|
0
registrerede
219
gæster og
312
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Nød, jammer og islamisk fortvivlelse..
|
“In the Islamic system, property is a trust. The real owner is Allah.”
- Vrøvl. Der er tale om et værktøj med hvilket man fastholder og tilgodeser en middelalderlig dogmatik, der dog lænker mange mennesker til et statisk menneskesyn, der imidlertid ingen udvikling kan tilbyde oppegående mennesker.
Tanker om fremdrift og samfundsudvikling er også utryghedsskabende, vel særligt for dogmatisk religiøse troende der som du kan frygte, at det vil gå en islamisk kultur som det gik alle andre religioner.
Men Somo, man ka’ ikke hæve gamle tanker om livet og mennesket skabt i så væsensforskellig en samtid opover al nutidig fornuftig tænkning. Det går slet ikke an at leve som om intet var sket og på det nærmeste efterleve tidligere levevis og tænkemåder, da det du påvirkes af i nutiden er en samtid fjernt fra det du her hæver opover hovedet og al sund fornuft. Økonomi og de økonomiske modeller er jo et værktøj, som man med en politik kan bevæge i en eller anden retning – altså en helt igennem menneskelig opfindelse, og som skal tilgodese menneskelige behov, og som er helt afhængig af en sproglig logisk struktur, der sagtens kan være inspireret af religiøs overtro, systemet under Perikles ikke undtaget, men det er mennesker der skaber og bevæger økonomiske strukturer, ikke hverken himmelnisser eller trolde. Samme forhold ville gælde en islamisk planøkonomisk fond, der sættes til at tilgodese mindet om en himmelnisse, men ikke ejer en politik der kan justere sig efter politiske omstændigheder – se bare hvor yndigt det går på Cuba, herligt forbillede, ikke sandt?
Du ka’ fx ta’ til Cuba og nyde en ferie, og de penge du lægger, går direkte ned i en kasse der hovedsagelig tilgodeser en lille gruppe kransekagefigurer og dens mange funktionærer, mens resten af befolkningen ka’ få lov til at sidde og glo udover havet, mens du spankulerer forbi og nyder friheden i det gode liv. Dejlig tanke, ikke sandt? Og når du kommer hjem, ka’ du så sidde og mindes den gode ferie sammen med sønnerne over vandpiben, knipse i fingrene efter koner, der med gravide maver vralter frem fra skyggerne ved mindste vink i frygt for konsekvensen – mens deres døtre sidder og ser ud ad vinduet på skyer der bevæger sig helt andre steder hen, nøjagtig som unge cubanere, der bare gerne selv vil ha’ lov til at skabe deres liv…
mvh
Simon
|
|
|
|
