|
0
registrerede
1048
gæster og
2319
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lyser på vej
|
Du taler om at Gud skal være der for dig/mig, og når du/jeg ikke er her mere, så er der - åbenbart for dig - ingen verden og ingen Gud.
Verden kan godt tåle at alle mennesker forsvandt (måske naturen ville få det sjovt igen) men Gud kan ikke tåle at alle mennesker dør (selv om der ikke er nogen til at vide verden er, hvorfor verden ikke er for nogen mere som den er for os og så gir det ikke mening at tale om verden, men naturen, biologi og zoologi tonser videre (Schopenhauers blind vilje boltre sig) og handyr har sex med hundyr på livet løs)
Gud og mennesket er højt spil, om vi kommer i land med Gud ved jeg ikke men vi står os ihvertfald bedre med Gud end uden Gud. Comte Bjørn og Simon troede det med Gud snart ville være et overstået kapitel på grund af naturvidenskab, men naturvidenskab kan hverken bevise eller modbevise begrebet og størrelsen Gud, men neurovidenskab der er en helt anden naturvidenskab, nemlig om mennesket, den tænker mennesket med, og har givet Gud en renæssance og Comte Bjørn og Simon er sådan lidt gammeldags og til grin.
Gud er i os, ikke som et epifænomen til det at vi har fantasi og bevidsthed, altså ikke hjernespind, men som værens grund (Ånd og tanke og ide MOTIV, MOTIVATION der holder os i live) og som den Ånd og Vilje der tager over når vores ånd og vilje gir op og vi falder i søvn.
Gud er faktisk nok kun muligt fordi vi har fået selvrefleksion, Gud er personen der er der som dog ikke er os, men står os nær og elsker os hvis vi ikke lever i selvhad og selvforkastelse, nemlig er Gud personen os selv eller det billede vi er skabte i, vores muligheder for ægte modig autencitet og at ændre verdens gang og tilføje videnskab og kulturlivet noget nyt, måske bare et komma eller en lille sjov tanke og ide, mem, der overlever os.
|
|
|
|
