annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15713427
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2384425
Et andet syn 1993640
Åndelig Føde 1531563
Jesu ord 1526022
Galleri
Forsøg
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 474 gæster og 46 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: somo
Emne: Re: tegn og begivenheder / beviser på islam

Sandheden om hans ægteskaber læses i de talrige biografier, der er baseret på sikre Hadith, og de viser tydeligt, hvor disciplineret en person han var både i sit almindelige liv og i særdeleshed i sit ægteskabelige liv. Der var mange årsager til, at han giftede sig med flere kvinder. Ud over hans personlige grund til at vælge en hustru, så var der en forpligtelse i det som lederskikkelse. Det nye islamiske samfund havde brug for et eksempel, der kunne vise vejen til ydre normer og værdier, der gik i spænd med den indre lære.

Da profeten var 25 år gammel og endnu ikke havde modtaget sit kald, giftede han sig med en kvinde, der var 15 år ældre end ham selv. Det kulturelle miljø, han voksede op i, for ikke at nævne andre omstændigheder, så som hans ungdommelighed, gør dette beundringsværdigt. Denne kvinde var Khadijah, som han levede sammen med i 23 år i et harmonisk og godt ægteskab. Hun døde, da han var otte år inde i sit kald som profet, og han blev alene. Nu stod han alene med ansvar for sine børn. Selv hans fjender kunne ikke benægte, at der intet var at udsætte på hans moral og karakter. Igennem alle de år med Khadijah havde han kun hende ved sin side. Datidens offentlige mening ville intet have bebrejdet ham, om han havde giftet sig igen efter kort tid. Men efter Khadijahs død levede han alene i 4 til 5 år. Alle de andre ægteskaber fandt sted efter han fyldte 55 år, en alder, hvor der for en mand efterhånden ikke vil være megen interesse for ægteskabslivet.

Et spørgsmål, folk ofte stiller, er, hvordan kan antallet af ægteskaber være foreneligt med rollen som profet? Der er tre pointer man skal tage hensyn til, før man kaster sig ud i en besvarelse af dette spørgsmål. Lad os for det første bemærke, at dem, der vedvarende rejser sådan et spørgsmål, oftest er ateister, sekulære jøder eller kristne, der ikke selv har nogen klare målestokke for deres opførsel. Alle tre grupper er lige uvidende om Islam, er forvirrede og med vilje sår tvivl hos andre.

Dem, der ikke praktiserer nogen form for religiøst liv, har ingen ret til at gå til angreb på dem, der har et religiøst livsindhold. De har selv relationer, der ikke følger etiske eller andre love, og plejer måske udenomsægteskabelig omgang med flere kvinder på en gang, hvilket for os muslimer er forbudt. Alligevel foregiver de sig for det modsatte. Nemlig moralsk overlegenhed. Og selv om de ikke er enige med os, så er de sekulæres opførsel fra vort synspunkt en selvtilfredsstillelse uden grænser. Den er dårlig for dem selv og deres samfund, et dårligt eksempel at vise overfor ungdommen og i de kredse, hvor man beskriver sig selv som 'liberale', med et 'frit sexliv'. De mennesker, der angriber profetens moral, betragter homoseksualitet som normalt eller polyandri (hvor kvinden er gift med flere mænd) som normalt. Tænk på det kaos, der opstår, hvis der kommer børn ind i billedet. Disse børn kommer ikke til at vide, hvem deres far er. De fleste naturlige samfund fordømmer disse forskellige former for afvigende seksuel adfærd. Den eneste grund til, at folk med sådan en adfærd stiller spørgsmålstegn ved profetens ægteskaber, er at trække muslimerne med sig ned i moralsk fordærv og forvirring. Ned i det bevidsthedsniveau, de selv er fanget i.

Jøder og kristne, der beskylder Islam for polygami (flerkoneri), er kun motiveret af deres frygt for og had til Islam. De glemmer fuldstændig, at den store jødiske patriark Abraham og andre navngivne ærefulde profeter i Biblen så vel som i Koranen, som alle tre religioner ærer dem som store eksempler på ophøjet moral, var alle polygamister og dette i langt større udstrækning end det, der var tilfældet med profeten Muhammad, fred være med dem alle.

Polygami er almindeligvis ikke en islamisk tradition. Hvad angår polygami i Islam, så har det haft en stor betydning, når talen falder på profetskabets udførelse. På mange måder var det at have flere hustruer nødvendigt for profeten, da hans praksis (sunna) skulle danne norm for senere tiders muslimers udarbejdelse af familielovgivning. Religion kan ikke adskilles fra private relationer kønnene imellem og den intime relation, der kun eksisterer mellem to parter, kan kun beskrives af en af de to. Dette betyder, at kvindernes vejledning inden for sådanne emneområder var nødvendige. De fromme og gode kvinder, profeten omgav sig med i sin husholdning, var alle undervisere samt ansvarlige for at overbringe normer og praksis til gavn for muslimernes intime liv. Visse af disse ægteskaber blev indgået med profeten af ganske særlige årsager.

Da hver af hustruerne var fra forskellige klaner eller stammer, fik profeten etableret relationer og knyttet bånd mellem forskellige grupper. At han var gift ind i de forskellige klaner gav en tilknytning uden sidestykke, og denne tendens spredtes således hurtigt inden for resten af hans samfund. Det forhindrede desuden, at snyd og bedrag i handelsaftaler, som praktiseredes før Islam, kunne fortsætte, fordi det at være af samme gruppe viste lighed og gav en praktisk broderskabsfølelse folk imellem. Et nødvendigt grundlag for enhver religion.

Både mens profetens levede og efter hans død viste profetens koner at være til stor gavn for Islam. De tog de nye ideer med sig hjem til deres folk, fortalte hvordan tingene var i det nye samfund, og hvordan både de ydre og de indre ting fungerede alt efter deres egne erfaringer med den mand, som delte både sit offentlige og personlige liv med resten af nationen, vejledt af Koranen. Denne form for vejledning blev til islamisk praksis. Alle klanernes medlemmer, både mænd og kvinder, blev på denne måde involveret og fik budskabet, mens de levende illustrationer og fortællinger, de modtog fra en af deres egne, gav grundlag for det, der skulle udvikle sig til islamisk lovgivning.

Gennem ægteskaberne etablerede profeten relationer overalt på den arabiske halvø. Det betød, at han fik frihed til at bevæge sig overalt og blev budt velkommen som et medlem af hver en familie, og alle familiernes medlemmer betragtede ham som en af deres egne. På denne måde følte de, at de kunne komme direkte til ham for at lære om både det nærværende og det kommende liv, og gensidigheden gav hver gruppe en stolthed over at være så tæt på den centrale skikkelse.


https://videnomislam.com/content/hvad-var-%C3%A5rsagerne-til-profeten-giftede-sig-med-s%C3%A5-mange-kvinder
Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Min ”religion”
af Arne Thomsen
28/04/2024 13:31
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Nødhjælpsorganisation genoptager arbej..
28/04/2024 18:53
Prins Harry markerer tiåret for Invictu..
28/04/2024 18:32
Brøndby snubler i guldkampen, men undg..
28/04/2024 18:21
Den irske regering vil sende asylansøge..
28/04/2024 17:02
Ukrainske tropper falder tilbage flere s..
28/04/2024 17:00
Nyheder fra Religion.dk