|
0
registrerede
44
gæster og
201
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Skal vi virkelig finde os i bandekrigene?
|
Hej Treram..
Åh ja, vi vil konfronteres med EU, UN, Amnesty, troligt først med Margrethe Auken, Villy Søvndal samt hovedparten af mistrøstige SF’ere, El’ere og Soc.dem i et menneskekærligt cafélune, med kvasipsykologer og godtroende kristne pædagoger med ubærlig kærlighed, samtlige vil først reagere når deres egne børn eller nærmeste rammes af vildtfarende projektiler. Det viser en del om den kynisme med hvilken statsledere og politikere handler udfra, i hvilken grad partipolitiske hensyn langt overgår hensynet til befolkningens tryghed. Et godt spm. man bør stille sig selv er: hvad er det egentlig for idealers realitet alene vore politikere ønsker at tilgodese?
Ikke desto mindre mener jeg sådan set, at uanset om der er tale om blege rockere ved navn Jensen eller indvandrere fra Rumænien osv., bør slige pers. fratages deres statsborgerskab ved nyindført lov, lige så snart overfald med våbenbrug påvises. Det sir sig selv, at mord og umotiveret vold får kolossale sociale følger udover de nærmest implicerede, den har nemlig i sidste ende den konsekvens, at borgere uden alder har grund til at være bange for at færdes offentligt. Det er så slemt, at der endog findes eksempler på forældre til 13-14-årige børn der er ligeglade med hvad deres små poder render rundt og laver i nattens mulm og mørke, og som i øvrigt er udvist fra indtil flere skoler. Så der kan tilmed være grund til at overveje visse udenlandske familiers fortsatte ønske om at leve i det pågældende land.
Jeg ser ikke idéen overhovedet med at beskytte disse ”kulturberigere”, uanset deres nationalitet, hvoriblandt masser af afrikanere spankulerer rundt i Istedgade og sælger stoffer lige op i næsen på politiet, ja udenlandske bordelmutere lever efter sigende ligefrem af menneskehandel. Den slags må ganske enkelt bare høre op. Og vedtager man først en udvisningslov i ét land uden hensyn til div. romantikere i EU-regi, da vil sikkert politikere og befolkninger lægge pres på i andre lande. Faktisk er det min overbevisning, at folk der gør sig skyldig i økonomisk kriminalitet i en skala der ligefrem medvirker til økonomiske recessioner, i den grad skal ud af flippen, den slags mennesker skal bare fjernes fra selskabsstyring. For min skyld ka’ de så leve i en transithal, flyve rundt mellem landes lufthavne, udvist her og dér, for måske ligesom politikerne først da at forstå idealers forhold til realiteter, ja de menneskelige konsekvenser.
Kun lokalt er vi i stand til klart at definere og efterleve fællesskabets krav, derudover blir konturerne straks mere utydelige, hvilket kan være noget af forklaringen på at så mange unge idag lever i skyggen af leveregler der tilgodeser et helt samfund. Vi ser i disse tider klart konsekvensen af børn der blev usynliggjort i skolen og hjemme, hvor forældre, pædagoger og folkeskolelærer opgav tiden og forventningerne til dem, fordi den off. ansatte blev pålagt at stimulere elitære formål som fx. at sidestille karakterniveauet med nabolandets osv. Det er ganske enkelt forrykt Treram, og i præcis dette lys kan man sige, at kriminelle ”vi” af denne grund selv har opfostret, naturligvis ikke bare ka’ udvises af det land der rent faktisk har ”produceret” dem. Så det er en broget landhandel at økonomisere med, hvor en fremtidsvenlig og realistisk socialpolitik egentlig er blevet afsporet, fordi den blev sat foran et stereotypt EU-togs monomaniske idealer. Skulle vi endelig skabe ideologisk fællesskab, havde det været mere realistisk i mindre målestok og gennem fx. et nordisk fællesråd. I stedet er vi nu forbundet med en utopi og lever med konsekvenser der påvirker os langt ind i små bygder, hvor beboere i stigende grad tvinges til at se fremtiden i øjnene som ”europæer”, ja man ska da ligefrem være medlem af en indvandrerbande, for ikke at ku’ se komikken i det tragiske lys! ;)
Ikke desto mindre må man handle udfra det muliges kunst, og det er trods alt endnu ikke helt blevet sådan, at Skandinaviske lande helt er frataget jus. Men jeg er alvorligt bange for at tiden er ved at være gået, at det bare er et spørgsmål om tid før vi ser forslaget om en lillebror til USA. Jeg er overbevist om at Svend Auken ville gnide huden af hænderne i glæde, men jeg synes problemerne tårner sig op i et politisk magtliderligt skuespil set mange gange før. Verdens storbanker skal efterhånden bare dreje skruen for at vinde politisk gehør, og det medfører at ellers fornuftige tiltag i stigende grad underlægges storbankerne som de egentlige politiske beslutningstagere. Og er der noget der kan skabe kriminalitet, så er det når rigdommen fordeles på meget få hænder. En endnu større fattigdom i afrikanske lande, fordi disse lande er så korrupte at ingen vil investere i dem, kan medføre et endnu større tryk på det europæiske arbejdsmarked, det er et problem der kører med ekspresfart op gennem Europa fra Italien og Spanien, for ikke at tænke på folkevandringer fra de østeuropæiske lande. Vore ”små” bandeproblemer skal tilsyneladende være en verdensbegivenhed før politikere vender sejlet og tar sig af lokale fremtidige socialproblemer, vi skal åbenbart nå at se små børn blive skudt på åben gade, før et folk samles og retter vreden imod virkelighedsfjerne politikere. Så det kan nå at blive en rigtig trættende procedure at få tumlet levebrødspolitikere der reelt bare er på slæb.
mvh
Simon
|
|
|
|
