|
1
registreret
(1 usynlig),
25
gæster og
278
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Velduft fra Hans ordsprog
|
Udmærket link Simon der heldigvis mundede ud i noget jeg kunne acceptere (var lidt nervøs undervejs i læsningen).
Her et link fra Børsen vi i dag drøfter på facebook:
Børsen: Trumps Gudstro
Da jeg delte link'et skrev jeg følgende tekst som indledning eller min personlige kommentar til link'et:
Der findes karismatisk maskulin kristendom og der findes ydmyg feminin kristendom og begge har deres berettigede plads i vore kristne hjerter eller sjæl.
Kristendom er selvfølgelig ikke tandløs og karakterløs, uden de maskuline spirituelle dyder. Men de kristne maskuline spirituelle dyder er ikke voldelige eller autoritær magtsyge og ude på gennem konstante identitets markeringer at skabe splid og skisma (afstand og skarpe skel) i verden mellem folk og religioner fx, som Iben Tranholm og Marie Krarup eksempelvis opfatter og forstår forholdet.
Kristendommen er takket være Paulus altid prosocial dialog søgende. Og kristendommen rummer ifølge samme Paulus, denne Tænkningens Skytshelgen, forskellige religioner og forskellige tro, og den er født tænkende (ikke fordømmende eller intolerant eller fanatisk ud over vores entusiasme der gerne må være totalt fanatisk bare det ikke skader andre som Paulus siger) og skal i sig kunne rumme den samme strid som den er født med, nemlig den mellem Paulus og Peter.
Paulus er min åndsfrænde i et og alt, så meget at folk begyndte at kalde mig Paulus når de så mig træde ind i klasseværelset.
Åndsfrænde, forklaring følger:
Magnus Ratter har sagt om Albert Schweitzer:
Han står i gæld til Goethe, han skylder Kant meget, og Bach (J Sebastian) er hans lyst og glæde. Men Paulus er hans åndsfrænde. Citat slut.
|
|
|
|
