annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15713427
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2384425
Et andet syn 1993640
Åndelig Føde 1531563
Jesu ord 1526022
Galleri
IKON AF KRISTUS
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 523 gæster og 47 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Anonym
Emne: Re: Gennemsigtighed og troværdighed af faktiske fakta

Hej Somo

Tegner du et retvisende billede af Muhammed...

http://www.vandrermodlyset.dk/m-a35.htm

http://www.vandrermodlyset.dk/m-ko34_35.htm

Hvad var Muhammed for en profet...

https://www.information.dk/moti/2015/10/farlige-profet

Lidt fra denne artikel:

Citat:
Muhammeds kvindesyn

Mod slutningen af sit liv behandlede han kvinder, som var de genstande, han kunne indsamle efter behag. Efter hans første hustru, Khadijah, fulgte elleve andre, og ni af dem levede sammen med ham på samme tid i hans hus. Derudover var der yderligere 14 kvinder, med hvem han faktisk underskrev en ægtepagt, men hvor ægteskabet aldrig blev fysisk fuldbyrdet. Læg dertil yderligere to dusin kvinder med hvem han nåede at blive forlovet, for slet ikke at tale om de slavinder, han havde erobret i krig eller fik foræret som gave.

Muhammed var så besidderisk, at han forbød sine hustruer at gifte sig med andre mænd efter sin død. Især for hans unge kone Aisha, må det have været svært, for hun var ifølge de islamiske kilder kun 18 år gammel, da hun blev enke.

Da han giftede sig med Aisha, var hun kun seks år gammel. I århundreder skulle ægteskaber med mindreårige piger blive legitimeret i Islam gennem det giftermål, Muhammed indgik med Aisha. Det er for mange moderate muslimer i dag en pinlig ting, at deres profet kunne finde på at gifte sig med en seksårig. Derfor er de på desperat udkig efter undskyldninger. Nogle påpeger, at han nok giftede sig med hende, da hun var seks år gammel, men først fuldbyrdede ægteskabet fysisk tre år senere. Ifølge disse apologeter kan det udmærket tænkes, at mange niårige dengang var kønsmodne.

Imod denne udlægning taler, at Aisha for det første bekræftede, at Muhammed havde tilnærmet sig hende seksuelt fra begyndelsen og næsten gjort alt med hende, bortset fra at trænge ind i hende. For det andet, at en niårig pige er en niårig pige, og dengang som i dag kun et barn. Det var på Muhammeds tid så langt fra almindeligt, at en mand giftede sig med et barn.

Andre apologeter søger at så tvivl om rigtigheden af Aishas alder, men har problemer med at bortforklare, at Aisha ved ægteskabets indgåelse selv angav sin alder. Det vil nogle islamiske reformatorer i det 21. århundrede imidlertid ikke vide af. De ønsker at overføre deres humanistisk prægede verdenssyn til Profeten. Men faktum er, at Muhammeds adfærd ikke blot er kritisabel efter det 21. århundredes moralske standarder. De stred også imod de i hans egen tid herskende normer.

Trods sin store hengivenhed for Aisha indgik Muhammed ægterskaber med nye kvinder i gennemsnit hvert halve år. Temaet utroskab blev senere et stort problem for ham. Ikke blot blev påbuddet om fuld tilsløring håndhævet strengt, han indførte også nye love til bekæmpelse af utroskab: Straffen for hor før ægteskab blev takseret til hundrede piskeslag, mens straffen for ægteskabsbrud var døden ved stening.

Den dag i dag bliver kvinder i Irak, Syrien og Nigeria udsat for overgreb, behandlet som krigsbytte, og næsten overalt i den islamiske verden lider kvinder under fysisk vold. Syreangreb på ikke-tilslørede kvinder, omskæring, stening og æresdrab er de mest brutale former for kvindehad i muslimske samfund. Man kan ikke selvfølgelig ikke bare give Muhammed og Koranen hele skylden for dette, men heller ikke frikende dem for at bidrage til at legitimere undertrykkelsen.

Ifølge Koranen har kvinden primært den funktion at opfylde i det muslimske samfund, at hun skal gøre det muligt for manden at ’lette sig’. Før IS-krigerne begyndte at udnytte kristne kvinder og yezidi-kvinder som sexslaver, blev unge mænd rekrutteret til Syrien under henvisning til, at her var seksuelt jihad tilladt. Omvendt bød muslimske kvinder fra hele verden, men især fra Nordafrika, sig til for jihadisterne.

Sunnimuslimske lærde, der støtter ’den seksuelle jihad’, påberåber sig Profeten, som under sin langvarige krige tillod sine soldater at indgå ’fornøjelsesægteskaber’ med kvinder. Her spiller spørgsmålet om kønsmoral ikke længere nogen rolle, fordi det nu handler om et højere princip: jihad.

Og hvordan ser paradiset ud i Islam? Det består af et himmelsk bordel hvor hver en martyr får skænket 72 jomfruer foruden 70 trælkvinder. Den middelalderlige teolog al-Suyuti skrev:

»Hver gang vi har sovet med en huri, forvandler hun sig straks efter til jomfru på ny. En muslims penis slappes aldrig. Erektionen holder for evigt, og nydelsen ved foreningen er uendeligt sød og ikke af denne verden. Hver udvalgt vil have 70 hurier ved sin side foruden de hustruer, han havde på jorden. Og alle vil de have en lækker fristende vagina.«

Få andre ord har så mange synonymer på arabisk som ordet samleje. De fleste af disse synonymer beskriver imidlertid ikke så meget en seksuel handling som en voldshandling. I den første ordbog i arabisk historie, Lisan al-Arab fra 1290, findes der under opslagsordet nikah følgende andre udtryk: bestige, angribe, bryde, ramme, såre, udmatte, skyde, være sammen med, banke, sparke, falde, kollidere, indtrænge, overfalde, stikke, hyle.

Muhammed selv var ikke nødvendigvis kvindefjendsk for sin tid. Han kommer med flere positive bemærkninger om kvinder og opfordrer sine ledsagere til at behandle deres hustruer kærligt. Ej heller findes forlydender om, at han nogensinde skal have slået nogen af sine hustruer. Ikke desto mindre lod han i Koranen forevige en mands ret til at slå sin kone, hvis hun havde været opsætsig.

Desværre falder det selv moderate muslimer vanskeligt at sige i dag: »At slå på kvinder er altid og uden forbehold forkert, uanset hvad der står om det i Koranen!«. I stedet citerer de skriftsteder, hvor Profeten formaner, at slagene ikke må efterlade sig spor, og kvindens ansigt må skånes.

Paranoia og kontrol

Profeten fik stor magt og indflydelse på den verden, han var et produkt af. Men hvorfor skal han opretholde den samme magt og indflydelse på en verden, han aldrig har kendt? Hvorfor skal han stadig i det 21. århundrede bestemme, hvem der må elske hvem eller gifte sig hvem, hvad vi skal spise, hvordan vi skal opføre os og hvordan vi skal gå klædt? Hvorfor vil muslimer frivilligt gå ind i dette historiens fangebur?

.......

Hvordan forholder andre sig til tingene...

http://www.forlagetvandkunsten.dk/107748/

Your friend forever

Jan
Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Min ”religion”
af Arne Thomsen
28/04/2024 13:31
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Fare for, at stilladset ved Børsen kan ..
28/04/2024 21:48
Biden og Netanyahu har talt sammen
28/04/2024 20:46
Nødhjælpsorganisation genoptager arbej..
28/04/2024 18:53
Prins Harry markerer tiåret for Invictu..
28/04/2024 18:32
Brøndby snubler i guldkampen, men undg..
28/04/2024 18:21
Nyheder fra Religion.dk