Enig.

Tro skaber identitet og derfor er tro uden gerninger en død tro.

Min erfaring er, at når troen er rodfæstet tænker man ikke over man tror, da man handler automatisk på troen.

Troen – den kristne tro kommer af det som høres i kraft af kristi ord, mente Paulus – og dette har jeg erfaret som sandhed, netop fordi gerningen forstærker troen … jeg mener, ordene er i sig selv ikke nok – man elsker jo ikke, fordi man siger man gør det.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Rom/10

Paulus mente, at man som kristen ikke lever for sig selv mere men for kristus …

… og sådan er det, at det er i mødet med næsten, der kan gives og modtages den omsorg/opmærksomhed/kærlighed vi alle behøver for at trives …

… men når det siges gud skabte mennesket i sit billede, kan jeg ikke se det billede, jeg har af gud ligner det troende og kærlige menneske – hvem vil ofre sit barn for andres skyld?

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/3

Ikke nok med det, men de som ikke tror, er allerede dømt. Er det kærligt?

***

Den sande gud og hans ånd er vel den samme til alle tider?

Men ja, jeg syntes, det er interessant det med ånden og dens kraft i tidens tidsløshed.


Jesus blev jo spurgt af en af dispilene: vis os faderen og svaret var, at kender man Jesus, kender man faderen, i den forståelse at Jesus genspejlede sin far - men nok ikke helt det samme. Jesus var udsendt af faderen, men ja, han var jo også skabt i guds billede, eller er det kun de første mennesker der er tale om?

***

*Jesus blev jo spurgt af en af dispilene:
Jesus blev jo spurgt af en af disciplene

***

Moses kendte jo som hebræer godt gud – det er min forståelse - og det er da klart, at en evig gud om sig selv kan sige: Jeg er -

I forhold til Moses blev hans viden om gud gennem ordet forstærket ved mødet med gud selv. Dette kan man jo ikke afvise som usandt – altså man kan ikke afvise andre menneskers guds oplevelse som fantasi, især da ikke hvis de ikke opfører sig psykotisk, men man kan vide med sigselv om man er ærlig når man har gud med i sit liv eller om denne er et fantasibillede.

Siger man at gud er fantasi for andre vil man også anklage Jesus som fantast og hele kristendommen som eventyr …

… men når gud skabte mennesket i sit billede, hvem er det så vi er …

***

bob bob

Du skal bestemt ikke spilde din tid på mig, nu må jeg først se om din tekst kan læses.

Sov godt.

***