|
1
registreret somo
50
gæster og
338
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Smukkeste måned i år
|
Her lidt om digtet ’Ramadan’..
”Måneden reflektere det liv, vi har brugt
Og hvordan det helet efter hver bule.
Tiden til at realisere dit sande mål
Og for at leve islam fuldt ud og ikke selektiv”
- Refleksion uden selektivitet blir jo nonsens...
”Tiden til at værdsætte mad og drikke.
At forene rige og fattige og give linket.
Måneden kampen for at forstå din sjæl,
For de næste elleve måneder. Fuld kontrol”.
- Ramadanen er egentlig bare et cirkus på linie med julen, et madorgie i halvmånens skær som ikke i sig selv skaber indsigt og forståelse for et samfunds fattigdom, og derfor som julen mere vidner om et bad i selvtilfredshed – hvor alternativet ku’ har været 11 mdr i refleksion over det menneskesyn hvormed kvinder martres, så de atter ku’ gå lige uden skam over den fornedrelse også deres familie udsætter dem for!
”Det er det tidspunkt, hvor helvedes porte er lukket.
Djævelen er låst op, og hans arbejde er skåret.
Dørene til barmhjertighed er åbnet bred
Og Allahs velsignelser er altid på din side”.
- I grunden mere et tankebillede på den angst hvormed overtroiske mennesker fastholdes i ufrihed – ordet velsignelse kunne fx. erstattes med ordet ’dekret’.
”Dette er den måned, hvor Koranen blev åbenbaret,
Den sidste åbenbaring - døren var blevet forseglet.
En sand vejledning for hele menneskeheden,
Ingen bedre ord andetsteds vil vi nogensinde finde”.
- Dette er en ”lukning” – en åbenbaring er en frigørende erkendelse.
Ved dogmetroen accepterer her det overtroiske menneske sin skæbne som træl, hvor nøglen til det fri findes i bedre beskrivelser, altså i bedre ord, der netop åbner overtroen med sandhedsværdi...
”Må ikke ignorere denne Ramadan, det kunne være din sidste.
Stræb efter at opnå Allahs glæde og hold din hurtigt.
I morgen kunne være din sidste dag, være forberedt.
Seize dag ved halsen og har ingen chance skånet”.
- Her en slet skjult trussel om overskåret hals – men islam fungerer netop ved et liv i angst for det ukendte, deri netop forskellen mellem videnskab og religioner som islam: at skabe viden, er at undersøge noget ukendt og beskrive det observerede på en god og fornuftig måde, med mulighed for korrektion. At skabe religioner som islam, består derimod i kun at skabe angst for noget ukendt, og så i øvrigt fastholde et samfund i frygten for selve religionen.
Der kommer selvsagt ingen viden ud af at fængsle en kultur i angst – angus betyder på latin ’sammentrækning’, altså noget der lukker sig om sig selv, i dette tilfælde lukker det overtroiske menneske verden omkring sig ude i angsten for en overtro der blev internaliseres før barnet forstod noget som helst om sig selv i en ukendt verden. At fastholde sig selv i selvbedrag med aforismer som dette ”digt”, er udelukkende et formål apologeter skabte – hvilket det overtroiske menneske også afholdes fra at gennemskue, for med fokus på kun hullerne i osten...
Islamisten vil således begå sit liv i nøjagtig samme angst som den strengt kristne vil, men denne angst består grundlæggende i en gennemskuelig frygt for egen forgængelighed. Det er m.a.o. muligt at befri sig selv og hinanden fra sådanne tankefængsler, og man kunne jo passende begynde med at befri sine egne børn fra blyhatten kulturkonservatismen havde sænket nedover ens eget hoved!
Gode digte ér jo svære at skabe, der skal arbejdes meget med dem og det er ikke i sig selv nogen garanti. Linierne i ’Ramadan’ er mere end tankebilleder fra nogens egentlige sanseindtryk bare en reklame, måske bedst beskrevet som hurtigt overskuede doktriner uden storslået indhold. Dette gør linierne upersonlige og derfor uvedkommende og kan af den grund gøres bedre – for uanset hvor kritisk vi end stiller os til hverandres livs- og menneskesyn også her på debatten, ja så kan smukke tankeværker fra alle verdens lande være tankevækkende, nogle må man næsten fortabe sig i, igen og igen, nøjagtig som stor billedkunst med pensel, hvor direktiverne er udeladt og du på usikker rejsefod må begå dine egne opdagelser. Det må ha’ et liv i sig selv, og det er ikke let at få til at virke – mens det er meget lettere at skabe myrernes fodsti, hvor beskueren bare vandrer med tå i hæl.
mvh
Simon
P.s.: Ku' Atentzen ikke snart ordne det sådan, at man kunne rette i en text, uden at man midt i korrektionen forsvinder op til de første 6-7 linier - det ville jeg sætte pris på!
|
|
|
|
