Den lineære tidslinje, hvor vi opdeler tilværelsen i fortid, nutid og fremtid med et knivskarpt NU i midten, er en menneskelig og biologisk konstruktion.
Og pludselig skriver du:
Tidsopfattelsen er selvfølgelig også biologisk – tiden er ikke noget, vi lever i, men noget, vi opfatter.
Du blander tingene sammen
Den lineære tidslinje har ikke noget med tids
opfattelsen (opfattelsen og oplevelsen af tid at gøre).
Den lineære tidslinje er en matematisk abstrakt konstruktion og har intet at gøre med noget biologisk eller med opfattelsen af den. Det bekymrer teoretiske matematikere sig ikke om. Den lineære tidslinje står i stærk modsætning til alt biologisk.
Et døgn er biologisk pga døgnrytmen. Et døgn er Cyklisk Tid som også et år er det.
Jeg har beskæftiget mig med de her forhold om tiden i rigtig mange år - så din fabuleren og ubegrundede påstande kommer du ikke langt med.
-0-0-0-
Har man en idé om en aktiv, altomfattende kærlighed oplevet som meningen med tilværelsen, så vil jeg mene, at den indre ro og harmoni forstyrres, hvis begæret er styrende.
Indre ro og harmoni giver slet ikke plads til begær. Punktum!
Men hvis meningen med livet er aktiv, altomfattende kærlighed, er det klogt at bevare roen og harmoni, og derved udelukke begær og andet, der forstyrrer denne paradisiske tilstand, og det gælder vel også her på Trosfrihed.
Det er Østens New Age dogmatiske synspunkter som vi finder hos Tolle og ja hos Mindfulness Buddhismen - og nu også hos Tikka.
Man kan kun finde ro og harmoni hvis man fornægter verden og sin biologi fx Kærligheds længsel og begæret. Man gør sig selv død og livløs og det kalder man ro og harmoni. Men det er en falsk ro og harmoni.
Der findes ro og harmoni hvor man ikke fortrænger sit begær. Psykoanalysen har demonstreret hvordan man ikke kan fortrænge sit begær og opnå ro og harmoni. Man udvikler symptomer, endda alvorlige og man er i konflikt med sig selv - fordi begæret lever sit eget liv i det ubevidste hvor det fx forhindrer folk i at sove og en masse andre neurotiske symptomer får man at slås med, man bliver forstyrret af den falske ro og harmoni der bygger på en løgn en fortrængning af ens begær.
"hvis meningen med livet er aktiv, altomfattende kærlighed, er det klogt at bevare roen og harmoni, og derved udelukke begær og andet, der forstyrrer denne paradisiske tilstand"Nej dette er ikke hvad vi finder spor af hos Jesus og Paulus og ja de kristne.
Åndens Begær er livet.
Buddha forsøgte den vej du beskriver men ikke Jesus og de første kristne. Den ro og harmoni og paradisiske tilstand de efterstræbte var den vi får gennem Livets Ånd og Livets Ånds Love i Kristus - Ånden der gør levende (Åndens Begær der er Livet). Vi skal have den Ånd der gør Levende og giver os et fuldbyrdet liv og ikke undgå livet ifølge de kristne.
Selv hængende på korset var Jesus tørstig, han undertrykte ikke begæret - sin tørst. Altid det første Jesus gjorde var som det første at sørge for folkets behov begær og ønsker og længsler - at blive raske - at få noget at spise og drikke etc. De første kristne var endda verdensberømte for at tage sig af folkets mange behov, folkets nød. Fordi det er naturligt at have behov og begær og stærke længsler og ønsker og urkristendommen går ikke i rette hermed.
Harmoni og ro (og paradisiske oplevelser) er en belønning af levet liv - aktiv levet liv - fuldbyrdet liv. Det er en falsk ro og harmoni at gøre sig død og livløs (begær løs). Igen det har psykoanalysen og psykiatrien demonstreret med al tydelighed.
-0-0-0-
"tiden er ikke noget, vi lever i, men noget, vi opfatter".
Nej du lever jo i din bevidsthed (velbekomme siger jeg bare - godt det ikke er mig). Vi andre lever i verden som vi endda kalder virkeligheden. Bevidstheden er netop ikke virkeligheden. Hvordan du har fået de der ideer om bevidstheden er mig en gåde. Hvad nu hvis drengen har en hund - har han så et liv med sin hund - virkelighed med sin hund - kan han lege med hunden - eller er det bare noget der foregår i bevidstheden - så forældrene kan sige til barnet når hunden er blevet kørt ihjel - det er blot noget du har oplevet i din bevidsthed - der er ikke noget at begræde og sørge over - blot er din bevidsthed lidt forandret fra idag. Jamen mor var hunden ikke i virkeligheden sammen med mig? Nej der var ingen hund andre steder end i din bevidsthed min dreng.
Dog må jeg give Tolle ret i, at det er bevidstheden, der er vores virkelighed.
Pyha pyha jeg er rystet over at du i fuld alvor hårdnakket kan hævde og fastholde dette
Har du ingen virkelighed med din mand og dine børn. Hvis du bliver ramt af en fodbold ⚽ i hovedet er det så noget der foregår i din bevidsthed eller fik du røde kinder af boldens tryk? Hvis du går i brusebad efter gymnastik er det så noget der foregår i din bevidsthed? Eller ude i virkeligheden inde i bruserummet under bruseren. Jeg er ude i virkeligheden - i verden - og det har jeg altid været.
Måske derfor jeg først blev dygtig i skolen da vi kom til fysik og kemi - ja nu var det endelig virkeligheden der kom på tale og pludselig var jeg den bedste i klassen.
Jeg har også altid været et udebarn - ude fra morgen til aften hver dag. Virkeligheden var ude først og fremmest. Inde i klasseværelset bandt de os røverhistorier på ærmet. Virkeligheden var udenfor hvor min far byggede huse og før det malkede køerne og sendte mælken til mejeriet med mælkemanden.
Jeg er nok den forkerte at snakke med om denne din efter min mening sindssyge ide om tingene som følger her:
Dog må jeg give Tolle ret i, at det er bevidstheden, der er vores virkelighed.
Andre bogorme der læste meget og var inde meget får du nok nemmere ved at forstå din crazy ide om bevidstheden som din virkelighed. Ihvertfald skal man være i hovedet og bevidstheden og ikke ude i verden som vi normale kalder for virkeligheden. Du skal ud i virkeligheden sagde mine forældre ligefrem hvis jeg var inde.
Svar
Citer
