Hej Hanskrist

I forlængelse af tidligere udveksling ...



Atman, det iboende, evige Selv, er ét med Brahman, al tilværelses absolutte princip; og det endelige mål for ethvert menneske er selv at opdage denne kendsgerning og at finde ud af hvem han virkelig er.
- Aldous Huxley

Det gode behøver ikke at drage ind i sjælen, for det er der allerede; det er blot ikke erkendt.
- Theologia Deutsch

Hvis der er en forskel bag disse ord, hvad er forskellen så, og hvordan underbygges det, at den reelt er der?

Dit projekt om at skubbe diskursen er modtaget: Intet ophør af identitet, men en virkeliggørelse af den. Ingen fjern Gud, men Guds ansigt foran vort eget, ja Guds ånd i midten af vor psyke.

Hej Thomas - dine ord her sætter jeg stor pris på:



Intet ophør af identitet, men en virkeliggørelse af den:

Gud og Guds Ånd og ja Guds Kærlighed Kristus virker i os alle og udvirker forskellige former for kald og SELVAKTUALISERING. Virkeliggørelsen af vores sande selv og identitet i Gud - hvem vi er i Gud. Gud gør os forskellige - lige nøjagtig mig som Gud har en særlig mening og kald med, ja sådan er det for alle mennesker - og det kalder jeg med Nicolai Berdyaev for "menneskets fødsel i Gud eller hvem vi mennesker er i Gud. Paulus omtaler det som evangeliet, Guds Hemmelighed Kristus.


Ingen fjern Gud, men Guds ansigt foran vort eget, ja Guds ånd i midten af vor psyke:

Meget smukt formuleret!

Og ja vi har også brug for at finde ro og hvile i Gud som du her har udtrykt på smukkeste vis.

Som vi har brug for at være kreative skabende til i verden for at bruge og skærpe de evner og kræfter vi har fået gennem Helligåndens forunderlige vidunderlige karismatiske Ånds gerninger og gaver i vores liv - så har vi også brug for at finde ro og hvile i Gud og dermed erfare Helligåndens Frugter.

Nøjagtig som ingen mennesker vil kunne lykkes her i livet med dets entreprenante skabende kreative SELVAKTUALISERING uden søvn - vil ingen mennesker kunne magte dets kald - hvad Kristus udvirker i os - tilskynder os til at udføre i en skabende SELVAKTUALISERING - uden at vi også hver dag finder ro og hvile i Gud (og vi dermed erfarer Gud Helligåndens Frugter).

Et menneske er født til både virksomhed og hvile og søvn.

Og den bedste hvile og søvn kommer efter at vi igennem skabende virksomhed har brugt vores kræfter og evner.

At overgive og hengive sig til Gud er ukontrollerbart - her mister vi kontrollen - og dette må vi vove og turde for ikke at stagnere i Gud.

Vi har liv i Gud hvor vi ikke mister kontrollen. Men tab af kontrol i vores Gudsforhold - overgivelse og hengivelse Gud - er helt nødvendigt for at vi ikke skal stagnere i Gud - som vi gør hvis vi udelukkende søger den del af vores liv i Gud hvor vi ikke mister kontrollen og ja bevidstheden.

Derfor Trancer og Dagdrømme'rier og Ekstatiske former for Henrykkelser og Entusiasme og Begejstring er så vigtige. Vi må ikke kun fokusere på kontrol og bevidsthed. Ja kontroltab og bevidsthedstab er nødvendige for at blive døbt i Guds Flodstrømme af Nyskabende Fornyende Liv.

At blive revet med er vigtigt - lade sig gribe og medrive af Ånden - Guds Ånd (Helligånden) er så vigtigt. Nøjagtig som når vi overgiver os til det modsatte køn i elskovsakten - tør vi ikke dette fungerer elskoven ikke. Derfor er en stor del - måske den største del af vores liv med Gud ukontrollerbart - ude af vores bevidste kontrol.

Derfor Trancer og Dagdrømme'rier og Ekstatiske Henrykkelses Former er så altafgørende vigtige.



Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Trance Mystiker Theresa af Àvilas


det var under denne sygdomsperiode, der varede tre år, at hun fik sine første, men absolut ikke sidste syner, for dem havde hun resten af sit liv. I et tilfælde gik hun nærmest i trance eller ekstase, og det fik senere den italienske billedhugger Bernini til at lave sit berømte værk ”Santa Teresa i ekstase”.

Som 47-årig grundlagde hun - meget mod den katolske kirkes ledelses vilje - det første nonnekloster for De Barfodede Karmelitere. Det var et undseligt hus i hjembyen Ávila, der kun havde plads til en håndfuld nonner. Men selvom hun blev modarbejdet af både ærkebiskopper og inkvisition, formåede hun at stå på god fod med skiftende paver i Rom og oprette andre 16 klostre i det nordlige Spanien, inden hun døde i 1582. I dag omfatter hendes ”imperium” 1400 klostre med 12.000 nonner og 5000 munke i 120 lande.

Teresa var også en meget aktiv forfatter. Hun skrev en halv snes bøger, deriblandt værker som ”Vejen til Fuldendelse” og ”Santa Teresa af Jesus' liv”, og adskillige digtsamlinger, ligesom mange hundrede breve, hyldester og salmer til kirkens helgener. Men af frygt for censuren blev ingen af hendes værker udgivet før efter hendes død.

I 1622 blev hun kanoniseret af pave Gregorius XV, og i 1970 udnævnt til den første kvindelige Doktor for den Universelle Kirke af pave Paul VI.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

født den 18 april 1956

Hurra Han skal leve


Trance Dagdrømmerier og Syner og Visioner er mit liv så rigt begavet med - tusind tak Jung og Paulus og alle jer i årene imellem som Theresa også en tak til Bergson - ja hvad Bergson lærte mig brugte jeg hos Jung. Min forståelse Jung og Bergson og moderne videnskab om hjernen og sammenhængen mellem det emotionelle affektfulde følelsesmæssige og bevidstheden har gjort mig i stand til at læse og forstå Paulus på et dybere plan end nogen nogensinde har gjort. Også derfor jeg kan sige at HUMØR er det begreb vi skal bruge for at forstå Paulus.

1 Kor 2 siger det hele:



Hvad intet øje har set og intet øre hørt,

og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,

det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,

det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.

Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.


Jeg blev så glad da jeg i en stor biografi om Jung (Jung en stemme fra dybet. Af Aksel Haaning) læste at han værdsatte 1 Kor 2 - ikke så mærkeligt da det metafysiske grundlag for Jungs Psykologi her er beskrevet af Paulus på enestående vis.

Om det er Guds Åbenbarings'Ånd vores liv er grebet af og drevet af afgøres af om det medfører et skabende kreativt entreprenant livsførelse som vi fx ser det hos Paulus så udtalt (ingen har udrettet så meget og forandret verden til det bedre så meget som Paulus (jeg gider kun tale om det som Kristus har udvirket i mit liv som han siger)). Der er intet statisk over vores liv med Gud hos Paulus - ja han er den første og største dynamiske religiøse Mystiker verden nogensinde har oplevet, i religionshistorien.


-0-0-0-




Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus. 2 Kor 5, 17 - 18.

Troen er som et guddommeligt værk i os (nåden), som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting. Fra Luther's fortale til Romerbrevet.

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

Kære Hanskrist

Er det rigtig set af mig, at du er interesseret i psykologi og samfund, og at du bringer den religiøse sfære ind på dette felt?

Det forekommer mig, at du har en dyb viden og et heftigt engagement i det, du taler om. Derfor har jeg været nødt til at læse lidt op det, du skriver.

Forstår du det sådan, at Paulus gennemgik en særlig psykologisk proces, som Jung kunne sætte ord på?

Jeg forstår Jung sådan, at han - som privatperson - troede på Gud som noget metafysisk, og at han mente, at Gud har lagt Gudsarketypen ind i menneskets psyke, og at denne arketype, som er fælles for alle mennesker, dog giver anledning til forskellige Gudsforestillinger.

Følger du Jung derhen, at Gud både eksisterer som arketype i menneskets psyke OG som noget metafysisk?

Dernæst overraskes jeg over, at Jung - hvis jeg læser rigtigt - både finder det gode og det onde i Gudsarketypen. Hvad mener du om det?

-------

Herre, gør mig til redskab for din fred
hvor der er had, lad kærligheden råde.
Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse.
Hvor der er mørke, lys.
Hvor der er fortvivlelse, håb.
Hvor der er sorg, glæde.
O, guddommelige Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste.
Ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
For det er ved at give, at vi modtager,
det er ved at tilgive at vi tilgives,
det er ved at dø at vi fødes til evigt liv.
- Frans af Assisi

Hej Thomas



Ja jeg er meget interesseret i psykologi

Eksistentiel Psykologi

Psykologi der undersøger vores i verden værens eksistens -- vel at mærke vores i verden værens engagerede eksistens.

Vores fysiske kropslige biologiske sanselige i verden værens engagerede tilstedeværelse (dasein Heidegger) eksistens.

Psykologien skal forklare vores i verden værens engagement og "kærligheds omsorg" og ja vores stemthed begejstring og entusiasme - HUMØR og GÅPÅMOD i forhold til hverdages udfordringer og opgaver.

Vi er til i forhold til hinanden - venskab - familie - samfund etc.

Og vi er til i forhold til NATUREN.

Og ja vi er til i forhold til os selv - som vi ser det i forbindelse med selvmord og selvforkastelsen (selvhadet) og ondt af os selv eller selvmedlidenhed og i forbindelse med selvglæden og selvopslugtheden og urealistiske selvopfattelser.

Og ikke mindst er vores i verden værens engagerede tilstedeværelse eksistens bestemt af - overlevelse - a): vi skal kunne ernære os gennem sunde fødevarer og rent drikkevand - b): have boliger så vi kan overleve vejrforhold (kulde regn sol mm) - c): energi til varme og madlavning mm d): vi skal tage os af de syge og svage de der af en eller anden grund har brug for hjælp og støtte e): vi skal skole og opdrage næste generation eller de unge så de modnes til at deltage i at opretholde vores i verden værens eksistens - altså a) og b) og c) og d) og e): forhold.

Så vi lever ikke i et vakuum - men i samfund med hinanden og i samhørighed med naturen (føden, ren drikkevand og luft mm) omkring at opretholde eksistensen.

Paulus er interessant pga hans i verden værens Kristus engagement og entusiasme:

Den vitalitet eller SPIRITUALITET - jubel og humør der kendetegner vores i verden værens engagement og entusiasme i forhold til hinanden og naturen for at kunne opretholde eksistensen vores - overleve - opretholde livet vores tilværelse på bedst mulige måde.


Hvordan forstår vi vores i verden værens engagement og entusiasme (i Gud Væren) her er Jung enig med Paulus - det er ikke vores egen ånd bevidsthed der er interessant i den sammenhæng men Gud (Arkeånden (1)*) og Guds Ånd - altså kollektive arketyper motiv forhold og energi og kraft forhold - humør og jubel forhold. Hvordan vi fx er Emotionelt Ekstatisk STEMT i forbindelse med vores i verden værens engagerede tilstedeværelse eksistens.

Hvorfra får vi overskuddet - vores glæde humør og begejstring i forbindelse med vores i verden værens engagement.

🌳🌳🏠🌳🌳




Nej en eksistentiel forvandlings proces.

Jeg læser Jung som eksistentialist - Jungs Psykologi og Individuation er bestemt af vores forhold til naturen og hinanden og vores dybere selv - fx Selvet som Arkeånden Gud der kommunikerer og meddeler sig til os og som vi kan komme i kontakt med på en sådan måde at også vi kan kommunikere med - som Jesus er religionshistorisk verdensberømt for at illustrere igennem sin Bøns Praksis - vi Guds Børn med Guds Ånd gennem hvilken vi erfarer Gud som vores Himmelske Fader vi altid kan henvende os til og få hjælp fra.

Jung har på empirisk klinisk naturvidenskabelig vis (fx gennem samtaler og drømme analyse) ført bevis for at denne kommunikation finder sted vi har til Arkeånden Gud (1)* os Selv og som Jesus Bøns praksis med Gud Fader er en fuldstændig fantastisk illustration af.



En Arketype er kun levende i forbindelse med vores i verden værens eksistens. Så Selv og Verden (vore medskabninger og naturen) er uadskillelige for Jung og Paulus. Og syndefaldet er netop at Selvet og verden blev adskilt og vi begyndte at leve i os selv (selvcentreret) og ikke i forhold til verden (vore medskabninger og naturen).

Deri det metafysiske består, gennem at vores eksistens forstås ud fra vores holistiske jublende eller begejstrede glædelige humørfyldte resonans samhørighed med verden, vores omgivelser - hinanden og vores medskabninger og naturen.

Det metafysiske er at finde i denne vores samhørighed - at vi føler os hjemme i verden - at her hører vi til og der er brug for os - vi er kaldet af Gud i forhold til vores medskabninger og naturen at udføre en gudstjeneste eller helt bestemt opgave (et ubetinget anliggende af ultimativ betydning) som giver vores liv og eksistens mening.



Ja det gør jeg også - og her tillader jeg mig at ignorere Jung. Det giver ikke den store mening for mig.


🌳🌺🦋🏠🌳

Min begejstring for Paulus skyldes at han ikke primært er beskæftiget med moral (Loven og moralske belæringer) men med vores "i Kristus" Væren - vores ENTUSIASME - vores "i Gud Væren" og hvad der følger heraf - Livets Gud og derfor at følge Livets Ånds Love i Kristus.

At nogle tror Paulus er moralsk skyldes at han hele tiden blev spurgt til, hvad så med Loven Paulus? - nu når du siger at vi har Livets Ånds Love i Kristus og at Gud er Livets Gud og hvor Gud er - Guds Ånd er - der er også Friheden - vores Spontanitet og Kreativitet.


Altså Humør og Spontanitet og Jubel eller de spontane suveræne livsytringer der kendetegner Gud Helligåndens Ny Væren (ENTUSIASME) i vores liv er vigtigere end Loven og moralske belæringer. Paulus (og Jung) skænker os livet (Frelsen) vores spontanitet - jubelen og det gode humør - derfor de kristne gudstjenester er så fyldte med musik og sang til netop at udtrykke disse forhold.

Mennesker skal ikke tynges og nedslås med moral og moralske belæringer men skænkes Livet - deres spontanitet og frihed i Kristus i hvem vi har Livets Ånd fra en Gud der er Livets Gud ifølge Paulus og ja Jung.

Vi er i Livets Lære ifølge Paulus - vi har jo Kristus (Livets Ånd) som opdrager og står ikke under Loven længere som vores opdrager. Derfor får Paulus så mange spørgsmål, jamen hvad så med Loven (etik og moral) - dette har ikke Paulus's store interesse men han svarer dog på spørgsmålet og det er disse svar folk misforstår derhen at Paulus er moralist eller moralsk fundamentalist - men han er det stik modsatte - han står i Kristus på Livets side - Guds side og dette er meget meget mere spændende og livsbekræftende og positivt med meget store perspektiver for menneskehedens fremtid.

🌳🦋🏠🐝🌳



Jeg forstår Jung ud fra Edgar Morin, som her:

(1)*:

ArkeÅnden forklaret ud fra Edgar Morin:

Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).

Arkeånden:

De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.

Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.

1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin.

Vi ved ikke hvad den ånd, der kan opfatte den hjerne, der frembringer den, er. Eller hvad en hjerne, der kan frembringe den ånd, der opfatter den, er. Edgar Morin.

Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.

Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.

Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen. Edgar Morin.