En lille godnatsang

Indsendt af: Michael

En lille godnatsang - 19/02/2013 20:28

Måske du ikke ved det, men i øjeblikket kæmpes en kamp på de højeste planer af eksistensen.

Hvis du forstår hvad denne sang handler om, så er du en af Os.

http://www.youtube.com/watch?v=oADfmYQWmW8

Hvis du ikke forstår den, så gør det ikke noget hvis du blot kan anerkende, at vi alle har betydning, at vi alle har ret til at leve og, at vi bør kunne leve blandt hinanden og acceptere hinandens forskelligheder.

Hvis du forstår den, så gå ud og lev dit liv. Vær så sær som du er blot vær altid uden vold. smiler
Indsendt af: RoseMarie

Re: En lille godnatsang - 19/02/2013 22:32

Det er en dejlig go'natsang ... og sådan set også morgensang smiler

Jeg elsker den sang og den video, og den minder mig om, at jeg eksisterer med en fortid, fordi to mennesker elskede hinanden, og både høet og drifterne væltede dem omkuld i en grøftekant med græsser og vilde blomster ... stortchock

... og den minder mig også om, at andre mennesker i nuet og i fremtiden er afhænging af min kærlighed og imødekommenhed.

Sangen her (og så mange andre) forener og samler således hele mit liv ... som en helhed og ikke bare punktvis. Du har såmænd selv bidraget til "min fremtid" ved at linke og minde mig om den.

Jeg skriver det her, fordi jeg ved, at du priser nuet meget højt ... og for at fortælle dig, at jeg ikke ser nuet, som noget man kan "løsrive" fra tidsbegrebet i vores menneskelige liv.

Vi er langt mere end nuet, og her er døende og også ældre mennesker i almindelighed et meget gyldigt og levende vidne på det ... fortiden og livshistorien kommer til at fylde langt mere end nuet. Fortiden er det, som runder og samler det hele, så der såmænd også bli'r og er plads til håb og overskud til fremtiden ... både på den ene og den anden måde smiler

Sådan er min erfaring fra mit eget liv og fra de mennesker, jeg har mødt i livet.

Tak for sangen, og tak for at bidrage til tanker og minder(fortid) ... og håb(fremtid).

fra RoseMarie i mellemrummet smiler

Indsendt af: Michael

Re: En lille godnatsang - 21/02/2013 21:28

Hej RoseMarie

Det glæder mig, at du kan lide sangen, det kan jeg også, den står mit hjerte nær.

Jeg har allerede skrevet to alenlange svar, om jeg efterfølgende har smidt væk.

Jeg vil nøjes med at sige, at du har helt ret i dine betragtninger. smiler







Indsendt af: RoseMarie

Re: En lille godnatsang - 21/02/2013 22:23

Hej Michael

Når man ikke har ord, eller ikke finder sine ord egnede og beskrivende ... ja, så har man ... musikken og lyrikken i reserve smiler

... og som oftes rækkes der så både ind og ud og frem og tilbage i mellemrummet smiler

Lyt til den her go'natsang ,

og lad dine allerbedste og smukkeste minder og tanker om den tid, der var ... blive til i dig ... blive til dig ... for at række ud ... i mellemrummet.

... RoseMarie ...

Ps. ... og er den her for "virkelig" og alt for uhyggelig, så har jeg endnu en go'natsang i pyjamasærmet ler
Indsendt af: ole bjørn

Re: En lille godnatsang - 22/02/2013 08:44


Jeg foretrækker ubetinget, hvad du havde i ærmet, RoseMarie. Ella er dejlig og teksten går rent ind. ler

Men jeg er bare kommet til det punkt, hvor jeg ikke længere synes, at det rækker med halvkvædede viser. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)
Indsendt af: RoseMarie

Re: En lille godnatsang - 22/02/2013 10:34


Det her så være den fælles Morgensang, her på en fredag ved formiddagstide ler

... og det her dagens drillesang ... som et ding-dong til emnet i det natlige indlæg griner

RoseMariehilsner smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: En lille godnatsang - 23/02/2013 12:20


Her er så til gengæld en lille vågn op sang, RoseMarie. ler

www.youtube.com/watch?v=Mkgt263juzM&playnext=1...e=results_video

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: Michael

Re: En lille godnatsang - 23/02/2013 19:18

Hej Rose Marie

Så vil jeg alligevel skrive et lidt længere indlæg.

Musik har væsentlig betydning for os fordi den taler til vore følelser. Vi er, som den vi er lige nu, et resultatet af alle de dage, som er gået forud. Alt hvad vi har tænkt og alt hvad vi har oplevet.

Dette kan selvfølgelig ikke beskrives i enkelte sætninger, men det kan føles og erindres i et øjeblik hvor vi lytter til musikken, netop fordi vi er et resultat af vores liv og alt hvad vi har oplevet.

Der er ingen tvivl om, at Ella Fitzgerald, ligesom Billie Holliday, har haft et hårdt liv. De er et lysende eksempel på, at smerten og lidelsen, er en stor læremester, at vores lidelse og smerte hidrører fra, st vi er levede og følende væsener som lever vore liv.

Det kan også være farlig, for i stedet for at lære os kærlighed og forståelse, så kan kan oplevelsen af lidelse føre til fortvivlelse og de handlinger, som fødes af fortvivlelsen. Men dette skal jeg ikke komme nærmere ind på. smiler

Hvis vi ikke møder livets alvor, fortvivlelsen og smerten, så risikerer vi derimod, at blive overfladiske. Livet består jo dog af begge dele, både smerte og glæde. smiler

Jeg har hørt om en prins for mange år siden som levede i luksus uden problemer. Alligevel må han, i denne luksus og velbjergethed, have følt en stigende utilfredshed inde i sig selv.

Nok til, at han forlod sin luksus og gik ud blandt andre mennesker. Han så deres lidelse og smerte og spurgte sig selv hvorfor de led.

Han prøvede at følge alle anvisninger, som de kloge havde givet, men han følte ingen tilstrækkelighed eller opfyldelse i at følge deres anvisninger. Udmattet af at leve det liv, som han ønskede at forstå, satte han sig under et træ.

I det øjeblik han opgav enhver bestræbelse, gik sandheden op for ham.

Det kan være svært at blive voksen og miste sin tro på julemanden. Tro mig, jeg ved det. For et par år siden skulle jeg være julemand, især overfor min mindste nevø, som var 6 år. ’’Tror man stadig på julemanden, når man er så gammel’’, spurgte jeg mig selv. Det gør man åbenbart, så efter at have kæmpet mig op af den lille verandatrappe i bælravende mørke, med en knækket akillesscene, to øjne, opereret for grå stær og iført en professionel julemanddragt fra det kongelige teater, som fik mig til at svede af pommern til…

… så måtte jeg agere julemand, så godt, jeg kunne.

Hans bror, som er 3 år ældre, stod ved siden af ham. Han ved godt, at at julemanden ikke findes, men han afslørede ingenting, hvilket jeg syntes var prisværdigt.

Den lille genkendte mig ikke og troede faktisk, at jeg var julemanden, hvilket kan være lidt svært at forstå. Men forstår man det ikke, så skal man selvfølgelig ikke begynde, at forklare, man forholder sig blot fuldstændig passiv, mens man gør alt det, som situationen kræver af én.

Jeg tror, at teoretikerne og de kloge kalder det, at gunaerne virker i gunaerne. men jeg er jo desværre ikke særlig klog eller vis, så det er højst sandsynlidt, det, som jeg opfatter. smiler

Selvom jeg ikke tror på noget og selvom jeg jeg ikke har nogen religion, har jeg altid været et dybt religiøst menneske.

Bridge over Troubled Water var en af de mest betydningsfulde sange for mig i min ungdom. Sange som Sound of Silence og andre fik først betydning for mig senere i livet.

Jeg tror nok, at jeg kan sige, at ingen kan synge den sang som Art Garfunkel og jeg ønsker ikke, at høre nogen anden version. Freddie Mercury var ogaså en gudbenådet sanger og jeg elsker at lytte til Queen. bagom alle orden lytter jeg til den virkelighed, som jeg elsker og har i mit hjerte. smiler

Da Simon og Garfunkel brød op var Bright Eyes en af de sange, som Art forsøgte sig med og som han klarede helt fint.

Som sagt, Rosemarie, så er følelser betydningsfulde, men hvis vi forsøger at tænke med vores følelser, så går vi galt i byen.

Vi kan ikke tænde vores eget lys.

Livet kan være endog meget svært og det lys, som var i vores øjne kan forsvinde og blive meget blegt og trøstesløst alt efter som vi møder livets virkelighed..

Især hvis vi får at vide, at vi er betydningsløse og at det liv, som vi har levet og de erfaringer vi har gjort er meningsløse, så, at ingen ønsker at lytte til os mens vi fortæller om dem, fordi de har for travlt til at standse op og lytte.

Vi kan ikke trække os selv op ved håret, som Múnchhausen gjorde, vi kan ikke gøre noget for at trække os selv op af sumpen, tænde vores eget lys og motivation. Og vi ksn ikke forvente, at andre skal gøre det for os. Vi kan ikke forlange noget af en anden.

Men vi kan gøre noget andet. Vi kan glemme vores egoisme og vores eget behov og i stedet være en del af den andens omverden.

For uanset hvor svært det er, at trække sig selv op ved håret, så er det uendelig let, hvis vi møder en udstrakt hånd.

I stedet for at vente på den udstrakte hånd, som vi ikke møder, så lad os selv være den udstrakte hånd som den anden møder.

Følelser er vores drivkraft og følelser kan være smukke men dog kan de alligevel bedrage. Følelser kan være egoistiske såvel som altruistiske. smiler

Der er noget andet, som ligner en følelse men dog slet ikke er en følelse overhovedet:

http://www.youtube.com/watch?v=zxSTzSEiZ2c

Måske jeg blev voksen, måske jeg mistede min tro på julemanden, men julemanden var blot en illusion, en forkert fortælling. I stedet for at miste min tro, da jeg forstod, at julemanden var en illusion, forstår jeg nu, at hvad jeg troede, at jeg forstod var en misforståelse.

Gud er ikke det, som menneske siger, at Gud er.

Sov godt, Rosemarie og hav det godt i dit liv og din virkelighed.

livets nu kan måske, som et teoretisk begreb opfattes som værende tomt, men denne tilsyneladende tomhed møder vi konstant med det, som vi er.

vi er resultatet ef alle de dage, som er gået forud, vores liv og vores erfaringer. Tiol enhver tid er dette utilstrækkeligt til at være i stand til at møde livets konstante nu.

Jeg elsker den mønt hvis side, jeg nævnte før, om rosen, men jeg har givet den min egen bagside,:)

http://www.youtube.com/watch?v=8SbUC-UaAxE&fea...t=TLLMWfHYao7GY

Det kan måske være svært at forstå, at dette nummer kan være bagside for sangen om rosen.

Men jeg er jo også bare et fjols. :





Indsendt af: Arne Thomsen

Re: En lille godnatsang - 23/02/2013 19:40

Hej Michael.

Jeg læste også, hvad du skrev til Rosemarie - og lyttede til sangen.
Skønt at læse!
Skønt at lytte!
Håber på mere yeah

M.v.h. Arne smiler


Indsendt af: Simon

Re: En lille godnatsang - 23/02/2013 20:15

Mon denne sang har en tilfredsstillende star quality - babaduba-dubaduba...hva' Arne? ;)


http://www.youtube.com/watch?v=gxrws7omOHQ

mvh
Simon