annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15453733
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2365629
Et andet syn 1975461
Jesu ord 1515118
Åndelig Føde 1445516
Galleri
Trankebar år 1985
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 282 gæster og 296 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#15507 - 11/04/2013 15:58 Ateistisk kirke og kirkelukninger
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
"i forbindelse en debat omkring en ateisme Kirke med stor succes i London, der nu skal brede sig til andre dele af verden".

- læs komikken her:

http://www.guardian.co.uk/world/2013/feb/03/atheist-church-sunday-assembly-islington

mvh
Simon

Top Svar Citer
#15511 - 12/04/2013 05:57 Re: Ateistisk kirke og kirkelukninger [Re: Simon]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Simon.
Nu bliver der jo 14 kirker nedlagt i København, så måske dette kunne være et alternativ-ateist kirker, hvor man kan tordne lidt mod kristendommen, syndsforladelsen, arvesynden, skærsilden,kædet sammen med nogle muntre sange og lidt god underholdning, det skulle der nok være et publikum til.

Og så må man betale lidt i entre, det kan aldrig blive så dyrt som i folketossekirkens regi, ca 2.200 kr. pr.person pr.show.

Jeg skal gerne komme og holde en "prædike".

-----------------------------------------------------------
Pas på! jeg slagter din gud og hænger ham på hjul og stejle.



Redigeret af treram (12/04/2013 06:00)
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#15516 - 13/04/2013 16:11 Re: Ateistisk kirke og kirkelukninger [Re: treram]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Treram..

Jah, de er for dyre og minder a propos forestillingen ”den ateistiske kirke” lidt om små Cirkus Nemo’er, som ikke er væsensforskellig fra parodien i folketingssalen. Men da de troende selv klarer den indbyrdes hudfletning med stor succes, betvivler jeg at mange ateister orker bruge tid på den komik - selv om det nu ku’ være nok så interessant at se hvor mange kirker der økonomisk stod mål med et faktisk antal troende! ;)

Men så igen: nu danske politikere på oligarkisk vis reelt har lukket sig om sig selv med love der gør, at samfundet omk. dem ikke længere blir i stand til at undersøge grundlaget for deres troværdighed ud i div. beslutningsprocesser, ja da har borgerne i dette næsten nye ”DDR” sådan set kun tilbage at læne sig tilbage og så afvente resultatet af denne sidste ”kirkekamp” – Kierkegaard selv havde såmænd givet dem alle et monarkistisk spark i røven, men hvilken interesse har han vel også udover citatværdien for dem.
Et lille gæt på et kommende valgresultat ku’ løselig være noget i retning af Venstre, Radikale med DF ved rorpinden – Konservative kommer lige over spærregrænsen, Enhedslisten mister ligesom SF og Soc.Dem. mange mandater, for hvilken vælger finder vel politisk tryghed i så mudrede værdisyn fra venstre- og midterpartier, der nu har skabt den hidtil synligste uoverstigelige kløft mellem kommune/stat og borgerne selv, hvor ikke mindst de rigtig fattige mennesker efterlades til sig selv i armod? Jeg mindes ikke at ha’ set en lign. politisk forskansning fra samfundets borgere, og dette i et oplysningssamfund!

Den nye regering vil vanen tro indbyrdes beslutte de gamle kristne traditioner som en nærmest ”uvurderlig kulturreminiscens for landets identitet”, ja vi kan tilsyneladende slet ikke leve uden en så storslået fortid på reminderen, hvorfor vi sikkert vil se noget i retning af Mikkelsens lille Kulturkanon. M.a.o. kommer der sikkert endnu et lille hak i kødet hos skatteyderne, som sikkert vil minde lidt om dén samtlige partier lavede med skatteydernes licenspenge: de beslutter, at lægge endnu flere ubrugelige kirker ned med tiden, hvorefter Kirkeministeriet så bygger en række alternative Internetkirker, hvor alle med netadgang så påtvinges at betale den kirkeskat ”oligarkerne” opskruer efter behag. Om du er troende eller uden tro, har derefter ingen betydning, så reelt kunne der sidde 25000 og bede foran ”husalteret”, betalt af små 6 mill. nu grå- og hvidhårede skatteydere – var det ikke hyggelig omend morsom lørdagslæsning? ;)

I forvejen har vi jo indtil flere små ”internetpræster” med nette små idéer om overtroens uundværlighed her på debatten, hvor netop argumenters gyldighed begrænser sig til størrelsen af korset de slæber rundt på, åh ja, havde nær glemt ham der synes gentagelser af samme sætning gør en stor teolog, men jeg har uanset lidt svært ved at se dig som konkurrerende baptist i dette forum, men morer mig da gerne som tilhører til den forestående messe, Treram – keep up the goodies! ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (13/04/2013 16:18)
Top Svar Citer
#15520 - 14/04/2013 07:14 Re: Ateistisk kirke og kirkelukninger [Re: Simon]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Simon.
Ja det er spændende hvad det næste valg il bringe af fornyelser, men det kan i hvert fald ikke blive så slemt som den siddende regerings tiltag.
Lars Løkke må gnide sig i hænderne, hans politik bliver gennemført af en socialdemokratisk regering, med lidt SF og megen radikal indspark, hvem skulle have troet dette kunne ske, ikke de socialdemokratiske og SF vælgerne, nu er spørgsmålet blot-hvorlænge kan dette fortsætte?? SF mister alt hvad de havde og enhedslisten kan intet stille op, der foregår også lidt indre kamphandlinger hos dem.

Og mon en ny venstre, DF, radikal regering vil blive så hellige igen, at de tager de gamle kristne dyder til sig, tror jeg næppe, jeg husker tydeligt at Anders Fogh Rasmussen sagde: at religionen ikke hørte hjemme i offentligheden, men kun i privat regi, de konservative får ikke meget at skulle have sagt og kun DF står for eventuelle kristne tiltag, selvom det kun er grundet deres præstemedlemer, der råber højt for at blive hørt, nej der er ingen vej tilbage for de troende, de må finde sig i at blive kørt længere og længere ud på et sidespor, så må vi se hvor længe deres penge strækker til at vedligeholde et monster af en kirke.
Bare vi andre der ingen interesse har i folketossekirken kunne blive fritaget for at støtte den, så ville der være endnu større incitament for at nedlægge den helt.




_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#15524 - 15/04/2013 10:57 Re: Ateistisk kirke og kirkelukninger [Re: treram]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Treram..

”Lars Løkke må gnide sig i hænderne, hans politik bliver gennemført af en socialdemokratisk regering, med lidt SF og megen radikal indspark, hvem skulle have troet dette kunne ske, ikke de socialdemokratiske og SF vælgerne, nu er spørgsmålet blot, hvor længe kan dette fortsætte?”.

- Tja, det har været en udpræget fordel for V at sidde i opposition, alt imens deres økonomiske politik blev gennemført med partierne A/B/F som skydeskive. Det topstyrede samarbejde mellem Vestager, Corydon (Thorning-Schmidt) og Holger K (Vilhelmsen), har decideret udhulet tilliden til A/F/Ø i befolkningen som inde i partiernes egne rækker, som politisk bæredygtige alternativer til en økonomisk politik på et strengt liberalistisk grundlag – liste B og V er sandsynligvis de eneste partier der har vundet opslutning under det siddende regeringssamarbejde.
Det er desværre blevet en veldokumenteret kendsgerning der er ærgerlig og synd for os alle, at ingen længere kan stole på politikere, slet ikke dem der står overfor udsigten til et embede, for de er efterhånden sjældent så modne og voksne mennesker, at de behersker og forstår deres egne begrænsninger, hvorfor de som børn og stærkt religiøse troende gerne lover omverden ting og sager udfra alene forestillinger bestående af fantasier. Ja faktisk lover de hvad som helst, og overlader helt til vælgere selv at gennemskue hvad der måtte være af realisme i de lokkende tilbud.
Det betyder, at realisme sjældent er en forventning man kan stille ”siddende” og aktive politikere i samfundet, hvilket er et langt større problem end de tydeligvis selv helt forstår konsekvenser af for fremtidens samfundsindretning, for dels ansættes folk jo i embeder på forkerte forudsætninger og som de derfor ikke kan beherske, og dels opstår der langsomt en stor afstand mellem politikere og samfundsborgere, som gør det helt umuligt for vælgere at sætte deres kryds udfor de forventninger de stiller til selve samfundsudviklingen. Dvs. at samfundsudviklingen faktisk kobles af befolkningens ønsker og reelt styres af kun et flertal blandt 189 mandater, og det var sådan oligarkier engang opstod, ja sådan de fungerer den dag idag i Rusland, og rent faktisk er det sådan totalitarisme udvikler sig – hvor en regering fx. egenhændig indretter sig i mistillid til befolkningen med overvågning p.a. en stigende utilfredshed der udtrykker sig i kriminalitet osv. Så det er ikke gode udsigter der opstår, når en befolkning ikke længere kan stole på sine politikere.

Det vil ikke få nogen større betydning om Løkke-Rasmussen blir næste statsminister, andet end at alle på forhånd ved hvad de kan forvente sig fra kombinationen V/I/O, hvis ellers Anders Samuelsens egne forestillinger skulle holde stik – men I (Liberal Alliance) er mere et parti der består af ”udvandrere” som ikke har vist sig tilpasningsdygtige i partier de opstod i, og som endnu ikke har evnet at skabe de nye værdisyn de lovede befolkningen. V har helt opslugt C, men det kan selvfølgelig være at en række stemmer fra A og C ved næste valg vil styrke I, men den fantasi har jeg ikke stor tillid til. Jeg tror heller ikke meget på at Thulesen-Dahl/Skaarup har samme vælgeropslutning som Kjærsgaard, men alligevel på at mange stemmer fra A vil vandre til både O og V, og at B sikkert får nogenlunde samme tilslutning som sidst.
SF derimod, vil muligvis opleve et katastrofevalg, ja måske ende på 4 mandater, og jeg tvivler i den forbindelse meget på nogen fremover vil tillægge Johanne Schmidt & Per Clausen nogen særlig betydning, for de to har i særlig grad konkurreret med Thorning-Schmidt om løfter de aldrig har kunne holde, og har reelt støttet op om et regeringssamarbejde der dramatisk har skadet troværdigheden i hele venstrefløjen; ja faktisk har A/F/B/Ø handlet overfor de syge, de fattigste børnefamilier og samfundets udstødte som man kunne vente sig fra V/C/O, hvilket nu har betydet, at denne gruppe samfundsborgere reelt ingen steder har at forvente hjælp i dansk politik. Netop dette vil sikkert få den betydning, at mange slet ikke vil ane hvor de skulle sætte deres kryds ved næste valg.
Dette tror jeg er situationen i store dramatiske træk – for nu endnu engang at lade computeren fise afsted med mig...;)

”Og mon en ny venstre, DF, radikal regering vil blive så hellige igen, at de tager de gamle kristne dyder til sig, tror jeg næppe, jeg husker tydeligt at Anders Fogh Rasmussen sagde: at religionen ikke hørte hjemme i offentligheden, men kun i privat regi”.

- Næh, religion vil sandsynligvis kun blive omtalt af liste O og i forbindelse med indvandrebanders påståede tilknytning til islamiske militsgrupper og det stigende antal skyderier samt narkofund her i landet, ja i norden som sådan. Jeg tror nu nok det var Anders Foghs oprigtige overbevisning, at religion ikke hører til i det politiske, men muligheden for at profilere sig som kandidat på det politiske verdensmarked kom jo som sendt fra himlen med alle de flotte tegninger, og var som sådan betragtet bare gratis reklame for hans egen person, i hvilket lys ”religion i privat regi” jo fik en dobbeltsidig betydning. Men han var næppe begejstret for Kjærsgaards ånde eller liste O idet hele taget, og deres religionsfnidder er jo også bare et populistisk værktøj der anvendes i en underlig nationalistisk omgang snak om en ”danskhed”, de jo aldrig har kunne argumentere nogenlunde fornuftigt for.
Sikke nogle statsministre og politikere vi har haft de seneste mange år, ja i guder, hvor er egentlig politiske visioner for menneskers og verdens velfærd dog bare druknet i vælgerreklamer, der kun har handlet om at sælge de fælles offentlige udgifter til private erhverv, og med det resultat, at udgifterne bare er blevet skyhøje og af dårligere kvalitet. Tidligere kunne stat og kommune idet mindste ansvarliggøres gennem en fri presse for en ringe kvalitet og et højt udgiftsniveau, nu kan ingen finde ud af hvem i det private erhverv der har ansvaret for de skyhøje priser og en forringet kvalitet p.a. den evige konkurrence om laveste priser – ja selv pressetjenesten bliver betalt for ikke at skrive kritiske anmeldelser af arbejdsydelser, fx. i DSB...du godeste ;)

”Bare vi andre der ingen interesse har i folketossekirken kunne blive fritaget for at støtte den, så ville der være endnu større incitament for at nedlægge den helt”.

- Sig det igen; men nu vore politikere åbenbart synes det er så fortjenstligt at sælge hele staten til det private erhvervsliv, så ka’ man jo godt undre sig over hvorfor de ikke også sætter guderne og fanden under hammeren på Bruuns auktioner ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (15/04/2013 11:46)
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 5 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
ABC-spam
af Arne Thomsen
19/03/2024 00:31
Snyder religionerne?
af Arne Thomsen
18/03/2024 22:20
Ramadan-måneden
af ABC
16/03/2024 12:02
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
11/03/2024 09:54
Er dette videnskab...
af Anonym
10/03/2024 00:49
Nyheder fra DR
Togbusser indsættes efter fejl på Sven..
19/03/2024 07:50
Sol først på dagen, men ellers bliver ..
19/03/2024 07:32
Kulturminister vil have russere smidt ud..
19/03/2024 07:19
Eksplosion i lejlighedskompleks i Sverig..
19/03/2024 06:16
Hongkong: Kontroversiel sikkerhedslov fo..
19/03/2024 03:48
Nyheder fra Religion.dk