Hej Anne…
Beklager tiden der gik, men hvis ikke du i mellemtiden ligefrem har fået embede, så går det vel nok an med en sen tilbagemelding…
Spørgsmål: ”hvad er det dog for en bevidsthed du mener mennesker omkring dig burde være villige til at indoperere i deres livssyn - som åbenbart er udeladt..?”.
Du skrev: ”Faren ved sådanne ønsker, som jeg udgød ovenfor, er, at de kan fremstå som generaliseringer”.
- Dit ønske om bevidsthed gælder ikke generelt?
”Jeg tror dog ikke på, at et sådant ønske behøver en særlig rationel forklaring, Simon. Nogle gange kan man være vældig optimistisk omkring den verden, som man befinder sig i, og andre gange kan det være et noget vemodigt udblik til en verden, der består af så megen splittelse og kamp”.
- Hvis du ser vemodigt på verden omkring dig, må du unægtelig enten sidestille det du ser med bedre alternativer i fortiden eller idéer om fremtiden. Her er det så du må præcisere hvad det er du mener mennesker omkring dig burde være mere bevidste om. Hvad ér det, folk omkring dig ikke er bevidste nok om?
”Mit ønske" gik/går bl.a. på, at mennesker bliver det/dem, de er”.
- Hvad er det du mener menneskets identitet skal blive til, og åbenbart ikke er nær nok – du har et tilbud til dem, med et bedre mål for udvikling hvorfra de ikke videre udvikler sig?
”Jeg kan selvfølgelig ikke lægge skjul på, at jeg finder megen spejling og dybde i det kristne livssyn, men når det er sagt tror jeg ikke, man kan tale om ét kristent livssyn, ligesom man kan rejse spørgsmål om, hvorvidt der findes en kristen etik eller kristen lære”.
- Og hvad er det så et ”kristent livssyn” har at tilbyde mennesket i nutiden, som det ikke selv anede det havde brug for og ikke allerede har reflekteret og i mange tilfælde lagt bag sig?
Du kan nok se at forvirringen breder sig: noget tilbydes, men hvad har kristendommen reelt at tilbyde mennesket af fordelagtige menneskesyn og verdensbilleder – som dels ikke er stjålet og indarbejdet fra tidligere kulturer og som mennesket desuden har brug for?
”Jeg befinder mig ikke i en direkte kirkelig forkyndende tradition”.
- Javel..;-)
”et livssyn eller menneskesyn a la Løgstrup (den etiske fordring), M. Buber (Jeg-du) og Levinas (ansigtets etik (mener jeg)) - at disse så hver især tilhørte en religiøs tradition, kommer jeg ikke uden om”.
- Og hvad er det så i Den Etiske Fordring du mener med fordel kan overføres direkte ud i den nuværende kulturtradition, hvor det religiøse aspekt er udeladt men hvor ’det gode’ står tilbage at fordres – og som vi ikke allerede er os bevidste om?
”Men hvad tænker du selv, hvis du f.eks. skulle erstatte begrebet om "det åndelige" med et ord, der ligger dig mere nært erfaringsmæssigt?”.
- Begrebet ”åndeligt” viser os reelt kun noget om menneskets spekulative abstraktioner omkring refleksioner af menneskets selv. Jeg tror det ville være fordelagtig at tale om ’sind’, idet de sindbilleder vi reflekterer bedre begrænser sig til mennesket og ikke inkluderer overnaturlig tro, på samme måde som religioner med dårligt udbytte fik flettet mennesket ind i. Med sindet, tænker vi os de indtryk vi gør og lagrer i os selv og hinanden gennem refleksioner og livets tilfældige hændelser, og som i væsentlig grad videre former ikke kun os selv, men i stor grad også kulturtraditioner vi videre tilvejebringer og tilbyder næste generationer. Her har vi bedre fat i ansvarsforpligtelser der påhviler os selv, og vil få sværere ved at fravriste os et personligt ansvar under henvisning til netop så tågede begreber som religioners eksogene åndrigheder.
De sindbilleder der gradvist formede mennesket til dét det blev, men ikke var, bliver kun paradoksale vandskabninger med henvisning til udefinerbare åndigheder og genskaber bare den forvirring der jo var så fremherskende i de tider hvor mennesket var underlagt præsters fantasier fra et utal af religioner gennem kulturhistorien. Vi kan m.a.o. med fordel sætte begreber i anvendelse der har referenter der faktisk tilvejebringer os en større forståelse og siden en bevidsthed om noget faktisk eksisterende, for dermed muliggør vi netop social forankring i det nære. Var det brugbart?
For øvrigt god sommer og en lille henvisning til ferielæsningen, gerne i Italien: Frederik Dessaus ”Livet på rejse” [ISBN 87-00-29088-2].
”To explain the unknown by the known is a logical procedure. To explain the known by the unknown is a form of theological lunacy” [David Brooks, “The Necessity of Atheism”.]
mvh
Simon
P.s.: "Er du stadig udelukket fra religionsdebatten? Det var jo ikke første gang, der sker underlige ting derovre?".
- Jeg har ikke besøgt debatten dér siden jeg skrev et 'tak & farvel', idet jeg vel går udfra man udelukker folk fordi man ikke vil se dem - så det vil jeg da mene...?
Svar
Citer
