|
1
registreret Arne Thomsen
419
gæster og
200
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: ni videnskabelige kendsgerninger
|
Her lidt om Somos idéer, hvad islamisk dogmetro i kombination med morderne videnskaber angår:
Somo: ”Ud over, at tidens gang , at fremme videnskaben og udvikling af information har gjort det muligt for os at forstå det og tage sine fordele endnu mere end nationer tidligere aldre gjorde”.
- Information flyttes hurtigere fra A til B nu end i tidlige kulturer, men værdien af informationer ka’ være vanskelige at kvalificere, for disse skal undersøges nærmere og det er måske endog sjældent mennesker tar sig tid til at tolke og kvalificere informationerne – hvilket man bl.a. ser når fx. kreationister fra div. trossamfund sætter sig som parasitter på videnskabelige arbejder og fejltolker disse arbejder som erklæringer for deres guddommelige tro.
Somo: ”Det er indlysende, at hvad tid og sted kan ikke påvirke fortsat vil være overalt i verden for evigheden”.
- Måske pointen i denne sætning var, at der i enhver tid vil forekomme videnshuller – eller, at en påvirkning der ikke forekommer i sagens natur ikke vil stimulere nysgerrigheden. Man kan ikke vide det, fordi teksten her sandsynligvis kopieres uden efterfølgende at blive undersøgt og redigeret; og det er synd, nu dette jo handler om at afkode informationers værdi!
For dels må man her skelne mellem nødvendig viden/information og de unødvendige informationer, og dernæst er viden jo en selektiv proces der udfylder videnshuller, som af den grund ikke vil være en fremtid til besvær. Det er her informationssamfundet udvikler sig, hvorfor nye små mennesker ikke vil bebyrdes med spørgsmål (om eksempelvis guders placering i de tankeuniverser) som optog mennesker i tidligere tider. Her har kulturen så at sige udviklet sig på en måde der afarbejder spørgsmål uden betydning for menneskers liv, fordi nutidens mennesker står på ryggen af fortiden, og på mange måder har bedre udsigt til samtidens vigtige spørgsmål.
Nutidens danske, nordiske, ja europæiske børn påvirkes fx. ikke i samme grad som børn tidligere gjorde af et informationssamfund der helt instruktivt indarbejdede religiøs dogmetro i deres tankeverden. Dette eksempel belyser en samfundsudvikling der har afviklet tidligere værdisyn, fordi de religiøse dogmer ikke længere anses for vigtige samfundsspørgsmål. Mennesker har her indset, at samfundet sagtens kan skabe god etik med høje moralbegreber, uden at skulle konsultere religioner. Og i den forbindelse gik det endog raskere fremad med udvikling af nødvendig viden for samfundet, da først man fik afviklet kirken fra de politiske bestemmelser om fremtiden. Det er denne helt menneskelige udvikling en som Somo må reagere imod, fordi udviklingen truer det grundsyn stærkt religiøse mennesker funderer deres tryghed på.
Jeg o.a. har ofte spurgt flere af de troende her på debatten, hvad deres religion egentlig bidrager og kan bruges til, hvad troen skal forklare, som man ikke bedre får forklaret gennem faglige videnskabers beskrivelser – hvortil de såkaldt ”store spørgsmål” naturligvis hæfter sig, for heller ikke disse, besvarer religioner jo på en måde der så fører til viden. Men svaret er selvfølgelig altid udeblevet, og dette skyldes, at troen ingen bekræftelse finder i det nære eller fjerne, for i vor tid er det helt op til den troende, overfor sig selv at forklare sin religiøse tros relevans – som naturligvis kan begrundes i ønsket om tryghed og trøst i livet, når man stillet overfor den kendsgerning, at man på et tidspunkt forsvinder som al anden biologisk materie. Frygten for egen forgængelighed er i sig selv en viden vi må leve med, men gør man så det, når man nøjagtig som fortidens mennesker søger at bortforklare utrygheden med religioners anekdoter om efterliv, evigheden og den slags fantasier?
Hertil må man altså spørge, om det er en særlig etisk fordring hos religioner at bedrage sig selv og hinanden med den slags fortællinger, og er selvbedraget virkelig den eneste option man som religiøst menneske stiller sin tørst for tryghedssøgen med?
Svaret må være et ’nej’, i og med at også religiøse troende slukker deres tryghedstørst ved kilden af videnskabers afdækkende forklaringer, men tilbage står jo så stadig spørgsmålet om hvad guderne så skal forklare og bruges til?
Vi ser jo tydeligt i også denne tråd, hvordan Somo forsøger at smelte troen på sin guds eksistens ind i forskellige former for videnskab, men hvorfor er dette overhovedet nødvendigt?
Svaret er, at videnskaber overhovedet ikke har Somos interesse. Det er i virkeligheden religiøs (islamisk) dogmetro og ikke de videnskabelige arbejdsprocesser der interesserer ham – viden der skabes overfører han blot ukritisk på sin religion, og kalder således frejdigt en hver viden for en bekræftelse af hans gudetro. Videnskaber gør han dermed til ufrivillige værter for hans dogmetro. At dette er dumt, bekymrer ham ikke det mindste, for når det opdages, lader som andre troende bare som ingenting. Hvad der sker er, at han bruger viden til at skjule spørgsmål han i stedet burde stille sig selv, som fx. dette: kan jeg ha’ tillid til en guds evne til eksistens, alene ved at tiltro denne gud eksistens?
Svarene vil ufravigelig afføde en viden om en særlig stilling til dette spørgsmål, som i sig selv ville aflive troen som en tillidsvækkende position til religionen som et egentlig interessant livssyn (hvad de religiøse troende kalder for ”store spørgsmål” ville m.a.o. formindskes), og det er denne fare der gør at Somo må skjule slige spørgsmål for sig selv og nøjes med at forklare islamisk dogmetro i skyggen af egentlige videnskaber. Gudetroen spiller ingen rolle, den forklarer intet og må derfor hoppe op på ryggen af en eller anden videnskab med et: if you scratch my back, I’ll take a ride on yours – nøjagtig som man ser naturens processer foregå ;)
Somo: ”Det er også klart, at en verdensomspændende evige religion bør have en verdensomspændende evig dokument legitimitet i besiddelse af. Så kan vi diskutere Koranen : fra et moderne videnskab”.
- Dette med ”det evige” går igen som et spøgelse der ransager hjernen for husly, men uden større forhåbning. Koranen er jo ikke et tillidsvækkende dokument, den er ingen objektiv historisk kilde og derfor udelukkende en samling fortællinger, som de troende selv blot fantaserer livet ind i!
Ej heller har moderne videnskab noget som helst at gøre med islamisk dogmetro. Dette er udelukkende en anekdote Somo selv har overtaget fra andre troende – der ligesom han, forsøger at koble gudetroen på en udviklingsproces der hver dag lægger betydelig afstand til dogmerne i også islam.
For det første fragmenterer religionen islam sig ustandselig i små bitte trossamfund, og disse trossamfund ekskluderer så hinanden rundt om i verden ved forskellig vægtning af anekdoter fra koranen. Denne proces er en konsekvens af en verdens- og samfundsudvikling der langsomt overflødiggør religioner som islam - kristne troende har også store problemer med at fastholde et engagement. Bedre viden end hvad religionerne kan levere, påvirker gradvist menneskers tro på religionerne som et solidt støttepunkt i livet. De gamle anekdoter fra religionerne er ikke kompatible med den virkelighed det er tvingende nødvendigt for mennesker at forholde sig til. Dette har været et stort problem for tusindvis af religioner, der nu langsomt er uddøde fordi anekdoterne mistede deres munde. Det samme sker naturligvis for de tilbageværende religioner.
Langsomt blir religioner mindre vigtige, til sidst er kun traditionerne tilbage, som murene omkring fortællinger fra svundne tider der fortælles mindre og mindre – engang vil ruinerne fra kristendommen, jødedommen og islam stå tilbage som Stonehenge, og folk vil gætte på hvad de i virkeligheden har betydet og været brugt til. Så langt fra den evighed Somo fantaserer om, ikke sandt? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
