Det er bønnen, de ortodoks kristne grækere siger – ofte indvendigt eller sagte mumlende f.eks. foran en Kristus Ikon, mens de slår kors for sig – ikke bare et tilfældigt kors, nej, fra panden til maven og derefter fra højre side af brystet til hjertet (Lodret fra sindet til kroppen og vandret fra eksistensen til hjertet - kunne manmåske betegne det).
Det er så enkelt og så ligetil, straks man har prøvet det en første gang – er min erfaring. Forbarmelse kender vi jo bl.a. fra: Den barmhjertige Samaritaner.
Egentlig er det vel en frækhed at bede om forbarmelse, men dog er det vel den mest ydmyge bøn, man kan bede.
Jeg havde egentlig glemt, at det jo er en bøn – lige som vores: Fadervor, men ikke som det danske milde kraftudtryk: Vorherre bevares.
Hej RoseMarie. Tak for dine ord. Tænker om RoseMarie betyder, at du er en rose, eller om du er en, der roser - eller du er begge dele - som jeg fornemmer dig Arne
Svar
Citer