For mig er universets guddommelighed et vidunderligt og ufatteligt mysterium, som vi mennesker kun svagt kan ane, og at reducere det guddommelige til en menneskelignende person af hankøn forekommer mig utroværdigt.
Jeg har svært ved at forstå, hvad du mener med guddommelighed, når du ikke tror på Gud, men du kan sikkert forklare det nærmere.
*
For mig er kristendommens "kronjuvel": Kærlighed til alt værende
Selvom kærlighed er en grundværdi i kristendommen, er den altid koblet til Gud, Jesu offer og relationen mellem skaber og skabning.
Den er ikke blot en universel følelse, men en aktiv handling fra Gud mod os først.
*
kristendommens påstand fra Moses, at Gud bestemte, at mennesket skulle skabes i hans billede samt til at herske over denne klodes natur, at verden ikke er ond, men at det onde er: ikke at adlyde Gud, som det jo berettes startede allerede i Paradisets Have.
Jeg tror ikke, Moses var en historisk person, og derfor heller ikke forfatter af Mosebøgerne.
Jeg mener heller ikke, at udvandringen fra Egypten skete som beskrevet, om overhovedet, men disse fortællinger udgør en central del af jødernes historie, der blander myter, overlevering og samfundslove sammen og giver folket en identitet der samlede dem.
Fortællingerne er grundlag for den kristne tro, men vi kan nok blive enige om, de nedskrevne fortællinger om jødernes historie blev skabt af dem, der havde adgang til skrift og magt, hvilket formede historien om Guds udvalgte folk.
I Paulus skrifter ser vi ofte han skriver: ,,I følge skrifterne,, - og han refererer også til Adam og Eva i Edens have, som de kristne kalder syndefaldet.
Han taler ligeså om overleveringer, som han jo tilsyneladende tager for gode vare, selv om han ikke selv var tilstede.
Så fortællingerne om Gud som hankøn skal nok ses i det lys og tid, hvor manden i samfundet var den ledende.
Personligt har jeg ikke mere noget imod Gud omtales som han, men det er klart, jeg som de fleste mest ikke ser Gud som en gammel mand i himmelen.
Gud forstås som ånd.
.
Svar
Citer
