ja men Anne dog,,
hvor er det godt, og et afsnit ville jeg selv gerne have skrevet, lige mine ord, nemlig følgende:
troen som det levede liv, det oplevede, det indholdsmæssige, hvor Kristus bliver vores ny virkelighed. Men det er vigtigt at se, for at det hele ikke blot bliver begreber eller livsfilosofi, at vi som mennesker konstant er i dialog med os selv, og at vi med vores ’jeg’ eller mangel på ’jeg’ hele tiden stilles i et forhold til vores omverden. Vores forhold til andre mennesker og forhold til Gud er derfor ikke kun noget, der foregår uden for os selv, for vi involveres med både tanker og følelser, og jeg’et stilles så at sige hele tiden på ”prøve”. Der vil derfor være en tid til den indre betragtning (handling) og en tid til den ydre betragtning (handling). Citat slut.
At du så laver lidt politisk korrekt akademisk tænkning, før dette dit fremragende afsnit kan jeg leve med, men disse akademiske floskler skal jeg nok få pillet af dig med tiden, nemlig som de her kommer til udtryk:
"Vi kan altså ikke udelukkende bygge en definition på den kristne mystik ud fra Paulus’ breve, for Paulus befandt sig i en helt anden kontekst, end vi gør i dag" Citat slut.
Jeg kan sagten begribe Wilfred Stinissens ord, men han mangler i udpræget grad sans for den Kristne mystik, som vi finder den hos Paulus, der med sin "i Kristus mystik" har redegjort for det helt essentielle i kristendommen. Uden denne Kristus-mystik ingen kristendom. Hvem har sans for disse sider af Pauls' mystik og kan skelne denne fra andre former for mystik, det har om nogen Luther (også ham der skaber en renæssance for Paulus) Albert Schweitzer, det har Barth og HansKrist.
"Sønnen der er >>pros ton Theon<< (rettet mod Faderen Joh. 1,1), og midt i denne strøm befinder mennesket sig. Det strømmer mod Faderen sammen med Sønnen".
Gu' strømmer mennesket ej mod Faderen sammen med Sønnen, Nyskabelsen er negligeret. Vi mangler bare vingerne og Himlen, "åh det er for meget". Tak Hegel og Marx at I frelste mig!
åh nej sådan noget SelvOpHøjTidelig fis og bæh! Her mangler kenotisk forståelse og den rette forståelse for inkarnationen og den antropologiske stigning/værdistigning er væk (1)*, mennesket er forladt, Gud er det hele, nej om jeg gider, så er det meget bedre at læse det du skriver Anne, som fx det jeg fremhævede ovenfor.
Jeg bryder mig ikke om den form for mystik. Som altid vil være blot et neurotisk alternativ til de udfordringer vi står overfor i vores moderne verden. Denne form for mystik er en forkert måde at imødegå tidens stress og udfordringer på, det er en forkert måde at forstå mystikken som noget der ikke er relateret til menneskets kreative virke og virksomhed. Nej læs dog om karismaerne hos Paulus. Et helt anderledes levende, intelligent og kreativt kærligt fællesskab fandtes i de Paulinske urmenigheder. Her fandtes Kristi ånd og Frihed, Kristi gejst og den helt nødvendige entusiasme og optimisme og triumf. Vi finder stadig denne liflige duft indenfor sportens verden, på arbejdspladser og blandt de innovative og kreative mennesker.
(1)*:
vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. Fil 3, 20 - 21.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
PS: som psykoanalytisk interesseret er jeg selv sagt interesseret i den narcissistiske neurose (som vi ser hos W. Stinissen og megen anden mystik), også den der er forklædt som religiøsitet, som findes udtalt i østens religiøsitet og islam. Men den narcissistiske neurose og de religiøsiteter der lider herunder, skal ikke dyrkes, men løses. Som ødipuskomplekset skal løses, ved at man bliver sin biomoderpsyke bindinger så meget kvit at man kan deltage helt og fuldt i dette at arbejde og elske en anden fremmed voksen kvinde, så skal disse arkaiske religioner også have et ordentligt los i røven som Paulus gav dem det.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
