|
0
registrerede
1672
gæster og
246
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Velduft fra Hans ordsprog
|
Hej dér..
Og tak for fine betragtninger - som du her har uddybet til enighed.
Det har i mange år været min opfattelse, at selve trosindholdet for Arne var sekundær, at det brugtes som anledning til snakke om utrygheden overfor døden, som det egentlig primære - hvilket jo heller er let for senere generationer at tale om; at han så at sige søgte at give en uacceptabel forgængelighed krop i en mere acceptabel trosretning, der så ind imellem er flagret ud i østens mystiske skydække, men igrunden har sit leje i kristendommen.
Begreber som naturlig forgængelighed blir i dette lys til så brutal en tanke, at den må tildækkes med poetiske billeder som religionerne netop er leveringsdygtige i. Det er her man forstår Arnes vrede over naturvidenskabers nådeløse forklaringer, hans forventning om en indbygget moral tilsvarende den han finder i religioner.
Der ligger i vore kulturformer et behov for at romantisere naturen, hvor begrebet sandhed netop ofte ender med at flagre rundt langt fra de udsagn hvori sandheden har hjemme. Heri ligger også en nedværdigelse af selve menneskets erkendeevne, hvorigennem muligheden for at tackle naturlige tilstande så blir os fremmede, hvorfor vi hæger ved de selvbedrag kulturformen og særlig religionerne tilbyder os.
Det er disse selvbedrag Arne forknudret værger sig imod at tale om, med forsøg på at overføre opmærksomheden på semantik m.m. - lægger man først mærke til hvornår Gyldendals åbnes, tja...;)
mvh
Simon
|
|
|
|
