Jeg tror ikke det er særlig velovervejet.
Tænk på alle de mennesker det er gået udover.
Jeg mener det er meget meget egoistisk at strejke på den måde, for de har slet ikke tænk på konsekvenserne. Og i bund og grund er det blevet til en princip sag, for rent økonomisk er det forsvindende lidt det drejer sig om nu. Og tænk på alle de penge som fagforeningerne nu har brugt, som så kunne have været brugt til noget mere konstruktivt.
Selvfølgelig skal der være en ordentlig løn, men hvis man virkelig brænder for at hjælpe andre mennesker, så har lønnen i og for sig ingen betydning. Det er meget et spørgsmål om indstilling.
Tænk at vi vægter penge højere end mennesket.
Vi lider ingen nød her i vores land, men vi har efterhånden sat os for at det materielle har større værdi end mennesket.
Jeg kan faktisk godt mærke at der kommer lidt frustration op til overfladen med hensyn til den indstilling omkring det materielle.
Der er nok lige lidt jeg skal arbejde med her...
Men jeg synes denne situation med strejken tegner et meget godt billede af den bevidstheds tilstand som, ja, mere eller mindre er i vores verden i øjeblikket. Der er virkelig så meget konflikt og uenigheder både i det små og i det store. Og alt sammen fordi vi er egoistiske.
Men det vil jo vende igen, vi må jo bare hver især arbejde med os selv, så vi kan bibringe verden en anden bevidsthed.