Til den anonyme!

Jeg har desværre ikke tid til at gå ind i en dybere diskussion men kom lige forbi og kan se, at du drejer min ord i en forkert retning.

Teksten handler - uden den åndelige tolkning - på jævnt dansk om det at få den samme løn uden at have arbejdet det samme. Prøv at forestil dig en arbedsplads i dag, hvor en der først kommer til arbejdspladsen en time inden fyraften, og så får fyren dér sgu den samme løn som dig, du, som ellers har knoklet siden morgentimerne for at kunne brødføde din familie. Hvordan ville du da reagere, hvis du for en stund glemmer din tro lidt?

Men pointen med Jesu ordet og min analogi er jo netop, at hvert part får som de har fortjent af Jesus (vingårdsmanden). Guds retfærdighed er ikke altid som os mennesker vil gøre den til. ("Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste").

At få ufortjent kan faktisk også tænkes som det at være taknemmelig over det liv, man har fået, som man umiddelbart ikke har gjort sig særlig fortjent til.

Det var oplagt at bruge nogle flere sætninger på at forklare mig, så misforståelsen kan blive redt ud. Men jeg har desværre alt for travlt i dag, beklager, håber du fanger pointen alligevel.

Om ikke andet burde du registrere dig og tage debatten/dialogen der, hvor tråden hører til.

Mvh
Anne

Teksten handler - uden den åndelige tolkning - på jævnt dansk om det at få den samme løn uden at have arbejdet det samme.

Du må ikke lægge så meget vægt på gerningerne (arbejdet) for gerningernes egen skyld. Gennem anger og omvendelse findes tilgivelse og samhørighed med Kristus. Og så handler det om HJERTET i gerningerne, ikke "mængden".

Sandelig: Alle får som fortjent. Tænk bare på de tre gutter med talenterne. Den, som har, til ham skal mere gives. Men den, som kun har lidt, fra ham skal selv det, han synes at have, tages bort.

At få ufortjent kan faktisk også tænkes som det at være taknemmelig over det liv, man har fået, som man umiddelbart ikke har gjort sig særlig fortjent til.

Man får virkelig, som man har fortjent! Som man sår, således skal man høste. Men dette kan godt strække sig over flere liv, så det ikke er åbenlyst i det enkelte liv.

Den, der sår i kødet, skal høste fordærvelse. Den, som sår i Ånden, skal høste til evigt liv.

En fyr, som kalder sig "disciple", skriver:

Han er den som skabte adgang til at kende Gud, som ens himmelske Fader og som sender Helligånden til den enkelte, som tager imod budskabet om Kristus og som modtager Helligånden, Talsmanden, som Gud giver uden betingelser til de som kommer til tro.

Betingelsen er netop tro. Dvs. at tage imod og holde fast i de ord og bud, som Jesus talte - for han talte netop, som han hørte af Gud.

Betingelsen er netop, at vi "spiser af ham". Og som han forklarede, idet denne tale vækkede anstød, så er det ikke hans kød, det gavner at æde af, men hans ord!

Og hvad siger han så...! Lyt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op ift dig, for når jeg kommunikerer i en retning, vender du det i en anden retning. Det tricker en form for opgivelse fra min side..

Det handler om, at du ikke kun tænker dig frem til "resultater" qua din egen tro men også sætter dig ind i de menneskelige forehavender og tankegange. Det er jo netop det, jeg forsøgte at belyse med eksemplet om arbejderne i vingården.

Så kan vi blive enige om, at dette tekststed (Jesu ord om du vil) sammenligner det at få jordisk løn med det at få åndelig løn?

At vi får som fortjent handler således ikke om selve gerningerne men om den kærlighed, Gud synes at se mennesket igennem. En konkret situation taget i betragtning behøver nødvendigvis ikke at bero på anger og omvendelse, men alligevel lod Jesus de, der kun arbejdede fra den ellevte time tjene en denar som de, der havde arbejdet fra den tredje time tjente en denar.

Og selvfølgelig handler det om HJERTET i gerningerne og ikke mængden, som du skriver. Det modsatte har jeg vist heller ikke påstået. Troen er kærlighedens og åndens kilde og ikke at måle ud fra, hvor mange gerninger, vi udfører inden livets udgang. Men her forholder vi os netop til troen ud fra vores egen tro, og vi bevæger os på den væk fra det, der oprindeligt var min hensigt i mit indlæg til Peter Arentzen i tråden, "Kristendommen" (forfattet af Michael).


Mvh
Anne