I første omgang blot en hurtig kommentar: Mener du, at du bliver talt til af præstens stemme? Eller af Kristus som Ordet? Jeg mener, at begge forhold spiller ind, og jeg kan derfor sagtens følge dig i det, du skriver. Det kan man da sagtens være ved - mener at præsten evne til at vise sin egen menneskelighed har afgørende betydning for prædikenen Ved selvf. ikke, om jeg har misforstået dig..

Håber at kunne vende tilbage, men har rigtig rigtig travlt med eksamen i øjeblikket, som jeg ikke lige har fået sat tid nok af til, fordi jeg havde andre gøremål..og i sådanne presse situationer lokker nettet og debatter her og på facebook jo gerne men jeg tager en dans midt i det hele, det skal nok gå.

Og tak for dit indlæg.

Mvh
Anne

Kære Anne.

Ja mon ikke de fleste går i kirke, bare fordi det er noget de altid har gjort, og de ser da bestemt ikke ud til, at det er en festlig begivenhed de er indlagt til. Som du gerne vil give det udseende af.

Mange går der vel også fordi de har mistet en af deres kære og søger trøst i kirken, ikke fordi jeg kan se hvordan de kan finde trøst, men det er nok mit frie sind der er skyld i det.

Vi er tilbage i Skåne efter nogle enkelte urolige dage i Bangkok, lige da demonstrationerne var begyndt, så vi kunne ikke shoppe hvor vi ellers plejer, med de mange gode tilbud, men så sparede vi de penge, vi fik dog også tid til nogle dage på en lille dejlig ø, hvor vi badede i altfor varmt vand puha.

Jeg håber du får en god tur til Sverige, jeg må indrømme at jeg aldrig har været til en svensk gudstjeneste.

Hej igen Anne
Ja, jeg mener faktisk begge dele på én gang

Jeg hører Kristus som Ordet, hvis og når jeg hører en stemme, der taler med hjertet. Fra hjertet og til hjertet. Og det er noget jeg rent faktisk hører med øret ... og med hjertet.

Og det her lyder måske lidt søgt og måske også, som om jeg er lidt skør med overnaturlige evner. Skør er jeg nok, men overnaturlige evner ejer jeg med bestemthed ikke Jeg hører med mine ører. Jeg hører nuancerne i en stemme på nøjagtig samme måde, som jeg hører nuancer og toner i et stykke musik. Jeg hører harmoni eller disharmoni, jeg hører rytme og tempo, jeg hører stemninger, og jeg hører forstillelsen eller ærligheden og ægtheden.

På en måde forestiller jeg mig, at jeg bare hører på samme måde, som en blind hører

og tanker fra RoseMarie

Hej Michael.

"Gå ind i dit hus og luk din dør" og hold din religion derinde, vil jeg vove at påstå er en opfordring til at skille stat og kirke, samt holde religionen i det lukkede rum, just ikke noget der leves efter, vi bliver mere og mere taget som fanger af de forskellige religioner, der alle vil have indflydelse på vort liv, religionerne skal være med i lovgivningen, i hvordan nogle skal gå klædt, hvad børn skal spise i institutionerne, om kvinder har bestemmelsesret over deres egen krop o.s.v.

Og jeg er så absolut modstander af al religion, som du jo også nævnte, det vil jeg aldrig benægte.
Sjovt nok har jeg været indgiftet i mange forskellige religioner, så jeg har nogen erfaring med disse og taler af erfaring, alle er sku da lige triste og sorgmodige, undtagelsen det skulle da lige være Hara Khrisna, der er et sjovt indslag i gadebilledet, men de er vist ikke så stuerene, hvilket mange andre religioner også kan føje til deres image.

Korrekt. Religioner er noget møj, der adskiller menneskene. En masse ligegyldigt tankegods gentaget af mennesker der ikke forstår sig selv.

Hvis man ''gik ind i sit hus og lukkede sin dør'', så ville alle de forskellige religioner forsvinde fra samfundet og menneskene ville blive nødt til at forholde sig direkte til hinanden og til virkeligheden.

Samfundet er blot et udtryk for hvem vi selv er. Kig på verden. Sådan er vi mennesker og sådan er den verden vi skaber i vores forhold til hinanden. Der er meget lidt ægte kærlighed selvom vi kalder vores begær og selviskhed for kærlighed.

Der er ingen sandhed i religionerne, sandheden er altid nu og her.

Som vi er og som vore indbyrdes forhold er - sådan er den verden vi daglig skaber at leve i.