|
0
registrerede
551
gæster og
42
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Truende Love
|
Det minder lidt om en anden debattør, der ligesom du bruger sjove subjektive referencer til værdsættelse af idéer. Du ka’ finde masser af tilsvarende læsning på bogmarkedet til et par kr. med samme rangdeling, intet opsigtsvækkende dér heller.
Imidlertid blander du videnskaber ret ind i fortællinger du sikkert føler en masse for, heller ikke dette er ualmindeligt blandt troende, da slet ikke forsøg på at sætte videnskabelig udvikling på søjler af overnaturlig tro fra kulturer bag jer. Man ka’ sige, at overtroiske mennesker uanset mana eller koryfæet, har en fælles hang til at ville forklare det kendte med det ukendte, men det er bare dårlig metode, Somo!
Fælles for os alle er, at vi godt ka’ lide en god historie, det er et interessefællesskab der strækker sig langt tilbage i den kendte civilisation: noget lyrisk der træder os i pupillen og vækker en behagelig smerte – leg med ord, eller som en anden ”evangelist” her på debatten tidligere stønnede: ”åhh, jeg er bare så vild med de søde ord”, ak ja, havde de dog bare været lige så søde ved ham – religiøse troende har bare en tendens til at labbe ordene i sig som vand fra fantasiens brønd. Debattøren Arne har det sgu’ ligesom du; hvis ellers symbolerne stiller sig vidt åbne overfor det øjeblikkelige behov, da gnasker i det mest ubeskrivelige i jer, og forklarer derefter jer selv med appetitten ;)
Nå, men de gamle digtere fra kulturer bag os ka’ jo også vise en masse om os selv, spørgsmålet er så, hvorvidt vi læser os ind og identificerer os osv. Lige i den forbindelse, vil jeg omvendt anbefale andet til de brune små, som du måske omvendt ka’ opleve glæde ved – ikke fordi indholdet har et dogmatisk præg eller stiller en særlig guddom i udsigt, mere fordi selve fortællingerne er en sublim indføring i en af antikkens store digtere, og så er forfatteren ikke en hr. hvemsomhelst: ”Horats” af Vilhelm Andersen (1939) – du ka' selvfølgelig finde andre fine værker om og af Horats og på ethvert sprog; men her en troldsplint til øjet fra oden ”Den Sabinske lod”, femte til ottende vers:
Thi Guden vil den fromme vel
og under Digteren sit Held.
O kom! se, jeg udspreder
her for din Fod et Blomstervæld
af Landets Yndigheder.
Her skal du i en lønlig Dal,
der gør selv Hundestjernen sval,
besynge Elskovs Flamme:
Penelopes og Kirkes kval,
der elskede den samme.
Og Kiervinen mild og blid
skal læske dig ved Middagstid
i denne grønne Skygge.
og Mars skal ej med nogen Strid
forstyrre Bacchus lykke.
mvh
Simon
|
|
|
|
