Kære Kristian.

Det var da godt at du ikke skrev "mindst een", så havde det været slemt.

Du er en modig mand må man sige at komme med en sådan beskrivelse af kvinden i en alvorlig forsamling af "ærværdige" mennesker, det havde jeg ikke turdet, men hatten af for dig.

Jeg så ikke lige at vi var i pjatteforummet, jeg skal nok passe bedre på ikke med at være for alvorlig der, men nogengange finder du lige noget der kan bygges videre på og så løber det løbsk, for mig ihvertfald.

Man kan hurtigt komme galt afsted, jeg var for år tilbage til en kongress i Australien, senere var vi nogle stykker der gik på natklub, jeg kom ud og danse med en sød kvinde og vi snakkede godt sammen, måske for godt, jeg troede at hun var en lokal skønhed, men hun fortalte at hun kom fra Stockholm, hun troede ligeledes jeg var en lokal "Don Juan" og blev også overrasket, da jeg fortalte jeg kom fra København.

Det viste sig at hendes mand også var med på kongressen, men gad ikke gå ud, da han skulle studere noget fagligt på hotellet, så hun var ude på "sjov"alene, det viste sig at hendes mand var direktør for et meget stort svensk firma som vi arbejde sammen med i Danmark, så tog romantikken heldigvis slut.

Kære Treram.



Ja, man skal passe på, for man kan aldrig vide om man er løbet på én eller anden, der er tættere på, end man troede. Det får mig til at tænke på to danskere, der var på sjov på Pigalle på Montmartre i Paris, og de gik og kiggede efter piger, der kunne være interessante for deres formål.

De gik bagefter en ung dame, som havde visse biologiske træk, som vakte deres interresse. Har du set hende der, sagde den ene, hvilken flot bagdel! Damen vendte sig om og sagde med et stort smil: Den er godt nok også fra Ålborg.


Med venlig hilsen

Kristian

Ja, der havde præsten godt nok fået forkert fat på det, for det forholder sig jo lige omvendt.

Gud kan ingenting gøre uden, at vi gør det for ham. Vi er så sandelig Jordens salt.

Kære Michael.



- og hvis saltet mister sin kraft, hvormed skal der da saltes? Det du'r da ikke til andet end at blive kastet ud og trædes ned af menneskene.

Vi tager den lige én gang til og efter den oversættelse, som Søren Kierkegaard brugte:

»I ere Jordens Salt, men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal (da) det saltes? Det duer til Intet mere, uden til at kastes ud, og nedtrædes af Menneskene. I ere Verdens Lys; den Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et Lys, og stiller det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. Lader saa eders Lys skinne for Menneskene, at de see eders gode Gjerninger, og ære eders Fader, som er i Himlene.


Med venlig hilsen

Kristian