|
1
registreret Arne Thomsen
158
gæster og
52
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: somo
Emne: Re: Måneden tilbagevenden til Allah
|
Nogen fortalte mig
I min familie faster nogle, andre gør ikke. Min mor faster, men i det store hele er min familie nok mere vestligt orienteret. Da jeg blev 15-16 år, sagde jeg til min mor, at jeg gerne ville faste, fordi jeg følte mere end det jeg ville være mere end bare kulturmuslim, jeg ville vide, hvorfor vi er muslimer, og jeg ville være det aktivt.
Jeg er blevet mere religiøs siden, og ramadanen er der, hvor jeg er stærkest i min tro. Det er der, man finder styrken til det åndelige og fjerner sig fra det materielle. Det er en periode, hvor man prøver at holde sig fra det dårlige, det er et værktøj til at tage sig sammen. Hver gang andre spiser eller drikker noget i løbet af dagen, bliver jeg mindet om min religion. Man bliver i det hele taget mindet om sin tro oftere end normalt.
For nogle handler det om at lade være med at ryge og drikke, men jeg plejer heller ikke at drikke i hverdagen, så mit fokus er mere på det åndelige.
Jeg bor alene med min mor. Jeg står op, før solen står op for at spise, og når solen er gået ned, plejer vi at spise sammen.
Når man beder sine bønner til hverdag, kan det nogle gange føles som en pligt som noget, der bare skal overstås men det er jo egentlig ikke meningen. At bede er ikke bare nogle bevægelser, man gør. Det er en spirituel tilstand, og det er den følelse, jeg prøver at øge under ramadanen. Det er en følelse, hvor jeg er til stede i bønnen, og tankerne om alt andet er lagt til side. Det er en tilstand, hvor du ikke lægger mærke til de personer, der er foran, bagved eller ved siden af dig, fordi du er inde i din bøn. Ligesom når du sidder i en dyb samtale med nogen, og du ikke lægger mærke til, hvad der sker omkring dig, fordi du er så fokuseret. Når du er i den helt særlige spirituelle tilstand, så lægger du ikke mærke til tiden, men når du ikke er i den, lægger du mærke til hvert eneste minut, en bøn tager, og hver eneste bevægelse, du gør. Ramadanen er for mig en slags spirituel renselse.
Ånden og fællesskabet
Ramadanen styrker både det åndelige og fællesskabet. Når man møder andre muslimer på gaden, hilser man og siger ’god ramadan’. Sidste år arbejdede jeg under fasten. Klokken 20, da solen gik ned, fik alle muslimer pause for at spise, og det gav en helt ny fællesskabsfølelse. Lidt ligesom rygere, der lærer hinanden at kende i rygepausen.
Som muslimer tror vi på livet efter døden. De handlinger, du udfører her i livet er det, du tager med til næste liv. For mig har det i det hele taget mest handlet om at blive et bedre menneske over for andre. Min sidste gode handling? Det er nok, at jeg hjælper min mor lidt mere derhjemme, end jeg plejer. Jeg er mere taknemmelig over for hende. Man kan nemt komme til at tage sine forældre for givet.
https://www.youtube.com/watch?v=Dmu7CCWynTM
https://www.youtube.com/watch?v=OuktyrCHdIM
https://www.youtube.com/watch?v=gV6LXw5cXak
|
|
|
|
