Den franske teolog André Gounelle definerer fides qua således: ”’Fides qua creditur’:

henviser til Guds aktive tilstedeværelse i mig, et nærvær, der griber mig, virker mig, forvandler mig, sætter mig i fællesskab med Gud.”


Paul Tillich, systematic theology

What is the source of faith? The only possible answer is: "God himself as Spiritual Presence. Every other answers would degrade faith into a belief, an intellectual act produced by will and emotion.


The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).

The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.

Luther:

Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)

Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto i sin redegørelse for Luther.

Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itself religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity
In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of his other-self, that is to say, of man - of a new SPIRITUAL and ETERNAL MAN. Nicolai Berdyaev




The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA Nicolai Berdyaev



Kreativitet hverken tillades eller retfærdiggøres af religion - kreativitet er i sig selv religion. Kreativ oplevelse er en særlig form for oplevelse og en særlig form for vej: den kreative ekstase knuser hele menneskets væsen - det er et udbrud ind i en anden verden. ... Den kreative oplevelse er unik og selvforsynende - den er ikke noget afledt; dens rødder går ned i de dybeste dybder. ... Kreativitet er den endelige åbenbaring af den Hellige Treenighed.

I Kristus, Gud-Mennesket, er der en åbenbaring ikke kun af Gud, men også af hans andet-selv, det vil sige af mennesket - af et nyt ÅNDELIGT og EVIGT MENNESK. Nicolai Berdyaev.

Den tredje kreative åbenbaring i Ånden vil ikke have nogen hellig skrift; den vil ikke være nogen stemme fra det høje; den vil blive fuldbyrdet i mennesket og i menneskeheden - det er en antropologisk åbenbaring, en afsløring af menneskets kristologi. Gud venter på den antropologiske åbenbaring fra mennesket, og mennesket kan ikke forvente at få den fra Gud. Og man kan ikke blot vente på den tredje åbenbaring; mennesket skal fuldbyrde den selv, leve i Ånden; opnå det ved en fri, kreativ handling. I denne handling vil alt transcendent blive immanent. Den tredje antropologiske åbenbaring, hvor menneskets kreative mysterium vil blive afsløret, er menneskets endelige frihed. Mennesket er helt frit i åbenbaringen af sin kreativitet. I denne frygtindgydende frihed ligger al menneskets guddommelige værdighed og dets frygtelige ansvar. Dyden at acceptere en farlig position, dyden at turde handle, er den grundlæggende dyd i den kreative epoke. MCA Nicolai Berdyaev

jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Rom 8

Paulus:


Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3.


Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. 2 Kor 4.


Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. Efeserbrevet 1


Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, Kol 1, 21-22.


Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. 1 Kor 13