På disse sider tales der meget om den kærlighed, som gennemstrømmer verden, og vi, der ser realistisk på verden, får tit at vide, at vi mangler en dimension i vores tilværelse, fordi vi er realister. Men hvem er det egentlig, der i religiøs henrykkelse mangler en dimension?

I Pakistan er en 11-årig pige blevet dømt til døden for blasfemi, og verden forarges over hendes skæbne. Men faktisk er hun heldig i forhold til børnene i nordkoreanske fangelejre. En af dem var Shin Dong-hyuk, som fik kærligheden at føle fra han blev født. Læs lidt om ham her, og bliv klogere på "Guds kærlighed til sine skabninger."

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/09/06/154250.htm?rss=true

Problemer løses ikke ved at henrykkes over smukke digte, studere filosoffer og teologer, eller sidde stille og lytte. Det mindste vi kan gøre er at råbe op om denne verdens realiteter, så flere kan få et realistisk syn på verden og menneskene. Så kan vi måske i fællesskab fremtvinge de handlinger, der skal til for at stoppe den grusomhed, der gennemstrømmer verden.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Ole..

"Problemer løses ikke ved at henrykkes over smukke digte, studere filosoffer og teologer, eller sidde stille og lytte. Det mindste vi kan gøre er at råbe op om denne verdens realiteter, så flere kan få et realistisk syn på verden og menneskene. Så kan vi måske i fællesskab fremtvinge de handlinger, der skal til for at stoppe den grusomhed, der gennemstrømmer verden".

- Enig, et politisk massivt pres fra mennesker der lever i netop frihed, så også ledere i Nordkorea forstår, at ingen vil tolerere fascismen med dens voldsomme midler til undertrykkelse i vores fælles verden. Men ligesom Iran, ønsker Nordkorea at væbne sig til tænderne for indirekte at kunne true med at drukne hele verden i blod, hvis altså nogen udenfor landets grænser pludselig skulle blande sig i den politik der skal afholde mennesker fra at flygte ud i friheden.

Det svarer vel til udvisning af en respekt for naboens ret til at bure børnene inde i "kærlig" præservation, så ikke de i kontakt med andre børn får idéer der strider imod de voksnes. Med et kig på verdens servile troende spørg' man sig, hvor længe man mon ka' bade i selvtilfreds trosonani mens andre drukner i "gudens kærlighed"?

mvh
Simon