medlemslandenes opfattelse af indvandrerkulturer."
ADID anfører blandt andet følgende om analysen:
”Projektet omhandler den europæiske vision om multikulturalisme og dens relation til medlemslandenes holdninger med specifik reference til opfattelsen af indvandrerkulturer. På den ene side vil projektet dokumentere og analysere den vision om multikulturalisme, der har udviklet sig i den Europæiske Union i løbet af de sidste 15-20 år, og på den anden side vil det diskutere forholdet mellem denne vision og opfattelsen af og holdninger til den politik, der bliver ført i forhold til indvandrerkulturer i tre medlemslande: Østrig, Frankrig og Danmark. Projektet er baseret på avisdebatter, internetkilder og partiprogrammer omhandlende multikulturalisme og migrant-kulturer i de tre lande, og det vil diskutere de nationale holdninger til multikulturalisme i et komparativt perspektiv. Det vil også behandle spørgsmålet om, i hvilken grad den europæiske vision om multikulturalisme kan siges at være gældende for de tre lande. Der er på det seneste blevet sat fokus på aktualiteten af disse multikulturelle spørgsmål i forbindelse med beslutningen om at isolere Østrig; en beslutning, der har genoplivet de nationale debatter om europæiske værdier, kulturel mangfoldighed og migrant-kulturer.”
Og jeg tilføjede:
"Man kan selvfølgelig kritisere mig for ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang at have dokumenteret sidste del af påstanden, at islam og muslimer blev givet præferencestilling i forbindelse med indvandring til EU og dermed over årene kom til at udgøre en stærk komponent i den nye overnationale multikulturelle statsdannelse som EU og projekt Eurabia er udtryk for.
I første omgang skal jeg til dokumentation herfor henvise til mit indlæg om Hamburg Symposiet, 1983. Såfremt det ønskes og kræves kan der fremlægges yderligere materiale helt tilbage til aftalerne fra 1973 med den Arabiske Liga."
Som anført ovenfor er den eneste debattør i dette forum udover mig selv, som har dokumenteret noget som helst om EUs officielle politik ved at henvise til originaldokumenter Kristian Pedersen selv, hvilket jeg kvitterede for således i et indlæg:
"Du var nemlig så venlig at supplere min henvisning til Humburg-Symposiet i 1983 med en oversættelse og citatet fra formand Genschers åbningstale, hvori han betoner de politiske aspekter af den særlige relation mellem landene bag den Euro-Arabiske dialog (EAD) og fællesskabet (EF), der betegnes med ordene: ”stræber mod etableringen af en speciel relation mellem de to grupper ...”.
Pedersen afsluttede sit tidligere bidrag til diskussionen således:
”Ipso Facto har udtrykt det ønske, at diskussionen om disse spørgsmål bliver ført uden ad hominem argumenter. Dette finder jeg acceptabelt, ... ”
Denne positive holdning til de saglige aspekter kvitterede jeg for ved at indbyde Pedersen til dialog:
Da Kristian Pedersen har været så venlig og imødekommende at bidrage med insider oplysninger fra EU-systemet qua hans personlige erfaringer ”inden for murene” som officiel repræsentant for en interesseorganisation, en eufemisme for ”lobbyist”, og da Pedersen såfremt han ønsker det, kan forholde sig rimeligt objektivt til tingene, skal jeg venligst indbyde Pedersen til, at vi nu sammen fortsætter diskussionen der, hvor Ransom løb af pladsen.
Svaret på min indbydelse må forstås at være den afvisning som er pakket ind i de uvederhæftige, tvetungede og usaglige kommentar som Pedersen præsterer i det indlæg jeg her responderer på. Vurderinger og påstande fra Pedersens side som groft fordrejer og misrepræsenterer hvad jeg rent faktisk har givet udtryk for i den aktuelle debat om Eurabia-tesen.
Hvorfor skulle jeg herefter tage Pedersen alvorligt? Hvorfor skulle nogen seriøs debattør herefter overhovedet tage Pedersen alvorligt? – Thats the question, som prins Hamlet sagde. Og min overordnede konklusion er: Something is rotten in the state of The Union. ;)
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
