|
0
registrerede
710
gæster og
282
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Fri tro
|
Arne:
Jeg har læst, hvad du, Hanskrist, senest skriver i denne tråd, og jeg søger at finde det centrale.
Det ser for mig ud til at være:
"vi møder Gud i Jesus Kristus - som blandt andet den SØN'FADER JEG'DU dynamisk skabende kreativ samspilsvirkelighed gennem Helligånden hvor både Gud og mennesker kan gøre udspil og indspil"
Glædelig overraskende at du finder, ja noget af det helt centrale. Så kan du ihvertfald læse mig.
Du skriver videre:
Det lyder for mig som en helt fantastisk og vidunderlig "samspilsvirkelighed".
Den er for mig totalt ukendt - og jeg tænker på, hvordan man når den.
Tak for din opmærksomhed på "samspilsvirkelighed" og tak for at du finder det fantastisk og vidunderlig.
Personligt tror jeg ikke det er dig ukendt.
Foran dit Kristus Ikon har du været i et samspil
Du har mødt Guds Kærlighed Kristus og du har reageret herpå. Tydeligt at du reagerer - det får en stor afgørende betydning for dit liv. Og Havde Ånden (Helligånden) ikke været der, med dig og over dig, ville du ikke have oplevet det som noget helt særligt.
Altså du blev påvirket - det sagde dig noget og det gav dig fx en ny begyndelse.
Noget (Guds Kærlighed Kristus) og nogen (Gud havde talt til dig (udenom ord)) var brudt igennem til dig og du var ikke ligeglad - du tog imod og du svarede igen, du reagerede, som fx alt det du har vidnet om overfor os andre her på Trosfrihed og uden tvivl også andre steder.
Du har også hårdnakket hævdet som Paulus at intet, ingen nogen anden skabning (ikke engang HansKrist) kan skille dig fra den Guds Kærlighed Kristus du der oplevede.
jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Rom 8
Dette har du hævdet hårdnakket sort på hvidt flere gange på Trosfrihed.
Sådan ser jeg på det her i dit tilfælde.
Jeg tror Gud har ufattelige mange måder at kunne nå os på. Nogle gange er vi kun opmærksom på de velsignelser og gaver vi modtager og glemmer Giveren - fra hvem - måske ArkeÅnden Gud bagved alting - der gemmer sig bag vores ånd og bevidsthed.
Ihvertfald Guds Kærlighed Kristus har du mødt, oplevet og erfaret.
"Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore HJERTER gennem Helligånden" som Paulus skriver det så smukt i Romerbrevet kapitel 5.
Du har også erfaret Guds Herlighed på Jesu Kristi Ansigt en Herlighed du har vidnet om for os andre.
Fx blev ham HansKrist overraskende meget glad for dine Kristus Ikon vidnesbyrd der for mange år siden.
Og jeg blev meget opmærksom på hvor ofte Paulus (1)* skrev derom.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
(1)*:
Paulus:
Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3.
Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. 2 Kor 4.
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. Efeserbrevet 1
Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, Kol 1, 21-22.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. 1 Kor 13 |
|
|
|
