Mange præster klager over de har for meget arbejde, blir mobbet, er ensomme o.s.v.

Deres arbejdsdag er belastet af dåbssamtaler, dåb, begravelser, bryllupper, konfirmationer, minikonfirmation og sjælesorg, jamen det er da intet problem, de kan jo bare skippe minikonfirmation og konfirmationer incl.forberedelser til samme, så gør de de unge en tjeneste, de er for vel for hovedparten fuldstændige ligeglade med kirken og lad så de måske 20% der vil/skal konfirmeres blive det, det skulle lette lidt på arbejdsbyrden, ligesom deres konfirmationsrejser nok kunne undværes, men de er jo selv ude om sig, de udvider jo selv repertoiret med både det ene og andet.

Hvad ensomheden angår, så påstår de kære præster, at de har både gud og Jesus som de taler med, så hvad er det for noget nonsens med ensomheden, nu ved jeg ikke lige hvem der mobber dem, men måske de mener kirkeministeren, der tvinger dem til forskellige gøremål de ikke bryder sig om, eller er det ateister der mobber dem, det må de så finde sig i, de er vel ikke tøsedrenge.

Og når alt kommer til alt , så har de jo selv valgt deres erhverv, selvom vi ateister ikke ser det som noget rigtigt/fornuftigt erhverv, men de kunne jo have læst videre og blevet håndværkere.

Hvad kirkeministeren vil stille op med deres stress, bliver spændende at høre, måske de bare skal have nogle lykkepiller lykken er åbenbart ikke den at være præst, det var ikke som i gamle dage, hvor præsten nærmest var byens øverste, stående på sin piedestal, det er måske det de savner allermest, men det kan de godt glemme alt om, den tid er forbi.

Færre bliver døbt, konfirmeret, gift i kirken og begravet i kirkens regi, så det lyder helt forkert at de er stressede, nu må de sku tage sig sammen, eller smide kjolen.

Hej Arne.
Nej der skal da ikke herske tvivl om jeg overhovedet ikke er religiøst anlagt, jeg anser religionerne som et overflødigt element i en moderne OPLYST verden.

Og du mener at præsterne føler sig som en del af noget der er større end dem selv, ja de mener velsagtens det er et kald at blive præst, hvem så end har kaldt på dem, det må være sket i et mareridt.
Men nu ser det ud som om at kaldet helt har forladt dem og de er nede på jorden på højde med andre dødelige mennesker, med de samme krav til både dit og dat, piedestalen er endelig blevet slået væk under dem, selvom de nok inderst inde føler stadig føler sig hævet over os almindelige mennesker, det er nok svært at glemme magten de "gejstlige" amøber havde i gamle dage, men de kan være helt sikker på at den ikke kommer tilbage, deres dage er talte.

De har snart kun deres gud og ham Jesus der vil "lytte" til dem, det er sku da også synd for dem haha, men måske de kan få et ophold på en institution for evnesvage, så de kan få deres selvtillid tilbage.

Arne, du skrev:
Du tager ganske fejl. Der er ingen, der af den grund tilslutter sig den lokale religion. De gør det, fordi de er indoktrinerede med det fra barndommen, eller på grund af socialt pres, eller fordi de ikke kender til andre religioner, eller fordi deres ægtefælle kræver det, eller fordi det gavner deres karriere og position i samfundet, eller fordi de er naive og usikre og derfor ønsker at blive vejledt, eller af helt andre grunde.

De mennesker, der virkelig føler sig integrerede i et ufatteligt univers, forkaster samtlige religioner som utilstrækkelige forklaringer, og søger i stedet en ateistisk naturvidenskabelig forståelse. Det er min erfaring med alle de mennesker, jeg har mødt gennem et langt liv.

Din forståelse af, hvad der foregår i andre menneskers tanker, kan vist ligge et meget lille sted, Arne. Det er resultatet af, at fokusere for meget på, hvad man selv føler.

Ole Bjørn :o)