Smukt Kurt, så fik jeg da den tilfredstillelse.
Jo, jeg forsøger at leve livet som det er, men min oplevelse af livet som det er, oplever jeg når jeg er tilstede og nærværende, hvilket jo ikke kræver den helt stor tankevirkesomhed. Det kræver måske nærmere en forståelse af, at livet ikke kræver at man tænker over det, men blot acceptere det som det er.
Alt det jeg skriver kan måske kortes ned til en enkelt sætning, som hvis den forståes kan give en meget enkel leveregel:
Accepter nuet som det er, for det kan aldrig nogensinde ændres.
Med hensyn til bevidsthed, så vidner mennesket historie jo om en bevidsthed som er meget uvidende, siden mennesket behandler hinanden og vores planet som de gør. En ny bevidsthed er jo så den bevidsthed som opstår når mennesket kommer til en dybere forståelse af sig selv, og så ikke handler som de før har gjort. Nogen mennesker forstår jo at vi alle er en del af hinanden, og at alt liv er ligeværdigt, og disse mennesker viser jo at det er muligt at være her i verden uden at være destruktive, og så spreder denne bevidsthed sig som ringe i vandet.
Man kan jo sige at hvis mennesket virkelig er vågen, så er det jo også bevidst om deres handlinger, og så er det også bevidst om hvad der er årsag til deres handlinger.
Det ydre ændre sig jo udfra det indre, så hvis mennesket begynder at være mere bevidste om dem selv, så bliver der også mindre og mindre religiøs manipulation, og politiske magtkampe, og bekrigen af hinanden osv. Så når mennesket begynder at føle en større sammenhørighed, så vil verden også antage form derefer. Hvis ikke vi frygtede hinanden, så havde vi heller ikke brug for at være på vagt overfor hinanden, og bruge enorme ressurcer på overvågning, og forskellige styreformer som skulle sikre os imod hinanden.
Nå, men nu vil jeg i seng, og forhåbentligt drømme sødt.
Sov godt min ven.
Kærligst Jan.