|
1
registreret Arne Thomsen
573
gæster og
85
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: somo
Emne: Re: korrigere misforståelser
|
Sandheden er, at kristendommen, ligesom buddhismen, gemmer sig bag spiritualitet
Det er en falsk maske i verden
men de skruppelløse idioter bliver ved med at køre og levere herreløse får til slagteriet.
Monks With Guns: Opdagelse af buddhistisk vold
Udgivelsen af Buddhist Warfare, en bog, jeg redigerede sammen med Mark Juergensmeyer, er en bittersød oplevelse, da den markerer kulminationen på en rejse, der begyndte med en udforskning af de fredelige aspekter af buddhismen for kun at ende med at skildrede dele af dens mørke side. Denne rejse, som tærede meget af de sidste seks år af mit liv, begyndte i 2003, da min kone og jeg tilbragte lidt over et år i Thailand. Det var da, jeg begyndte at forske i buddhistisk social aktivisme, som skulle være emnet for min afhandling.
Buddhister kæmper ikke uden tro, og de afskyelige massakrer, som de udfører mod forsvarsløse muslimer i Østasien, stammer fra deres tro på, at ingen anden, der har opnået graden af oplysning og er mindre end en myre, og morderen ikke dannes et mentalt billede af de myrdede (som deres elever lærer os, der fremmer loven om tiltrækning og væsenets kraft), fordi det ikke engang eksisterer, så der er intet galt i at dræbe det for at bevare balancen i universet.
Overvej princippet om buddhistiske gejstlige i at dræbe modstandere! De hævder, at det at dræbe dem, der ikke tror på deres tro, er en slags barmhjertighedsdrab for at rense sig selv i Helvede og overføre deres sjæle til sandhedens rige, for det betragtes faktisk ikke som mord. Det er ikke anderledes end at udslette et uhelbredeligt sygt dyr. Dette er en farlig undskyldning, som de gemmer sig bag for at høste menneskeliv, især muslimer, som de gjorde og gør i Thailand og Burma.
Der er et andet princip, hvorved buddhistiske munke retfærdiggør at dræbe deres modstandere, som er buddhismens tro på, at eksistensen blot er en illusion, og at sandheden kun opfattes ved at opnå nirvana (dvs. udslettelse i Gud). Derfor; For alle, der ikke tror på buddhismen og ikke er oplyst af dens lys, så er det ikke et rigtigt drab at dræbe ham i dette liv. Fordi det er en ulykke i illusionens rige. Disse ofre, som blev slagtet af munke, omtales i buddhistisk teologi som "icchantika", hvilket betyder: tilsløret fra lyset
I bogen "Sostitamati Baribricha" - der beskrives som guiden til "hvordan man dræber med visdommens sværd" - viser Buddhas oplyste "Manjushri" at den dræbte kun er et navn og en idé, og hvis morderen er i stand til at rense sit sind for disse tanker og navne under drabet, så betragtes dette ikke som mord. Der er snarere intet drab, og heller ikke en morder over for sandheden, fordi "der er intet sværd, karma eller straf, ” men det er snarere et spørgsmål om fantasi.
Siden min første erkendelse i 2004 begyndte jeg at se kritisk på mit tidligere perspektiv på buddhismen – et perspektiv, der beskyttede en omfattende og historisk dimension af buddhistiske traditioner: vold. Bevæbnede buddhistiske munke i Thailand er ikke en undtagelse fra reglen; de er nutidige eksempler på en lang historisk forrang. I århundreder har munke stået ved roret eller bevæbnet i rækken af krige. Hvordan kunne dette være tilfældet? Men endnu vigtigere, hvorfor havde jeg (og mange andre) troen på, at buddhisme = fred)?
Buddhistisk propaganda
Det var da, jeg indså, at jeg var en forbruger af en meget vellykket form for propaganda. Siden begyndelsen af 1900-tallet har buddhistiske kloster-intellektuelle som Walpola Rahula, D. T. Suzuki og Tenzin Gyatso, den fjortende Dalai Lama, arbejdet på at øge vestlig bevidsthed om deres kulturer og traditioner. Derved præsenterede de specifikke aspekter af deres buddhistiske traditioner, mens de udelod andre. Disse buddhistiske munke var ikke alene i denne fremstilling af buddhismen. Som Donald S. Lopez Jr. og andre gribende har vist, fulgte akademikere hurtigt trop, så den amerikanske populærkultur i 1960'erne ikke længere skildrede buddhistiske traditioner som primitive, men som mystiske.
Alligevel fjernede disse mystiske skildringer ikke den vestlige forståelses todimensionelle natur. Og selvom det bidrog til buddhismens historie, frarøvede denne præsentation af en overjordisk buddhisme i sidste ende buddhister for deres menneskelighed.
Thupten Tsering, medinstruktøren af "Windhorse", indkapsler virkningerne af todimensionel skildring i et interview fra 1999 med New York Times. "De ser tibetanerne som søde, søde, hjertevarme. Jeg siger til folk, når du skærer mig, bløder jeg ligesom dig."
I et forsøg på at bekæmpe dette synspunkt og humanisere buddhister, sammensatte Mark Juergensmeyer og jeg en samling kritiske essays, der illustrerer buddhismens voldelige historie på tværs af Mongoliet, Tibet, Japan, Kina, Korea, Thailand, Sri Lanka og Indien .
Vores hensigt er ikke at argumentere for, at buddhister er vrede, voldelige mennesker – men snarere at buddhister er mennesker og dermed deler det samme menneskelige spektrum af følelser, som omfatter hang til vold.
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
kristne
Kristne følger ikke engang deres egen såkaldte Gud, hvordan skulle de vide budskabet om kærlighed. I Mathew profeten Jesus PBUH nævnte, at han ikke kom for at afskaffe loven eller profeter, men se på kristne, følger de nogen af budene. Kristne vælger de bud, de skal følge. Uanset hvad de kan lide, følger de, og hvad de ikke gør, siger de blot, at det ikke er relevant for dem. Først og fremmest forstå kristendommen, hvis den virkelig giver et budskab om kærlighed.
Sidste efterår lagde hollandske spøgefugle et cover fra en Koran over en bibel og bad derefter forbipasserende om at læse op af homofobiske, voldelige eller sexistiske passager, der krænker moderne moralske følsomheder. Teksterne chokerede folk, der aldrig havde fordybet sig i bibelskribenternes jernalderverden, en verden, hvor døtre kan sælges som seksuelle slaver, og de fleste af os fortjener dødsstraf: du inkluderet. Med én tælling har Koranen kun 532 grusomme eller voldelige passager, mens Bibelen har 1.321.
herunder støtte til terrorisme, der konkurrerer med de mest modbydelige grusomheder begået i Allahs navn. Terrorisme er notorisk vanskeligt at definere. Nogle begrænser terrorhandlinger til dem, der begås ulovligt af grupper, der søger social magt. Andre hævder, at staten selv systematisk kan terrorisere en civilbefolkning. James Poland, forfatter til Understanding Terrorism, definerer terrorisme som et middel (intimidation) til et mål (social kontrol over en anden end offeret): Terrorisme er det overlagte, bevidste, systematiske mord, kaos og trusler om uskyldige for at skabe frygt. og intimidering for at opnå en politisk eller taktisk fordel, normalt for at påvirke et publikum.
Vores jernalderforfædre, der skrev Bibelen, manglede sprængstoffer og evnen til at sprede grufulde billeder via massemedier. De manglede jetliner og droner og napalm og nervegas. Men de forstod bestemt massetræmning som et værktøj til social kontrol, og de helligede deres egne terrortendenser ved at projicere de samme tendenser på Gud selv. Her er nogle terrorhandlinger fra Bibelen.
1. I Bibelen kontrollerer Gud mennesker ved at regne død, ødelæggelse og rædsel ned over dem, der trodser eller vrede ham.
Jeg dræber ... jeg sårer ... jeg vil gøre mine pile fulde af blod og mit sværd skal fortære kød. Sådan siger Jahve i Femte Mosebog 32:39-42, og dette er ingen uvirksom trussel. Du har hørt historien om Noas syndflod og om den ild, Gud regner ned over Sodoma og Gomorra, og om Egyptens 12 plager, men vidste du, at i Bibelen dræber Gud 158 gange? Den fulde liste kan findes i Steve Wells bog, Drunk With Blood. Ligesom ISIS optræder Gud nogle gange som en bøddel med laserfokus, som når han dræber en baby for at straffe kong Davids seksuelle utroskab (2 Samuel 12) eller slår til døde et par, der fejlagtigt hævder at have givet deres penge til kirken (ApG 5:1-10). Men også, han anretter ofte død og ødelæggelse over dem, der tilfældigvis er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, eller som er født ind i den forkerte kultur. For eksempel, når den samme kong David gennemfører en forbudt folketælling, giver Gud ham et valg af straffe: Tre års hungersnød, tre måneders angreb fra nabostammer eller tre dages pest. David vælger pesten, som dræber 70.000 israelitter, som ikke havde gjort andet end at lade sig tælle (1 Krønikebog 21:1-17). "
Og listen bliver ved og ved, men det her er allerede godt nok.
|
|
|
|
