|
Skribent: Simon
Emne: Re: Velduft fra Hans ordsprog
|
Hej Treram..
Somo lever jo i præcis den samme overtro som mange andre religiøse mennesker, uanset arten af gudedyrkelse, og samtidig med at troende i hans barndom fyldte hans hoved med 2/3 koransk ordplingplang, ja så fylte de desværre den sidste 1/3 ud med vildfarelsen, at mennesker overalt og uanset landet hvori han bosatte sig, ville interessere sig for samme overtroiske skvadder, så nu hænger vel omgivelserne på hans overtro...
Det minder såmænd i det store hele om lægprædikantens overtro, eller hønsemands, der er ingen større forskel at finde noget sted, nåja, guden ka' måske bebævnes forskelligt eller slet og ret være unævnelig, men ærefrygten er præcis den samme, og hovedet er fyldt til randen med den slags - ingen af dem ka' i realiteten tale om andet end tilbedelsen af de griller de er blevet opflasket med ved mors bryst. På en måde ka' man næsten sige det er lidt barnagtigt, i den forstand at barnagtighed jo også ka' vise sig derved, at man neglebidende sidder under bordet i frygt for at bussemanden pludselig ska' komme og se én...
De helt tidlige historier sidder jo selv om vi ikke rigtig husker dem i helhed rigtig godt fast i hovedbunden, ja det er måske ligefrem derfra ideen om "udødeligheden" opstod: en tidlig morgen i bronzealderen ka' Egtvedpigen ha' siddet og gemt sig under bordet, mens de voksne var optaget andetsteds, og netop fordi det ikke var så ualmindeligt at nogen med bagtanker lige snuppede sig en viv fra nabolaget, hvis de ku' komme afsted med det.
Med tiden kom der så låse på døre og ritualer indførtes med besværgelser overfor en samtids højtidelighed, og selvom Egtvedpigen med tiden blev udeladt, eksisterer historien som afart altså stadig: bussemænd venter lige om hjørnet, man må ha' en sutteklud, og helst én der matcher fantasier om bussemænd, hexe, troldmænd osv.: ahh! sagde fantasten: vi bygger sgu' en ny gud med bedre attributter end den forrige, en som hverken må tegnes eller nævnes ved navn...en sådan gud ska' nok ta' sig af bussemænd og den slags!
Desværre viste det sig, at fantasien var større end guderne man blev ved at opfinde, hvad der så har bevirket at man stadig sidder under bordet og venter på at de voksne nok snart kommer hjem. Idag sidder man der så med sin computer og skriver små epos om kærligheden og guderne, der jo helst ikke må hedde guder, men alligevel...historien fortsætter ;)
mvh & god weekend..
Simon
P.s.: godt at se dig, håber du trives og stadig får dig en kop te i køkkenet ved nattetid ;)
|
|
|
|
