Kære Ole,

når jeg sidder ved tastaturet og kridter banen op, er polemisk og stiller sagen på spidsen og forsøger at se noget principielt meget vigtigt i selv små nuancer der gør at jeg kan blive uenig med selv Fl Vang og Anne,

ja da er vi kun en eller et par håndfulde ægte rettroende sande Kristne Kristus-troende. Og af disse er der nok kun een nulevende, nemlig mig selv, hvis du godkender mig som nulevende, med de ord der kommer ud af min mund og den ryksæg af tankegods jeg slæber rundt med. Og med den hjerneskade jeg pådrog mig da Paulus slog mig i hovedet med Kristus. For jeg har virkelig pådraget mig nogle mén og alvorlige personlighedsforandringer jeg aldrig igen kommer mig over.

Men når dette er sagt så:

elsker jeg, eller holder jeg af at T. Grossbøll var præst i folkekirken, fordi han finder Gud i Jesus så meget at Gud forsvinder, og det mener jeg er fremragende tænkt og et perspektiv der er godt at have med, et kætteri der er sundt for alle de Gudsglade kristne mennesker, der ikke forstår det med Sønnen, at Gud faktisk udtømmer sig selv i Sønnen, jeget. En voldsom sekularisering og ateisme der på Golgata.

jeg holder af at tænke Jytte (jib) og Esther kommer i folkekirken. Og det ville glæde mig om de følte sig hjemme her, uden at jeg ville forlange af dem at de skulle opgive deres efter min mening katastrofale kætterske tanker om kristendommen. Jib anser jeg som meget farligere for kristendommen end Esther.

De store kristne kirkeretninger: katolikkerne; de ortodokse kirker; protestantismen og ikke mindst pinsebevægelserne og andre karismatiske kirkeretninger (der virkelig har vind i sejlene i den 3. verden) er ikke nogen eentydig størrelse, hvilket gør at jeg har fidus til dem (identifikation med dem på et og andet plan) et og andet sted, selv om jeg jo kan være uenig med dem i mangt og magt.

Men som teologisk tænker prøver jeg altid at skrive så der kun bliver tilbage en treenighed af rettroende mennesker, nemlig Jesus, Paulus og HansKrist, mig selv, ja selv Gud Fader (traditionen) forsøger jeg at få skubbet ud når jeg skriver. Han skal ihvertfald ikke blande sig i hvad vi, den hellige treenighed af hans mest intelligente innovative Sønner/jeg-er finder ud af sammen med Marx og Freud.


så jeg er vist den mest intolerante tolerante Kristne mand. Eller den mest tolerante intolerante, alt efter i hvilken sammenhæng man støder ind i mig.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Ja, jeg tænkte det nok. Mig, mig, mig. Du sidestiller dig selv med de filosoffer som du gentager i det uendelige. I virkeligheden er du en ikke særlig begavet mand, som åbenbart lever i en konstant sky af testosteron og der i skyen forherliger du dig selv i det uendelige. Hvor har du ret, når du taler om narscissisme.

I går, søndag, viste du, at du er fuldstændig ukontrolleret i dine egne drifters vold og naturligt nok har du skabt et billede som passer til din egen særegne personlighed.

Men det har intet med sandhed at gøre.

I debatter tromler du folk ned mens du aldrig lytter og når debatten er slut fremturer du igen med dit besynderlige sammensurium af hvad som helst.

I stedet for at være en sand kristen er du kun en minoritet. En person, som dyrker sig selv og sin egen opfattelse som den eneste sandhed.

Du er så sygeligt optaget af at dyrke dig selv, at du knuser selv de spædeste skud af forståelse.

Din bombastiske fremfærd har for mig intet med et kristent sind at gøre.

Og dine ord har intet med sandhed at gøre.

Anne dog,,

svigter du nu også mig,, hulk snøft,

tænk at dette forfærdelige nu også rammer mig.


Det er en glidebane du er ude på, et skråplan, ja du er


Du skriver:

Er den f.eks. et indre eller et ydre forhold? Sigter mystikeren til Kristusbegivenheden som et ydre historisk indhold, der kan opleves igen og igen, eller er der for mystikeren tale om, at Kristusbegivenheden er en indre begivenhed med os? Citat slut.

Der er den historiske tid (den fællesmenneskelige historiske tid), den ydre Jesus Kristus optræden og begivenhedsrige korte liv med sine disciple og den romerske besættelsesmagt og jøderne. Her finder vi også Golgata, korsfæstelsen.

Ud over denne menneskehedens Mitweltske "objektive" historiske tid og historie, har hver enkelt menneske sin egen individuelle eksistentielle Eigenweltske historiske tid og personlige historie, vores personlige år 0 og Golgata, opstandelse og Kristi indtræden i vores liv. Kristi tilsynekomst og indtræden i vores liv.

Den mitweltske historie og den eigenweltske historie er fuldstændig sammenfiltret ved Helligånden (hvor det der er på afstand af os i rum og tid bringes nær, bliver samtidigt (som Kristus bliver os samtidigt)), sammenkrøllet og uadskillelige. Som fylogenesen og ontogenesen også er sammenfiltret og uadskillelige.

Jeg vil ikke sige at Kristusbegivenheden, begivenheden Kristus, Damaskusoplevelsen, er en indre begivenhed med udlukkene passive oplevelsesbetonede cognitive kvaliteter, det er en eksistentiel katastrofe, hvor mennesket ikke bare rammes på erkenderen, ikke bare bliver vidner til subjektive oplevelser, men man rystes i sin sjæl, i sin grundvold, følelseslivet og viljeslivet og vores emotionalitet forandres med. Det er det hele menneske der rammes og forandres. Den kristne mystik som vi finder den hos Paulus er virkelighed og ikke reduceret til oplevelser, ja jeg vil endda sige om vi skal krakterisere den, så er det viljeslivet og følelselivet der rammes hårdest af de tre liv, erkendelseslivet, følelseslivet og viljeslivet. Kristi mægtige virkekraft er at kunne vandre i ånden, tale i ånden og kunne skrive i ånden. Hvorfor man også korrekt symbolsk placere Kristus i hjertet, menneskets cor, centrum.

Mysitik som noget udelukkende oplevelsesbetonet, gør at den kristne mystik bliver klosteragtig og et alternativ til virkeligheden. Man får en alternativ viden/erfaring/oplevelse, som kunne være begyndelsen på en neurose eller et skisma i forhold til virkelighedens verden. Nej den kristne mystik rammer lige midt ned i virkelighedens verden som en katastrofe, der betyder nyt liv og ikke blot nye oplevelser (een på opleveren). Den kristne mystik er en voldsom forstyrrelse, omstyrtelse og katastrofe, der går ned og angriber det hele menneske, i alle vore dimensioner.

Bemærk at alle der går ind for mystik som en indre oplevelse, de tjener penge på kursister. Noget sådant ville Paulus ikke finde sig i, i hans menigheder var alle karismatiske aktive og kreative og gjorde en forskel og havde forskellige funktioner alt efter naturlige anlæg og talenter.

Derfor er den kristne mystiker, et menneske der arbejder kreativt, fordi kun det hele menneske, kan udfolde sig kreativt. Kristen mystik er kreativt virksomhed, der omfatter det hele menneske (liv og sjæl) i alle dets aspekter og dimensioner.

Kan du forestille dig Paulus og Jesus på kursus, hvor de indre oplevelser var i fokus? Nej, en umulighed! Kunne du forestille dig Jesus og Paulus, som Mick Jagger på scenen og som John Lennon og Paul McCartney der bakser med den kreative proces at skrive en sangtekst og lave en melodi dertil? Ja det sidste her er nøjagtig i tråd med de to Herrer Jesus og Paulus kreative personlighed og karismatiske temperament.

Kristen mystik er aktiv karismatisk kreativitet og det er at gå meget, meget, større og modigere skridt at tage end det du mener at tage med Aksel Haaning og Wilfred Stinissen:

Jeg vover sammen med Aksel Haaning og Wilfred Stinissen at gå et skridt videre og se, hvad Gud vil åbenbare for mig. Citat slut.

Det Aksel Haaning og Wilfred Stinissen taler om kan du rumme, det er kun en uskyldig flirt, det når slet ikke frem til selve elskovsagten eller den kreative livsudfoldelse hvor vi vandrer i ånden, kreativt virker i ånden.

Der er meget mere kristen mystik i dig når Kristus virker igennem din pen og du skriver disse fantastiske indlæg vi andre kan læse, eller når du i undervisningen rejser dig op og stiller spørgsmål, eller når du fjoger på en gåtur med din hund og bekræfter og lovsynger livet, som den hellige Frans af Assisi.

Men tro nu ikke at jeg mener man ikke kan have disse indre oplevelser (tanke op oplevelser og åbenbaringer, hvor de kreative tilskyndelser måske så kommer senere), men de er kun en begyndelse, et lille skridt, i forhold til at Kristus sætter skub i ens kreative karriere og professionelle karriere og private kærlighedsliv, som helt og holdent styres af vores Kristus-spiritualitet, dette at vandre i ånden med Kristus; vores Kristus entusiasme. Prøv at tænke på hvor meget Paulus fik udrettet. Han siger et sted at han kun gider tale om det som Kristus har virket i hans liv; og det er sørme ikke småting. Der er rigtig store muligheder i den kristne mystik som går langt, langt, ud over de indre oplevelser (små åbenbaringer) tænk et øjeblik på hvor langt man kan nå med Kristus, ja det rækker langt videre end det Aksel Haaning og Wilfred Stinissen peger på. Og jeg kan sige dig at dersom du fortsætter i det spor du er begyndt, da når du langt med dit liv i Kristus. Fordi du i troen på Kristus får det livsmod, der skal til for at man tør forlade sig selv og participere i store ting, tør miste fodfæstet og finde sig selv i de andre, og i den anden.



Du skriver:

Det er derfor svært at undgå at bemærke, at Paulus rent faktisk skriver sin breve ind i en bestemt kontekst. det ændrer ikke ved indholdet af Kristusbegivenheden, men det giver - som alt andet litteratur - indholdet i Paulus' breve en sitz im leben. Citat slut.

Ja, ja, men det er en akademisk floskel, det bliver til en floskel. Og jeg har jo hørt denne sølle karakteristik utallige gange.

Der er mennesker der overhovedet ikke ser at hos Paulus, uanset om det er breve til den ene eller den anden menighed i anledning af presserende pragmatiske spørgsmål, så er det der slår een og møder en i stort set alle Pauls breve en Kristologisk ontologisk antropologi mellem mennesket og Gud i Kristus.

Jeg har tit undret mig over hvorfor ikke alle mennesker straks bliver slået af dette, ramt af dette forhold, som Luther beskrev som; det der driver på Kristus, driver Kristus frem.

Menneskets nye liv med Gud i Kristus er hovedtemaet i stort set hver eneste brev.

Kun i kristendommen og kun hos Paulus i NT kan vi finde noget der kan forklare hvad Trosbegivenheden Kristus er:

Tro (Trosbegivenheden Kristus) derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Luther Citat slut.

Det er også tydeligt hvor manden Luther er blevet inspireret, der er kun een i hele det nye testamente der kan forklare hvad "Trosbegivenheden Kristus" er (hvilke konsekvenser det har for os mennesker), på en så uddybende og fremragende måde, at Luther stærkt inspireret af vedkommende kunne skrive sine berømte ord om troen, og ja, det er Paulus.

Uanset om det er lejlighedsskrifter, breve, så er det ihvertfald de forhold jeg nævner det stikker den åndelige kvikke/begavede og opvakte læser i øjnene, der slår een når man læser Paulus breve.

Indholdet i brevene har en aktualitet selv den dag i dag, og den dag hans Kristusmystik bliver forstået, så vil der ske langt større ting end der gjorde under reformationen. Paulus har langt mere at byde på, med Kristusmystikken, end det man fik fremhævet i forbindelse med reformationen siger Albert Schweitzer. Manden er evigt aktuel og taler til moderne mennesker den dag i dag. Det er det der er det karakteristiske og det der slår een når man møder Paulus.

Mange kærlige hilsner HansKrist.

Det er godt endelig at kunne høre dig. Som sagt noget selvopfundet vrøvl.

Og den lille stikpille viser hvad slags menneske du er.

jeg må sige at jeg blev glad for at læse dit indlæg,

for det giver mig lejlighed til at sige:

Jeg elsker også dig!

Og denne min gengældte kærlighed har jeg haft i længere tid nu efterhånden, og med din utilregnelige ondskabsfulde jalousi optræden ved 2 - 3 lejligheder nu, har jeg faktisk mistet den sidste rest af respekt jeg havde for dig.

Debatten er dit liv, og derfor bliver jaloux når andre debatterer og du ikke får den næsten fulde opmærksomhed, Du udtaler dig i øvrigt om alt, selv ting du ikke har en dyt forstand på. Dette medfører lange indlæg hvor du snakker, sludre, lukker sludder og almindeligheder og banaliteter ud, så man tror det er løgn. Vent dog med at skrive et indlæg til du virkelig har noget at byde på, har noget på hjertet.

Hvis vi alle fyldte debatten med banaliteter og almindelig snak og man må sige på det jævne resonnement, som du gør, så blev debatten gab, gab, kedelig.

Dine animationer kan være sjove. Dine jalousiudbrud (og symbiotiske besiddertrang og ejerfornemmelser) og ondskabsfuldheder i den sammenhæng, er et studium værd, og vel et og andet sted den personlige skandale og sensation, der har vakt mest opsigt længe. Første gang i mit liv jeg oplever et personligt sammenbrud for åben skærm. Man må sørme siger at du lever med i det og at debatten nok er dit liv og hvis nogen kommer dig og din elskede for nært så ændrer du personlighed. Spørgsmålet er om du ikke lever dig for meget ind i denne cyber verden på en personlig måde og glemmer det saglige og debatten.

Hvad jeg er sygelig optaget af fremgår af så at sige hver eneste indlæg. Og at jeg anvender en stil, hvor jeg indimellem selvhøjtidelig bruger mig selv og det uden at sætte smiley, tror jeg alle har fanget humoren og pointen i, undtaget dig, da du er hunderæd for at jeg skulle få mere opmærksomhed end dig.

Åh Michael glæder mig til din næste ødipale optræden.

men du holder jo hvad du lover, du svor at din kærlighed til Anne der ikke var gengældt, ikke ville tage af i intensitet, men at denne kærlighed nu ville blive til stor irritation for en anden.

Jeg tror vi alle har gættet at denne anden er mig Hanskrist.

åh hvor jeg nyder det! og jeg mener det faktisk.

mange kærlige hilsner Hanskrist.