0
registrerede
52
gæster og
154
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Dette sker kun hos muslimer.
|
Vi har svært ved at fatte sådanne grusomheder, men hvis vi skal forsøge at forstå det, skal vi passe på ikke at forveksle årsag og virkning.
Menneskelig grusomhed er et resultat af dels vores aggressive natur og dels af vores opdragelse, og den sidste er bestemt af kulturer og begreber, der er ældre end islam. Men det er klart, at i en grusom kultur, vil lovreligioner med unaturlige påbud og forbud have bedre grobund, for sådanne religioner kan legitimere grusomhederne ved at kalde det Guds vilje. Af de store religioner er islam den, der mest retfærdiggør grusomheder, så derfor har den fået størst udbredelse i kulturer, hvor respekten for livet er mindst.
Enkebrændinger og hustrumord på nygifte kvinder har i årtusinder været en del af den indiske kultur, som afspejledes i hinduismens tro på guder, der selv var grusomme, og buddhismens respekt for livet kunne kun delvist dæmme op for de nedarvede traditioner.
Kristendommens kærlighedsbudskab kunne heller ikke udrydde den romerske kulturs menneskeforagt, så derfor medtog den romerske kristendom den jødiske gud i form af det gamle testamente, hvor guden dikterer folkemord, og endda udryddelse af hele menneskeheden, hvis de bryder gudens moralske påbud. Den spanske inkvisitions torturkamre kunne sagtens måle sig med en overhældning af syre. Selv brændte vi i Danmark mennesker levende, hvis de kunne gøre syge raske med urtedrikke, for det måtte jo være Satans værk at kunne hekse.
Religionerne leverer overalt retfærdiggørelser af grusomheder mod mennesker med en anden kultur og tilsvarende tro, så det giver selvfølgelig mening, at bekæmpe alle religioner der har voldelige forskrifter og religiøse forbud og påbud, så de ikke kan bruges som undskyldning for overgreb mod andre. Det gælder også kristendommen (især i dens fundamentalistiske versioner), som anser GT for et helligt skrift, og det gælder buddhismens mange munkeordener, der nasser på de samfund, de lever i.
Det er vanskeligt at lovgive mod grusomheder i religiøst dominerede samfund, og det eneste effektive middel synes at være bedre oplysning af børnene, så den religiøse indoktrinering svækkes. Den er værst i muslimsk dominerede lande, og det viser sig bl.a. i, at de fleste voldelige konflikter i verden har muslimsk deltagelse på mindst en af siderne. Sammenholdt med at islam er den eneste større religion, der angiveligt stræber efter et verdensherredømme, gør det religionen til den værste forhindring for en fredelig verden, uanset at islam også har mere fredelige sekter.
Så længe børn bliver indoktrinerede med religiøse fordomme, vil vi fortsat se grusomheder mod mennesker med en anden kulturel baggrund end aggressoren, men vi er til en vis grad herrer over, hvad der sker i vores eget land. Måske skulle begrebet religionsfrihed have et alvorligt "serviceeftersyn", og måske skulle vi pille lidt ved forældres ret til at påvirke deres børn, for derigennem at begrænse børnenes frie valg.
Blot et spørgsmål til eftertanke.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|