Måske du ikke ved det, men i øjeblikket kæmpes en kamp på de højeste planer af eksistensen.

Hvis du forstår hvad denne sang handler om, så er du en af Os.

http://www.youtube.com/watch?v=oADfmYQWmW8

Hvis du ikke forstår den, så gør det ikke noget hvis du blot kan anerkende, at vi alle har betydning, at vi alle har ret til at leve og, at vi bør kunne leve blandt hinanden og acceptere hinandens forskelligheder.

Hvis du forstår den, så gå ud og lev dit liv. Vær så sær som du er blot vær altid uden vold.

Det er en dejlig go'natsang ... og sådan set også morgensang

Jeg elsker den sang og den video, og den minder mig om, at jeg eksisterer med en fortid, fordi to mennesker elskede hinanden, og både høet og drifterne væltede dem omkuld i en grøftekant med græsser og vilde blomster ...

... og den minder mig også om, at andre mennesker i nuet og i fremtiden er afhænging af min kærlighed og imødekommenhed.

Sangen her (og så mange andre) forener og samler således hele mit liv ... som en helhed og ikke bare punktvis. Du har såmænd selv bidraget til "min fremtid" ved at linke og minde mig om den.

Jeg skriver det her, fordi jeg ved, at du priser nuet meget højt ... og for at fortælle dig, at jeg ikke ser nuet, som noget man kan "løsrive" fra tidsbegrebet i vores menneskelige liv.

Vi er langt mere end nuet, og her er døende og også ældre mennesker i almindelighed et meget gyldigt og levende vidne på det ... fortiden og livshistorien kommer til at fylde langt mere end nuet. Fortiden er det, som runder og samler det hele, så der såmænd også bli'r og er plads til håb og overskud til fremtiden ... både på den ene og den anden måde

Sådan er min erfaring fra mit eget liv og fra de mennesker, jeg har mødt i livet.

Tak for sangen, og tak for at bidrage til tanker og minder(fortid) ... og håb(fremtid).

fra RoseMarie i mellemrummet

Hej RoseMarie

Det glæder mig, at du kan lide sangen, det kan jeg også, den står mit hjerte nær.

Jeg har allerede skrevet to alenlange svar, om jeg efterfølgende har smidt væk.

Jeg vil nøjes med at sige, at du har helt ret i dine betragtninger.

Hej Michael

Når man ikke har ord, eller ikke finder sine ord egnede og beskrivende ... ja, så har man ... musikken og lyrikken i reserve

... og som oftes rækkes der så både ind og ud og frem og tilbage i mellemrummet

Lyt til den her go'natsang ,

og lad dine allerbedste og smukkeste minder og tanker om den tid, der var ... blive til i dig ... blive til dig ... for at række ud ... i mellemrummet.

... RoseMarie ...

Ps. ... og er den her for "virkelig" og alt for uhyggelig, så har jeg endnu en go'natsang i pyjamasærmet

Jeg foretrækker ubetinget, hvad du havde i ærmet, RoseMarie. Ella er dejlig og teksten går rent ind.

Men jeg er bare kommet til det punkt, hvor jeg ikke længere synes, at det rækker med halvkvædede viser.

Mvh

Ole Bjørn :o)