|
0
registrerede
73
gæster og
343
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hijab
|
Kristendommen og jødedommen (1. Mosebog fx) har ikke at gøre med en naturvidenskabelig verdensforklaring eller en verdensforståelse. Det drejer sig ikke om verden eller naturen derude, det drejer sig om os mennesker som åndsvæsner eller spirituelle væsner, 'selvbevidsthedsvæsner' (også derfor man siger Gud er Ånd; og taler om Gud Helligånden).
Men når dette er sagt, så hører selv og verden sammen; men ikke nok med det, mennesket har også verden, univers og natur i sig selv, eller er et mikrokosmisk væsen, altså mennesket er et helt univers (verden) i sig selv. Udtrykket er kendt fra hverdagssproget hvor man siger at vedkommendes verden brød sammen. Når vi taler om verden i den sammenhæng, mennesket som et mikrokosmisk væsen der er et helt univers eller verden i sig selv, da må dette ikke forveksles med umwelt, vore omgivelser, miljøet, den ydre verden, jeg-det verdenen, snarere er det vores eigenwelt (Binswanger; May mfl hentet fra biolog familien Uexküll) eller selbstwelt (Heideggers foretrukne udtryk) der er på tale.
Når menneskets eigenwelt eller selbstwelt bryder sammen, da taler vi fx om demens eller noget psykotisk, ja eller noget dybt traumatisk.
Religion har derfor intet at gøre med det astrofysikerne beskæftiger sig med (umwelt) eller det evolutionsbiologien beskæftiger sig med i første omgang, da religion altid koncenterer sig om eigenwelt (selbstwelt) og ja mitwelt, vores fælles sociale og kulturelle virkelighed, samfundets indretning og organisering.
Hvorfor nogle mennesker tværer eller skubber religion, vores spiritualitet, væk fra sig selv og ud i umwelt (til at være noget med natur eller verdensforklaring og forståelse) er mig en gåde, sådan har det aldrig været tænkt. Selv konservative neo ortodoks, rettænkende teologer som Barth og Regin Prenter, siger klart fra overfor at vi står overfor en natur eller verden -forståelse eller -forklaring på noget som helst.
Det er vigtig at orintere sig i moderne teologi for at forstå alle de her forhold, for at forstå hvad pokker er talen om, hvad drejer sagen sig om, hvad er substansen (nemlig det spirituelle), når vi taler om religion eller kristendom.
Altså kristendom og religion har primært alene at gøre med menneskets spirituelle eller åndelige (bevidstheds og selvbevidstheds) dimensioner at gøre. Hvordan vi kan skabe personlighed og karakter struktur og indrette samfundet, takket være det billede vi er skabte i, Gud som Skabende Ånd; Gud som menneske, Sønnen; og Gud som Helligånd, Åbenbaringsånden, der gør at vi transcenderer, eller overskrider fornuften der arbejder under subjekt objekt spaltningen. Altså mennesket har fornuft eller ånd, men det har også ekstatisk fornuft, Ånd (Helligånd), som det på emergent vis kan gribes af, bæres af, opløftes af, ja som kan manifestere sig i vores liv uden at ødelægge fornuften (ånden vores), blot transcenderer, overskrider, det fornuftens (ånden vores) endelighed, altid endelige begrænsninger (takket være syndefaldet eller spaltningen i subjekt og objekt som er fornuftens eller åndens arbejdsbetingelser).
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
med mit indlæg har vil jeg blot påpege at jeg står uforstående overfor arne's synspunkter og forståelse af hvad substansen er i religion, og hvad bibelfundamentalisterne på den ene side og Dawkins på den anden side beskæftiger sig med, det er mig en gåde at folk har så svært ved at præcist at forstå at essensen i al religion har at gøre med vores spiritualitet, os mennesker som ikke bare fornuftsbegavede (åndsbegavede) men også som skabende frie Åndsvæsner i verden. Altså det drejer sig om vores fornuft, ånden og vores ekstatiske fornuft eller åbenbaringsånden, Ånden som Gud, der på emergent vis fra tid til anden manifesterer sig og griber ind i vores liv, og opløfter, nyskaber, forløser og genløser og helbreder (Helliggør) os.
|
|
|
|
