|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Ordet
|
Tanken og følelsen. Ordet og sentimentaliteten. Hvad er den, denne afgrundsdybe sentimentalitet?
Jeg har lige set gudstjeneste på DR1. Gud fri mig vel for triste ansigter. Jeg troede, at det var glædens budskab der blev forkyndt, men alle syntes at være grebet af tristhed, fanget i deres eget selv, mens de sang om Himmeriges dør som er oplukt for dem og om at elske sin næste, hvilket de aldrig gør i det daglige livs praksis.
Man kan ikke tjene både Gud og Mammon. Gud er friheden, glæden ved ikke at eje noget, ikke at være knyttet til noget i sit sind, mens Mammon er det velbjergede liv, sikkerheden og trygheden. Den faste forankring i fortidens og dens bevægelse gennem nuet ind i den fremtid, som den selv har projiceret, men som er ikke eksisterende fordi den altid kun kan blive virkelighed som nu.
Nuet er det eneste der eksisterer i al evighed.
Som det kristne budskab blev forkyndt i dagens gudstjeneste skabte det ingen glæde og forventning. Alle sad blot knugede i deres egen virkelighed.
Glædens budskab, virkeligheden, er mere flygtig end luft.
Friheden fra sig selv er en absolut forudsætning for glæden. Fortidens glemsel, den dybe knugethed forsvinder som dug for Solen når vinduet åbnes og kærlighedens brise flyver ind. Hvilken frihed i nuet.
Men der er ingen oplevelse af glæde i nuet, kun fortidens knughethed og den manglende selvglemsel.
Problemet er ordet. Ordet, tanken, er alt det vi er. Vi fungerer indenfor vores egen tankes rammer og når vi får budskabet formidlet så foregår det stadig indenfor rammerne af hvad vi er i stand til at opfatte. Derfor er traditionens kristendom så frygtelig knugende. Budskabet om frelsen, friheden, når ikke frem.
Det er kun sandhedens ord der frigør os og oplyser os, fordi de frigør os fra ordet. Sandheden må bruge ord for at formidle den sandhed som ligger bag ordet.
Alle andre ord end sandhedens udtryk er blot knugende og tyngende og binder os i vores manglende selvforståelse.
Sandhedens ord, derimod, gør os fri og frihed er glæde ikke tyngethed og knugethed.
Hvorfor tænker du hele tiden på dig selv? Tror du ikke at andre har levet et hårdt liv? Tror du ikke at andre længes og behøver ligesom dig?
Luk op og tænk på andre end dig selv. Glem dig selv og dine behov og læg mærke til de andres behov så åbnes Himmelens dør for dig og du forstår denne sandhedens modsætning:
Man kan ikke få opfyldelsen af sit eget behov ved at tage det, kun ved at forstå at den anden har det samme behov og give det.
Ved at handle for den anden får man sig selv fuldstændig i hænde.
I sandhed en sandhedens, forståelsens, modsætning. Gå ud og gør det. Kom hinanden ved for der sker ingenting hvis man blot tænker det. Kun hvis man rent faktisk gør det, bliver det til virkelighed.
Så derfor. Glem dig selv og vær der for andre og forstå dem.
Kun derved får du dig selv fuldt og helt tilbage.
Intet mindre end en sandhedens modsætning. 
|
|
|
|
