Ah, du misser det elegante i kristendommens argument (andre trosretninger tør jeg ikke svare for). Men altså - universet har en begyndelse (iflg Bibel, og vel også Big Bang teorien), så noget må have forårsaget det. Men Gud er uden begyndelse (evig), så intet har forårsaget Gud. Årsagen til, at universet ikke kan være sin egen førsteårsag er altså, at universet har en begyndelse.
Først og fremmest er det hverken et elegant eller et kristent argument. Den slags argumentation kan bruges for eksistensen af hvad-som-helst. Du påstår jo blot, at "Gud er uden begyndelse" og overser åbenbart, at det samme sagtens kan påstås om "universet". BigBang-teorien beskæftiger sig ikke med hvad der forårsagede universets tilbliven, eller hvordan et "intet" blev til noget hvis man kan sige det sådan (ex nihilo). Hvis din gud kan være uden begyndelse, så kan universet også være uden begyndelse.
Noget "undenfor" universet må altså have startet det.
Det er og bliver en svævende påstand.
...falsificerbarhed er kun relevant ved videnskabelige overvejelser.
Jeg har fundet ud af, at du fokuserer meget på "falsificerbarhed", modsat mig. Jeg fokuserer på PÅSTANDE om verden - og underbyggelse af sådanne påstande (sandsynliggørelse).
Ligesom forsøget på at forlange alle hypoteser er falsificerbare er selvmodsigende vil dette gælde for alle aksiomatisk lignende postulater der forsøges udstrækt til en altid gældende regel.
Jeg søger ikke en "altid gældende regel" - men en grund til at antage, at der findes gudevæsener. Dertil er mit udgangspunkt, at vi (i fællesskab) må anlægge kriterier for hvordan vi kan opnå så sikker viden som overhovedet muligt.
Når vi taler om Gud taler vi ikke om, hvad der findes "ude i verden", men hvad der findes "udenfor verden".
At påstå, at der findes noget "udenfor verden", er ligeledes en svævende påstand. Vi har ingen grund til at antage noget sådant. Jeg vil ikke her forholde mig til M-branes.
...så hvis man vælger at tro på en hypotese derom, vil der altid være tale om en overbevisning der hverken kan sandsynliggøres eller falsificeres.
Nu er du inde på præcis det samme som jeg siger. Vi har ingen grund til at antage at det ene eller det andet er sandt, derfor er svaret "ostereje" præcis ligeså godt som "Jesus".
....Gud der legede med i forsøget...
Nej, selvfølgelig... eller en ostereje!
...vi kan ikke bruge vores sædvanlige metoder til at afgøre, hvad førsteårsagen er?
Det kan være så sandt som det er sagt, men hvis vi ender i, at den ene påstand er præcis lige så god som den anden, så er vi slet ikke kommet nogle vegne. Derfor må vi kræve af hinanden, at vi underbygger vores påstande med objektive indicier. Sandsynliggørelse er nøgleordet for mig - jeg ville gerne tro dit ord, men der skal altså mere til. Hvis mit kriterie for opnåelse af viden var "tro på hvad de andre siger uden beviser", så ville jeg rende rundt og tro på hvad-som-helst!
Andre mener, at hvis forklaringer er opfundet af fysikere er den nok rigtig. Personligt kan jeg ikke se, hvorfor en forklaring der bygger på matematiske formler er mere tiltrækkende end en Gud der er offentliggjort i diverse skriftsteder? Den grundlæggende begrænsning er lige afgørende for begge forklaringsmodeller.
Det der er afgørende, er netop metoden. Kriterierne for hvad der fører til sikker erkendelse og hvad der fører "skidt og kanel" med sig. Men hvis du virkelig ikke kan se en forskel, så tror jeg ikke jeg kan gøre mere her. Ærlig talt, kampen er tabt på forhånd.
Og til sidst en væsentlig pointe. Uanset hvor meget du hopper og danser med svævende hypoteser om verdens oprindelse, så bliver din store opgave at linke denne "deisme" til den kristne tro. Opgaven bliver at sandsynliggøre, at det netop er dit gudebillede der er det korrekte maleri - og ikke alle de andre, historiske og nutidige.
God weekend.