Og tænke, forøvrigt.

Ja, så er der frihed til at leve, og ikke være betinget af fortiden.

Meget af det vi skriver om jmp, kan godt for mange virke som filosofiske drømmerier, men egentligt hvis det forståes korrekt, så er det faktisk en måde at leve på og forstå sig selv på.

Mange har i tidernes løb været i berøring med den dybe sandhed som stilheden vidner om, men ofte så har de ikke været bevidste om det, eller de har ikke tilladt at stilheden har været deres udgangspunkt, og dermed er de kun blevet ved begrebet og har dermed ladet oplevelsen af det som ligger hinsides begrebet gå dem forbi.

At huske stilheden er jo egentligt at huske sig selv.

Hvad repræsentere stilheden for dig?

Det uendelige rum.

Og ensomheden fra afvisningen af alle de som ikke lever i nuet.

Så er det da godt at man har lært at være alene.