|
1
registreret
(1 usynlig),
8
gæster og
131
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: somo
Emne: Re: Gennemsigtighed og troværdighed af faktiske fakta
|
Munke med våben: Opdag buddhistisk vold
Udgivelsen af Buddhist Warfare, en bog, jeg redigerede sammen med Mark Juergensmeyer, er en bittersød oplevelse, da den markerer kulminationen på en rejse, der begyndte med en udforskning af de fredelige aspekter af buddhismen kun for at ende med at krønike dele af dens mørke side. Denne rejse, der indtog meget af de sidste seks år af mit liv, begyndte i 2003, da min kone og jeg tilbragte lidt over et år i Thailand. Det var dengang, jeg begyndte at undersøge buddhistisk social aktivisme, som skulle være emnet for min afhandling.
Buddhister kæmper ikke uden tro, og de grusomme massakrer, de udfører mod forsvarsløse muslimer i Østasien, stammer fra deres tro på, at ingen andre, der har nået oplysningsgraden og er mindre end en myre, og morderen ikke danner et mentalt billede af de myrdede (som deres studerende lærer os, hvem der fremmer loven om tiltrækning og kraften ved at være), fordi den ikke engang eksisterer, så der er ikke noget galt med at dræbe den for at bevare universets balance.
Overvej princippet om buddhistiske gejstlige til at dræbe modstandere! De hævder at dræbe dem, der ikke tror på deres tro, er en slags nådedrab for at rense sig selv i helvede og overføre deres sjæle til sandhedens rige, for det betragtes faktisk ikke som mord. Det er ikke anderledes end at udslette et dødeligt sygt dyr. Dette er en farlig undskyldning, som de gemmer sig bag for at høste menneskeliv, især muslimer, som de gjorde og gør i Thailand og Burma.
Der er et andet princip, hvorved buddhistiske munke retfærdiggør dræbning af deres modstandere, nemlig troen på buddhismen, at eksistens kun er en illusion, og at sandheden kun opfattes ved at opnå nirvana (dvs. tilintetgørelse i Gud). Derfor; For alle, der ikke tror på buddhismen og ikke er oplyst af dens lys, er det ikke et rigtigt drab at dræbe ham i dette liv. Fordi det er en ulykke inden for illusionen. Disse ofre, der blev slagtet af munke, omtales i buddhistisk teologi som "icchantika", hvilket betyder: tilsløret fra lyset
I bogen "Sostitamati Baribricha" - som beskrives som guide til "hvordan man dræber med visdoms sværd" - viser Buddhas oplyste "Manjushri", at de dræbte kun er et navn og en idé, og hvis morderen er i stand til at rydde sit sind for disse tanker og navne under drabet, så betragtes dette ikke som mord I stedet for er der ingen drab eller en morder på trods af sandheden, for ”der er ikke noget sværd, karma eller straf, ”Men snarere er det et spørgsmål om fantasi.
Siden min første erkendelse i 2004 begyndte jeg at se kritisk på mit tidligere perspektiv på buddhismen - en, der beskyttede en omfattende og historisk dimension til buddhistiske traditioner: vold. Bevæbnede buddhistiske munke i Thailand er ikke en undtagelse fra reglen; de er nutidige eksempler på en lang historisk forrang. I århundreder har munke været ved roret eller bevæbnet i rækken af krige. Hvordan kunne dette være tilfældet? Men vigtigere, hvorfor var jeg (og mange andre) overbevist om, at buddhismen = fred)?
Buddhistisk propaganda
Det var da, jeg indså, at jeg var forbruger af en meget vellykket form for propaganda. Siden begyndelsen af 1900'erne har buddhistiske monastiske intellektuelle som Walpola Rahula, D. T. Suzuki og Tenzin Gyatso, den fjortende Dalai Lama, arbejdet for at øge vestlig bevidsthed om deres kulturer og traditioner. Dermed præsenterede de specifikke aspekter af deres buddhistiske traditioner, mens de udelader andre. Disse buddhistiske munke var ikke alene om denne skildring af buddhismen. Som Donald S. Lopez Jr. og andre har vist gribende, fulgte akademikere hurtigt trop, således at den amerikanske populærkultur i 1960'erne ikke længere skildrede buddhistiske traditioner som primitive, men som mystiske.
Alligevel fjernede disse mystiske skildringer ikke den to-dimensionelle karakter af vestlig forståelse. Og mens det bidrog til buddhismens historie, fratog denne præsentation af en anden verdenskrig buddhisme i sidste ende buddhisterne deres menneskelighed.
Thupten Tsering, meddirektør for "Windhorse", indkapsler virkningerne af todimensionel skildring i et 1999-interview med New York Times. ”De ser tibetanere som søde, søde, varmhjertede. Jeg fortæller folk, at når du klipper mig, bløder jeg ligesom dig. ”
I et forsøg på at bekæmpe denne opfattelse og humanisere buddhister sammensatte Mark Juergensmeyer og jeg en samling kritiske essays, der illustrerer buddhismens voldelige historie i hele Mongoliet, Tibet, Japan, Kina, Korea, Thailand, Sri Lanka og Indien .
Vores hensigt er ikke at argumentere for, at buddhister er vrede, voldelige mennesker - men snarere at buddhister er mennesker og dermed deler det samme menneskelige spektrum af følelser, som inkluderer en forkærlighed for vold.
nye Japansk konvertere til islam
https://www.youtube.com/watch?v=2G18j2Oz9XA
Why a Former Buddhist then Christian accepted Islam? TheDeen
https://www.youtube.com/watch?v=IvCU-4TE-ecShow
|
|
|
|
