Selvfølgelig nyder du det HansKrist. Du er et sølle, primitivt menneske som elsker at rakke ned på andre.

Din fuldstændige utilbørlige overskriden af al anstændighed er et studium værd. Hvad dit hjerte er fyldt af flyder din mund over med.

Jeg har kastet mine perler for et svin, som nu prøver at sønderrive mig, men det er kun i hans egen indbildning at han tror at han kan det.

Enten tegner du et billede af andre udfra hvordan du selv opfatter og det fortæller intet om den du nedrakker, men kun om dig selv. Eller også skamroser du dig selv i høje toner.

Ja, jeg lukkede nogle ting ud på debatten, men det betyder ikke at de på nogen måde rager dig. Anne klarede det fint, men du - du kan åbenbart ikke have et personligt forhold til en anden og du har på ingen måde respekt for andres. Mit forhold til Anne rager ikke dig og din vulgære fremfærd viser om noget besiddertrang, men da du jo til evig tid nægter at forstå dig selv, så vil du sikkert aldrig vide det.

Du er et primitivt og ubehageligt menneske, som elsker at gøre dig selv større ved at hugge hovedet af andre. Og hvis du nu kunne præsentere os for dit selvskabte verdensbillede i stedet for at udgyde perfiditeter til højre og venstre så kunne vi måske redde dig således at du kunne nå at blive et voksent og levende menneske i stedet for en råbende idiot.

Men - det har nok lange udsigter.

(var det nok til et adrenalinkick?)

Kære Arne



Det er nogle rigtig gode spørgsmål, du rejser.

Jeg tror, at det der pt sker mellem Hanskrist og jeg er, at vi begge bevæger os mere ind i troens kategori med vores person forstået som den religiøse kristus-oplevelse, Kristus-mystik, der handler om det at blive grebet, at mærke noget i sig selv, måske få et syn, få en hammer i hovedet, at blive vendt på hovedet, ja, måske det, du kalder for en religiøs oplevelse - skønt ordet "religiøsitet" ikke just tiltaler mig.

En religiøs oplevelse er tilgængelig for alle, men jeg tror også, at det har noget at gøre med, hvor vi er i os selv; om der er åbent og parathed..

Dine spørgsmål ligger på en eller anden måde ikke langt fra mine seneste indlæg til Hanskrist, men jeg kan desværre ikke rigtig nå at uddybe det nu, hvilket er ærgeligt. Desuden har jeg et hængeparti med FlVang på den anden debat.

Vi skrives ved - jeg skal nok have denne tråd med inde over.

Mvh
Anne

Hej Hanskrist,

Jeg fremførte i sidste indlæg eller indlægget før følgende forhold som aktuelt for vores debat: religiøse forestillinger og virkeligheden. Med dit sidste indlæg kan det skærpes yderligere til forholdet: virkelighed - (religiøse) oplevelser.

Du skriver i den sammenhæng:

”Den kriistne mystik som vi finder den hos Paulus er virkelighed og ikke reduceret til oplevelser, ja jeg vil endda sige om vi skal krakterisere den, så er det viljeslivet og følelselivet der rammes hårdest af de tre liv, erkendelseslivet, følelseslivet og viljeslivet”


Jeg vil sige, at oplevelser er en del af virkeligheden, det ligger i vores måde at participere på. At vi er til og går fra at være ikke-troende til troende i en eller anden forstand kan være ledsaget af en religiøs oplevelse. I den forstand er både erkendelse, følelse og vilje en del af oplevelsesmomentet, i hvilken Kristus-mysteriet ikke blot udspiller sig som en historie men vil participeres. Det betyder, at den kristne mystik taler til os, ikke blot gennem ordene i NT (f.eks. Paulus) men gennem vores egen eksistens. Jeg er her helt enig i, at det ikke blot sker som en indre begivenhed men også som en ydre begivenhed (dog i overført betydning), hvilket du ”demonstrerer” med følgende:

”Den mitweltske historie og den eigenweltske historie er fuldstændig sammenfiltret ved Helligånden (hvor det der er på afstand af os i rum og tid bringes nær, bliver samtidigt (som Kristus bliver os samtidigt)), sammenkrøllet og uadskillelige”.

Derfor er jeg heller ikke uenig i, at Kristus-mystikken hos Paulus ikke er reduceret til oplevelser, idet den trækker på den historiske Jesu Kristi liv (som død og opstanden) og vores eksistentielle situation i går, i dag og i morgen, i hvilken Kristus-begivenheden fylder vores liv med nye dimensioner af på den ene side tegn og betydninger (kirkeorganisationen kommer bl.a. ind her) og på den anden side erkendelser, følelser og vilje (handlingsbasen: missionsbefalingen mm.). Når vi nu begge tror på, at dette – Kristus-mysteriet – giver mening, ja ikke bare mening men ledsages af en radikal ændring og virkning af og i vores liv, så tænker jeg bare, at det må skyldes, at det er sådan, vi oplever (erkender og føler) det, sådan vi ser på den kristne mystik i vores liv indefra qua vores tro.

Jeg er altså enig i, at troslivet/-akten ikke ledsages af oplevelse uden virkelighed, fordi vi i Kristustroen netop går ind i livet, ind i eksistensen, med erkendelsen, følelserne og vores vilje.

Men forholder det sig sådan – som du påstår i det citerede – at den kristne mystik, som jeg har været fortaler for med henvisning til Aksel Haanings beskrivelser og Wilfred Stinissens forhold til mystik, bliver reduceret til oplevelser i stedet for virkelighed? Vi skal jo ikke dyrke oplevelserne, tjene penge på dem, æde dem hudløst i os etc.

Hvad er det i grunden, at disse religiøse eller mysteriøse og eksistentielle oplevelser giver os? Du havde din ”Damaskusoplevelse”, Arne Thomsen havde sit forløsende og åbnende møde med et Kristus-ikón, Ipso Facto har (måske, jeg er ikke helt sikker på manden) en føling med, at begreber som synd og hellig/det hellige rummer mere end de blotte begreber, hvorfor Gud ikke kan siges IKKE at være til, Disciple synes at opleve Helligåndens kraft og retning ind i virkeligheden, og jeg oplevede for næsten 10 år siden, hvordan det at komme dybere ind i mig selv samtidig betød et møde med troens og kærlighedens væsen i Kristus.


Jeg håber ikke, Hanskrist, at jeg med dette indlæg har forvirret vores debat. Hensigten er at sammenfatte samtidig med, at vores tråd skærpes yderligere. Jeg er dog ikke sikker på, at det lykkedes, og da tiden bare ikke står stille men haster derud af, poster jeg indlægget, som det er. Med dette indlæg er der også taget hensyn til Arne Thomsen og hans bidrag til tråden.

Mvh
Anne

Hej Anne.
" Hvad er det i grunden disse religiøse eller mysteriøse og eksistensielle oplevelser giver os ?".

Hvorfor er jeg blevet "snydt", idet jeg aldrig har oplevet noget der ligner det I har oplevet, rent religiøst, det er ikke fordi jeg savner sådanne oplevelser, det er ikke noget jeg går efter, men undrer mig over hvorfor nogle mennesker har mystiske oplevelser, som de tolker som noget gudeligt og derefter er tabt for resten af verden.
Jeg kender mennesker tæt på mig,der siger de har haft sådanne oplevelser, min mening om det er, at de må have en hjernedefekt-sorry.
Jeg har så en anden form for defekt, idet jeg drømmer meget, har mange mystiske oplevelser i drømme som tit er meget tydelige når jeg vågner, det er lige før jeg kan skrive ned hvad jeg har oplevet i drømmene, jeg har dog aldrig drømt om noget der minder om religion, måske jeg mangler et religiøst gen, eller også er der nogen der har fået mixet nogle gener så de ser gud alle vegne, det er ski synd for dem.

Hanskrist's mystiske oplevelser med Paulus er den rene volapyk for mig og har opgivet at finde hoved og hale i det han skriver, men nu har jeg heller ikke læst Paulus, hvilke jeg heller ikke har intensioner om, jeg tror at Hanskrist faktisk er ateist, han ved det bare ikke.