,,men min tro siger, at det guddommelige i Jesus Kristus er udødeligt.
Dét, der døde, var mennesket Jesus, som den gudommelige Kristus i få år var i,,

Det guddommelige i Jesus er udødeligt?

Dét stemmer overens med biblens udsagn om Gud som evig, men ,,det guddommelige,, i Jesus var ikke Kristus, men Guds ånd.

Jesus salvet med Guds ånd, blev til Kristus ved opstandelsen - men Kristus-begrebet i kristendommen er tæt forbundet med Jesu rolle som frelser.

Han var ifølge skrifterne den lovede og ventede Messias, der blev salvet med Guds Ånd for at frelse menneskeheden fra synd og død.

Så selvom du afviser kirkens dogmer, fremstår din beskrivelse af Kristus som det evige guddommelige nærvær i alt, som et dogme i sig selv - en trosantagelse hvor den historiske Jesus dør uden opstandelse, men hvor Kristus stadig lever som ,,det guddommelige,, i verden.


Ang. tro.

Kommer i tanke om, at ordet tro bibelsk betyder trofasthed, så bibelsk betyder tro ikke blot at mene noget — men at leve det.

Tro er trofasthed, handling og omvendelse. Ikke en idé, men en bevægelse.




Når du henviser til kvinden, der ikke tror på Gud, men noget højere, og samtidig kalder sig for kulturkristen, vil jeg blot sige:

Intet nyt under solen.

Mennesker har altid søgt et højere uforklarligt ,,noget,, - men det siger mere om menneskelig længsel end om sandhed.


.

At du nu mener, det guddommelige i Jesus var Guds Ånd, er da en indskrænkning - men også en indskrænkning der ikke er aktuelt at kalde Gud, men som derimod kalder på et svar om, hvilken Guds Ånd der er tale om, ikke? - For ellers bliver ,,det guddommelige,, en flydende størrelse uden indhold - og dét kan man vel ikke bygge tro på?

.

Der sker meget på et døgn lige i øjeblikket


-0-0-0-





Jeg skal da love for at manden har sin forståelse.

Arne har sine dogmatiske forståelse tingene (vi hører jo om Ikonens farver og finger og håndtegn etc) og nu også: "Hvad der via ikonen var for mig i nogle minutter - og altid sidenhen - var ikke mennesket Jesus, men det guddommelige i Kristus".


Nu bliver det svært, vi har Jesus der efter logion 77 ellers var tæt på at være Gud ifølge Arne - der dog pludselig døde og endda blev udslettet. Og noget der dør og udslettes kan vel ikke være guddommeligt tænker Arne og Jesus bliver kasseret - nu er han uinteressant - den historiske Jesus.

Nå men vupti da Jesus forsvandt (død og udslettet) opstod en Kristus med noget guddommeligt i sig. Hvem pokker er denne Kristus med noget guddommeligt i sig????


Arne har fået at vide han ikke skal tage dogmerne alvorlige og det kom som et chok for ham. Men alligevel kender jeg ingen der kløjs så meget rundt i dogmer som Arne - vi husker jo også Filoque og Teodice - disse dogmer har Arne hårdnakket hævdet overfor os andre. Ingen kristendom uden Teodice dogmer og Guds Ånd kunne aldrig være udgået fra Kristus.


Nå men han siger også at han har lige så lidt forstand på det guddommelige som myrer på computere. Men vi må sige der er myrekryb kravlet op på computer tastaturet i øjeblikket og vi får den ene selvmodsigelse og selvmål og skift i synspunkter for hvert indlæg der skrives.



Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal le eller græde.

Jeg vælger at græde over at HansKrist ikke bliver læst - han siger dog tingene noget mere præcist og dog enkelt.