|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: somo
Emne: Re: Den skinnende sol på verden
|
Du citerer: "Og hvis to parter eller grupper blandt de troende falder til kamp, så lav fred mellem dem begge, men hvis den ene af dem gør oprør mod den anden, så bekæmp jer (alle) mod den ene, der gør oprør, indtil den overholder Allahs befaling."
Det kalder jeg for en uretfærdig undertrykkelse af anderledes troende og ikke-troende imod en minoritet! Profeterne var ikke ligesom flertallet. Derfor idag ´kristent religiøse´sekter ligesom korsriddere, jøder og muslimer strides imod hinanden om rettigheder. Krig er ikke helligt, fordi der myrder og voldtager man, hvilket selv profeten Moses var imod! Jeg siger: "Vi må sammen i Riget en´ vilje vedrørende autoritet og tjeneren."
Et overbevisende vers om emnet to kæmpende partier siger:
Og hvis to parter eller grupper blandt de troende falder til kamp, så lav fred mellem dem begge, men hvis den ene af dem gør oprør mod den anden, så bekæmp jer (alle) mod den ene, der gør oprør, indtil den overholder Allahs befaling."
Koranen 49:9
I denne passage peger flere forsigtige aspekter på krigens afslutning.
"Og hvis" skulle antyde sjældenheden af krig mellem to partier af troende; enhver overskridende hændelse betragtes som fusuq, umoralsk og ulydig.
For at løse stridigheder brugte Gud ikke flertal til at bilægge konflikter mellem de mange kæmpende individer. I stedet, siger han, "forlig mellem de to", hvilket antyder de to stridende parter. Derfor angiver denne ordre, at en forsoning bør indledes mellem lederne af fraktionerne og ikke mellem de personer, der er involveret i kampen.
Hvis nogen, eller begge, ledere nægter forsoning, så betragtes det som fisq, som begår overtrædelse og oprør. Koranen siger indirekte, at afvisningen af en fredsforanstaltning bør være sjælden blandt troende.
Opfordringen til forsoning er en anden måde at afslutte kampe og vold på. Ligeledes indikerer den del af verset, der siger: "hvis den ene skulle undertrykke den anden", sjældenheden af sådanne undertrykkende handlinger blandt troende.
En dybere mening i udsagnet 'så kæmper mod den, der undertrykker' påpeger, at de, der ikke overvejer Allahs grænser og undertrykker andre, ikke vil holde op med deres handlinger, medmindre de kæmpes.
|
|
|
|
