|
0
registrerede
12
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Har kristne, jøder og muslimer den samme Gud?
|
Hej Arne at jeg skriver Arkeånden (modsat vores fornufts ånd der spalter tingene op i subjekt og objekt) ikke er nogen tilbagestående ånd,,
så skal det indikere at det ikke er bagved fænomenernes verden (eller for den sags skyld a-sproglig. se (A)*), men at denne ånd er i og deltager i eksistensen (er immanent og der er tale om en immanent transcendalitet) eller er i forbindelse det derude eller forude foran os (immanent eksistensen og dermed fænomernes som de kommer til udtryk), fordi både det objektive såvel som selvfølgelig det subjektive er naturligt forenet igen i arkeånden, det er ikke længere kunstigt adskilt som under fornuftens arbejde hvor kriteriet er at det subjektive og objektive er skarpt adskilte, eller ihvertfald forsøges at holdes adskilt.
(A)*:
Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life
Jeg skrev følgende tekst der kan illustrere at jeg mener vi bør have kendskab til at det objektive og subjektive hører sammen som i arkeånden, følger her:
det moderne menneske mangler objektivitet (det er ved at gå til i subjektivitet, som vi ser i depression hos især unge og i demens hos ældre), det moderne menneske er subjekt uden objekt, uden Gud
mennesker uden Gud, forekommer mig at være noget af det mest sørgelige, det er subjektivitet uden objektivitet. Det er subjekt uden objekt, det er mennesket uden Gud
dette om objekt (og det objektive) skal selvfølgelig ikke forstås at Gud er som et tingsligt objekt eller et objektivt eksisterende væsen vi kan komme til at stå overfor, men at der til vores subjektivitet findes objektive gyldige forhold og til os selv som subjekt der findes et objekt.
Jeg har nævnt og citeret arkeånden et par gange før i forbindelse Edgar Morin. Du kan læse her nederst i hvilken sammenhæng Edgar Morin bruger betegnelsen Arkeånden (1)*
med venlig hilsen Hans-Kristian
(1)*:
Sproget er det hus vi bor i og ikke kan falde ud af. (Heidegger frit efter hukommelsen)
Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne. Edgar Morin.
Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.
1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin.
|
|
|
|
