|
0
registrerede
551
gæster og
42
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: ISLAM - verdens farligste religion #3.
|
Når man skal sammenligne religioner, skal man først og fremmest undersøge trosgrundlagene, som de kommer til udtryk i det religiøse sprogbrug, og de traditionelle fortolkninger af de hellige skrifter. Islam hører til gruppen af såkaldte lovreligioner, som indeholder forbud og påbud om, hvordan man skal opføre sig for at undgå gudernes straf. Det samme gør den mosaiske tro og middelalderens kristendom, fordi den medtog GT (en fortolkning af den jødiske torah (mosebøgerne)) på trods af, at det egentlige kristne trosgrundlag netop er et oprør mod lovreligion.
I både mosebøgerne og koranen dikterer guden mord på anderledes troende. Forskellen ligger i, at jødedommens mål er erobringen af "det forjættede land", Israel, og islams mål er et verdensherredømme (kalifat) under sharialoven, Allahs lov. En voldelig konflikt mellem de to religioner er derfor uundgåelig i det palæstinensiske område, og vil vare ved så længe religionerne har indflydelse på menneskenes tanker.
Men islams interesseområde er altså erobringen af hele verden, og det betyder, at hvor der lever en gruppe fundamentalistiske muslimer, vil der uundgåeligt opstå religiøse konflikter. Præcis som i udviklingen af islam på Muhammeds tid, vil de holde en lav profil så længe de er en minoritet, og voldshandlinger vil primært være rettet mod dissidenter i egne rækker, men i takt med at deres antal og dermed indflydelse øges, vil de stille stigende krav til omgivelserne, endende med indførelse af islamisk diktatur, når de kan erobre magten.
Officielt hviler det islamiske trosgrundlag på 3 skriftlige overleveringer.
Koranen, som påstås at være Allahs ord, hvisket i Muhammeds øre af ærkeenglen Jibril (Gabriel), og den må derfor ikke bestrides, men skal tages bogstaveligt.
Sunnah'en, som er en samling berettelser om Muhammeds liv og lære, som viser den vej, som muslimer bør følge.
Hadith, som er en samling fortolkninger af dels, hvordan koranens ord skal forstås, og dels hvordan Sunnah'en skal forstås.
Man skal bemærke, at Hadith samlingerne er blevet til i tiden op til 300 år efter Muhammeds død, skrevet af senere kaliffer og islamiske retslærde, og at de større muslimske sekter, shia, sunni og ibadi er meget uenige om, hvilke hadith'er der gælder. Det er den primære årsag til, at muslimske sekter myrder løs på hinanden.
Det er f.eks. hadith'erne der har indført forbudet mod at afbilde Muhammed, og ikke Muhammed selv. I hans egen levetid og i de første århundreder efter hans død vrimler det med billeder af Muhammed. Hans hovede er ofte omgivet af en glorie som i de traditionelle kristne afbildninger af Jesus.
Mange imamer hævder, at koranen kun kan forstås på arabisk. Faktum er, at koranen næppe kan forstås korrekt på noget sprog, for det arabiske skriftsprog på den tid indeholdt kun konsonanter, og det havde heller ingen tegnsætning, der kunne hjælpe på forståelsen. Der var derfor rige muligheder for tolkning og mistolkning, for som på alle andre sprog kunne et ord have flere betydninger, og nogle ord adskilte sig kun ved en vokalforskel, som altså ikke fremgik af skriftsproget. Man skulle tro, at en almægtig gud beherskede sproget godt nok til at udtrykke sig klart, men måske var Gabriel ligesom Muhammed analfabet. 
Den normale usikkerhed i oversættelser er blevet yderligere forstærket af, at godkendte arabiske oversættelser af koranen i udstrakt grad har mildnet den originale tekst. F.eks, er koranens ordrer til drab på vantro flere steder ændret til kamp mod de vantro. I mit næste indlæg vil jeg derfor gennemgå en række eksempler på forskellene på arabisk sprogbrug internt til indoktrinering og eksternt til islamisk propaganda.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
