|
0
registrerede
1113
gæster og
320
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Intet at misforstå...
|
P.s.:
Nej, også den religion er bare fabuleringer over en samtids tilstedeværende religioner, og har som kristendommen altså en fortid i helt almindelige menneskers fantasier om livet, naturen og i den grad om deres egen ophøjethed, men fremfor alt, er disse religioner forsøg på at omgå egen forgængelighed som en del af naturen.
Buddhistiske idéer der af nogen synes så umådelig smukke, er næsten de værste former for anvendelige selvbedrag, idet de gør naturen til en fabel. Naturen er dog komplet indifferent overfor den slags, den er jo bare natur og interesserer sig ikke for div. beskrivelser og fantasier, da den ingen "ånd" eller bevidsthed har og ikke kan kommunikere. Den er derimod biologisk ramme for eksistenser med en bevidsthed, der i flere tilfælde og i senere tid har opbygget en masse overnaturlige idéer om sig selv, for med disse idéer at lade sig overbevise om at der findes et liv efter døden. I samme idéhistorie finder man derfor en kultur af regenererende folkesagn, der er dem du sidder her og gengiver, nærmest på befaling.
Nordens folkesagn og mange fortællinger, med guder sprutlevende og med evne til at påvirke naturformer, minder igrunden meget om hellensk idéhistorie, en græsk oldtid der jo også er Europas arne og som igrunden burde bevirke at man ophævede begrebet "vor tid", og dermed igen forbandt sig med sin græske fortid, er jo en langt mere spændende historie end den du er indfortalt i, Somo. Den er mere levende og fabulerende og har derfor en spændevidde der giver mennesker mulighed for at dyrke mange eller særlige guder, alt afhængig af behov og situation. Dét var noget de gamle romere forstod sig på, politisk overlod man helt til folket selv at styre sine socialpsykologiske behov i det nære, idet dette ville føre til størst mulig tilfredsstillelse for den enkelte, og en tilfreds befolkning er nu engang også lettere at styre end en utilfreds. Også i det gamle Alexandria så man den slags, hvor uens trosretninger levede side om side og udvikling af viden ikke ansås som en trussel imod nogen. Alt ialt en søgen efter størst mulig tilfredsstillelse, hvor alene ordet tilfredshed jo kan give enhver nutidig og levende politiker mareridt, idet dette sære udsnit af befolkningen jo har fået den besynderlige idé, at volumenknappen hele tiden skal skrues op, hvilket bevirker at man ødelægger enhver mulighed for harmoni, dvs. historie, og faktisk kun skaber utilfredshed. Men ser du, denne utilfredshed løser man med dine fortællinger, tilfredshed skaber man ved at tænke bedre, og dvs. ikke at efterabe fortidens fejlagtige beslutninger og idéer om naturen, fx dem du sidder her og genfortæller.
mvh
Simon
|
|
|
|
