Kære Michael,,, dette er sket før, at når jeg taler med dig, at du da tror jeg taler stik imod dig. Jeg forstår godt at du misforstår mig til tider, fordi jeg jo som oftest kritiserer dig synder og sammen (og så er det vel det du forventer), men det gør jeg altså ikke altid, dertil er vi to for meget enige på en hel rækker punkter. Ikke bare er vi røde, knald røde, moderne marxister og socialdemokrater,, er vi ikke det min ven
men vi er indimellem også enige på en lang række andre punkter.
Nå her er mit endelige opgør med min meditationsgruppe. Det blev nøjagtig til et år sammen med dem.
Aner ikke hvad Kræn-p laver, men for ham ville det måske være interessant, fordi hans forudsætninger for at forstå hvad pokker det er der gør at jeg eller mig HansKrist aldrig blev vel integreret i min meditationsgruppe er ret så store.
Nå jeg skrev i dag følgende indirekte til min gamle gruppe.
Liv er domineret af lystprincippet der igen er forbundet med vejrtrækningen. Det er det første vi møder i forbindelse med meditation og fra da af har man fået blod på tanden og man vil aldrig opgive at meditere og meditation vil fra da af ej heller længere kunne forbindes med selvdisciplin (mange opfatter meditation som en straf, altså en dem påduttet disciplin og opdragelse, kultivering dannelse (det forhold Jung sagde fra overfor i forbindelse med østens religiøse/spirituelle praksisser)). Dog (til trods for dette det lystbetonede ved enhver meditation) må meditation aldrig få en primær stilling i ens liv, da meditation altid vil være en sekundær foreteelse i ens liv i forhold til ens umiddelbare skabende kreative frie udtryk i forbindelse med ens væren til i verden der er sanselig og erfaringsmæssigt bundet, som altid suverænt skal beholde den primære stilling i ens liv (hvis dette ikke var tilfældet, den vej det vendte, ville man blive hjernedød af at meditere).
Så snart man tildeler meditation den primære stilling i ens liv, da overhaler forretningsmanden og den foretagsomme og virksomme mand og kvinde i verden ens IQ og man sakker bagud i udvikling, intelligens og kreativitet og man blir stok reaktionær og konservativ (man begynder at få underlige ideer om verden/virkeligheden, man bliver alternativ begavet). Men meditation taget i brug som den sekundære foreteelse den er berettiget til at have i folks liv, vil i den grad kunne blive en kilde til stor berigelse af ens liv på stort set alle planer; sundhed, forstandighed, dygtighed og åndsfriskhed (høj intelligens) og kreativitet ikke mindst da den kobler os til underbevidstheden eller højere bevidsthed, de glemte/overdøvede af kulturen og opdragelsen vitale potentielle autentiske dimensioner vi besidder fra naturens side/fødslens side.
Problemet i dag er at det skal se ud som om folk mediterer, men de mediterer slet ikke ret mange steder, tværtimod dyrker og kultiverer (promoverer og fremmer) de et bestemt livssyn. Som slet ikke har bund i autentiske erfaringer og biologiske forandringer i forbindelse med en meditationspraksis der er bundærlig og hæderlig.
At meditere er ikke at kultivere og dyrke, fremme og promovere bestemte livssyn. Ikke at jeg har noget imod religiøse livssyn, og metafysiske spirituelle livssyn, men de hører til på aftenskole eller på filosofi på Universiteterne eller i dansk på HF eller gymnasiet.
Når man meditere må man have en naturvidenskabelig tilgang til det. Ingen formeninger, fordomme eller teorier må man omfatte sin meditative praksis med. Det er forskning og udforskning fra scratch af, derfor er det et eventyr og spændende. Det er at rejse ind i nyt land uden landkort og pejlemærker, hvor den erfarne meditationslærer skal opfordre og opmuntre til dette modige eventyr). Dette mod til at bruge sin egen forstand (stole på sin egen hjerne og forstand) og ikke lade andre tolke hvad der er op og ned, og er særligt værdifuldt og acceptabelt. Guruer er tilbøjelige til at udstykke et værdisæt i forbindelse med deres livssyn. Det næste de gør er så at skabe en hierarkisk ordnet organisation. Hvor karismatiske personligheder dyrkes som særligt indviede, personer der er kommet "langt" og er mere i kontakt med deres autentiske selv end folk flest (dette er utroligt at man 2010 kan falde på røven for noget så sygt, som om protestantismen, det protestantiske princip at vi alle er lige meget præst/præster (reformationen, Luther's opgør med den katolske Kirke) er passeret hen over hovederne på folk), som om Karl Marx og den socialdemokratiske bevægelse er passeret hen over hovederne på folk. Det stinker og bare et semester på et sobert vesteuropæisk Universitet og man dør af grin når man bliver konfronteret med dette arrangement af falske autoriteter (Guder). Det er falsk overjegs idealitet. Falske ideer om overjeget, eller et højere selv, autentisk selv. Og bare en lille smule snusen til Marx og Freud, altså kontinental europæisk filosofisk tænkning og religionskritik (overjegs kritik), gør at man må dreje om på hælen i forhold til denne forældede forståelse af mennesket og vores bevidsthed og væren.
Nej hvis vi meditere må vi være ærlige overfor, ja lyt nu godt efter; overfor os selv og hinanden, vore medmennesker, det samfund vi lever i og er vokset op i. Vi skylder ikke guruen noget som helst, men vi skylder socialdemokratiet ikke så lidt, vi skylder det danske demokrati en hel masse.
Hvorfor dog overtage et abstrakt livssyn omkring vores autentiske selv der hænger og svæver frit i luften, der ikke magter at tage udgangspunkt i den medicinske (neurobiologiske og biologiske sundhedsmæssige) virkelighed der gælder for os; den psykologiske og psykoanalytiske virkelighed (Freud og Jung mfl) og de materielle økonomiske og medmenneskelighed (samfundskontrakterne) vilkår vores demokrati og socialdemokrati byder os. Det er helt absurd at dette at påbegynde en meditativ praksis skulle være det samme som at miste jordforbindelsen og blive alternativ begavet og tilknyttet en bestemt gurus livssyn. Og så er vi igen tilbage til at utrolig mange der tror de har en meditativ praksis, faktisk slet ikke er i nærheden af at have dette, men at de dyrker, kultiverer og fremmer og promoverer et bestemt livssyn. Længere væk fra en autentisk meditativ praksis kan man næppe komme. Hov hov jeg har ikke sagt at dette at dyrke og kultivere et bestemt livssyn ikke kan have stor personlig værdi, jeg siger blot det har intet at gøre med en autentisk meditativ praksis.
Her mediterer vi fra klokken 10 - 12. Nej det var ikke det der foregik, her dyrker og kultiverer, promoverer og fremmer vi et bestemt livssyn i forbindelse med noget vi fejlagtigt kalder for meditation, men som er suggestion/selvsuggestion i forhold til livssynet der er det styrende princip (alle kigger i en retning), ånden og stemningen på stedet. Vi blev endda undervist i hvordan vores autentiske selv tar sig ud. Kors i røven, hvor medførte det mange gnidninger at havne midt i alt dette (retfærdigvis skal siges at jeg også blev opfordret til at søge andre græsgange, som om vedkommende fornemmede den store konfrontation). Problemet var at jeg nok var den eneste der mediterede autentisk og kom med sande rapporter fra hver eneste session. Det var som at havne i sovjet eller være til et møde hos Saddam Hussein. Noget totalitært var på spil. Det var Klods Hans der gik forkert i byen. Jeg vil forske og udforske og ikke undervises i et bestemt livssyn. Hvis jeg ville det valgte jeg aftenskole eller filosofi på Universitetet.
Ikke et ondt ord om personerne, det var da takket være dem at Klods Hans trods alt fik lov at være tilstede, og vi havde til trods for livssynet, autoritetstroen og den åndelige stemning og hellighed på stedet, mange gode meningsudvekslinger. Men ånden på stedet i forbindelse med meditation, havde absolut intet med det autentiske menneske at gøre. Her blev der praktiseret livssyn og bestemt ikke mediteret. Og i den sammenhæng er det at jeg har set underviserne tilhørende denne bevægelse, på tavlen viske alt det sande og autentiske ud med en klud og krydse det over som ugyldigt. Altså set dem demonstrere at vi skal afskære forbindelsen til os selv og at dette er meditationens fornemste første opgave, dette neurotiske indgreb i forhold til os selv, hvor vi hæver os op over os selv (vores natur) og hæver os op over vore medmennesker (næstekærligheden og passionen for vore medmennesker, vores engagement i verden).
At jeg alene mediterede og aldrig kom til at tilhøre denne bevægelse og blev tilhænger af dette livssyn stod lysende forklaret i stor neonskrift i "auraen"/luften al den tid jeg kom der.
Men jeg mødte nogle yderst interessante mennesker der var dybt begravet i et bestemt livssyn og brugte meditationen helt galt, nemlig som et redskab til at lære og indarbejde dette livssyn (hjernevaske dette livssyn ind på rygmarven og ind i storhjernen). Dette er jo netop ikke meditation. Det er alene en religiøs spirituel sociologisk foreteelse, og drejer sig om identifikation og gruppetilhørsforhold i forbindelse med et bestemt livssyn.
Jeg har ikke sagt et ord om at livssynet ikke indeholdt smukke attråværdige elementer set ud fra et humanitært synspunkt, det er ikke hvad sagen drejer sig om, sagen drejer sig om hvorvidt der blev mediteret på stedet. Og det gjorde der bestemt ikke på autentisk vis. Så i det hele taget at bruge ordet, det autentiske selv, var pivfalsk og hult.
Skulle man være lidt grov kunne man sige at alle forsøgte at tilegne sig guruens ego, ved at slå deres eget ego ihjel.
Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religion er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium. (vist ikke den store hemmelighed eller gåde hvem der skrev dette).
Åndsindholdet på stedet var et bestemt livssyn. Altså den religiøse (uautentiske eller falske bevidsthed, livssynet) på stedet var vi moderne menneskers åndløse tilstandes åndsindhold. Og der blev bare fyldt på og fyldt på af erstatnings åndsindhold, som værn imod den virkelige elendighed som man overhovedet ikke var beskæftiget med at ændre på, hverken sig selv i biologisk forstand eller ens holdninger og relationer til omgivelserne, vore medmennesker.
Rent sociologisk er det lidt interessant hvad denne gruppe står for, hvordan den er opstået og om den formår at holde sig selv i live. Det tror jeg nu næppe, dertil mangler ophavsmanden format og gruppen var da også stort set uden den gejst og lyst der ellers naturligt er en følge af at meditere autentisk. Gruppen er et symptom på det moderne fremmedgjorte menneskes åndløse tilstand som Marx så smukt formulerede det. Om noget det moderne menneske søger fælles livssyn med en gruppe til at afhjælpe det's åndløshed skyldende den fremmedgjorthed for os selv der stadig kan tilhøre vores samfundsengagement til trods demokratiet, der jo burde have afhjulpet dette forhold, men så godt fungerer vores demokrati og samfund nok ikke endnu, derfor popper disse religiøse livssyn op selv i dag.
Svar
Citer
Jo, jeg tror såmænd også jeg kender omkvædet på den der vise ... og den er vist mest en parodi, måske endda en karrikatur på "Kejserens nye klæder" 